Bibeloversættelse og saglighed


Mikkel Wold hævder den 6. november, at hans ærinde med anmeldelsen af den nye bibeloversættelse var at underkaste de første to bøger en »faglig bedømmelse. Ikke andet.«

Det forpligter. En fagligt forsvarlig bedømmelse af en oversættelse på basis af semitisk sprogvidenskab må forudsætte indblik i filologisk forskning. Et eksempel: Wold skriver, at det er blevet tilstræbt at rekonstruere en »oprindelig« tekst som grundlag for oversættelsen. Det er usandt, hvilket enhver kan konstatere ved at læse introduktionen dertil. At en anden teolog har gjort sig skyld i samme misforståelse i Kristeligt Dagblad (dog før bøgerne var udkommet), gør det ikke mere sandt.

Wold mener, at projektgruppen foretager en ensidig gengivelse af Kirsten Nielsen, når hun i Kristeligt Dagblad hilser den nye oversættelse velkommen. Faktum er, at hun ikke blot hilser nyoversættelsen velkommen, men kommer med rosende udsagn herom. Men man kan nok ikke forvente, at Kirsten Nielsen, som både er medlem af Det Danske Bibelselskabs bestyrelse og en af de hovedansvarlige for kirkebibelen fra 1992, skal være indforstået med hele oplægget til den nye oversættelse.

Det hævdes endelig, at oversættergruppen skulle have afvist den litteraturkritiske metode som sådan, fordi den »repræsenterer … en tilbagevenden til den kristne oldtids og middelalders bibelsyn«. Det er heller ikke sandt. Projektgruppen tager forbehold over for den litteraturkritiske metode, når den anvendes i kristent-apologetisk øjemed. (Fork. af red.)

Ulf Haxen, Jens-André P. Herbener, Philippe Provençal
Oversættelsens redaktion