Er det OK at tvinge spædbørn ind i folkekirken?

Majoritetsbefolkningen bør feje for egen dør, før den fejer for minoriteternes.

Den evangelisk-lutherske folkekirke er en af Danmarks største bondefangere.

Det skorter således ikke på smarte metoder til at opretholde den potemkinkulisse, at den er ’folkets’ kirke. Og dermed sikre sig statens favorable støtte.

For det første har kirken i tidens løb fået et hav af forældre til at melde spædbørn ind, uden at de små har den fjerneste mulighed for at tage stilling til det.

Der er imidlertid ikke tale om en manifest umyndiggørelse af intetanende babyer, men, må man forstå, en god tradition.

For det andet har kirken fået lagt konfirmationen – bekræftelsen – af dette medlemskab på et så tidligt tidspunkt i børnenes liv (7. klasse), at kun de færreste har gjort sig dybere overvejelser over religion.

Derimod er børnene nok så modtagelige over for kammeraternes og forældrenes pres, for ikke at nævne yderst interesserede i det opulente gaveorgie, der som regel er en uadskillelig del af konfirmationen.

At det står i glasklar modsætning til Jesus’ ord om, at man ikke kan tjene både Gud og mammon, har kirkefolket intet imod, så længe børnene tjener kirkefolket.

For det tredje foregår indkrævningen af det årlige medlemsbidrag automatisk via skattebilletten. Dermed behøver ingen stå med en regning i hånden, aktivt tilmelde sig Betalingsservice eller tænke over noget som helst.

Det er formentlig i høj grad i kraft af disse snedige metoder, at et stort flertal af danskerne fortsat er medlemmer af folkekirken (78,4 procent).

Det ville nemlig ikke være tilfældet, hvis danskerne som voksne selv skulle melde sig ind, i stedet for at være blevet tvangsindmeldt som spædbørn og lokket af svimlende pengegavers sirenesang i 7. klasse.

Ifølge en undersøgelse fra 2013 ville kun 48 procent af danskerne således sige ja til at vende tilbage til folkekirken, hvis de blev meldt ud.

De fleste ville sikkert også tage afstand fra andre organisationer, hvis de benyttede sig af samme udspekulerede metoder som folkekirken til at hverve medlemmer og kunstigt skabe et imponerende medlemstal.

Eller hvor mange ville bifalde, hvis det lykkedes et politisk parti at overtale forældre til at melde deres spædbørn ind i partiet og give skolebørn et veritabelt vognlæs gaver for at opretholde dette medlemskab?

I denne forbindelse kommer vi ikke uden om den brandvarme ballade om omskæring af drengebørn.

Hvis religiøst betinget omskæring af smådrenge bør forbydes, bør religiøs dåb og indmeldelse af babyer i folkekirken i det mindste problematiseres.

Alle er i dage enige om, at medlemskab af en politisk interesseorganisation bør være et frivilligt tilvalg for unge og voksne, ikke tvang for spædbørn. Hvorfor skal det forholde sig anderledes med medlemskab af en religiøs interesseorganisation?

Det er ligesom med blasfemiparagraffen:

Hvorfor skal religion nyde en retlig særstatus (beskyttelse) sammenlignet med andre kulturelle fænomener, som kan have lige så stor betydning for folk?

Alligevel mener jeg ikke, at forbud er vejen frem, hverken når det drejer sig om religiøs omskæring af smådrenge eller dåb og indmeldelse af småbørn i folkekirken.

I virkelighedens multifacetterede verden risikerer en kriminalisering nemlig at skabe flere problemer, end den løser. At ændre gamle traditioner for alvor kan tage årtier eller sågar århundreder, noget, som Vestens kulturimperialister ofte har ignoreret med skræmmende konsekvenser til følge.

Derimod er fortløbende oplysning på sin plads. Det samme er en opfordring til forældrene:

Lad børnene selv afgøre, om de vil omskæres, når de bliver voksne. For hvad vil I gøre, hvis det går galt? Hvis jeres børn kommer til at tilhøre den gruppe, der får varige kvaler som følge af det irreversible indgreb?

Hvad vil I forsvare jer med, velorienterede som I er om denne risiko?

Og lad det være op til unge og voksne at afgøre, om de vil døbes og meldes ind i den evangelisk-lutherske kirke. Tving dem ikke til det som spædbørn.

Over 100.000 briters eksplicitte frasigelse af deres barnedåb er et vidnesbyrd om, at det er alt andet end en virkelighedsfjern problematik.

Derfor: Lad børnene selv tage stilling til, om de vil indrulleres i kirken, når de når skelsår. Ja, hvad er det gode argument for ikke at vente hertil? At udøbte børn kommer i Helvede, som kirken magtbevidst har truet med i århundreder?

Skulle opfordringen udløse en ildstorm af protester, kunne det mon også hænge sammen med, at det er en gammel tradition? Ligesom omskæring er det blandt jøder og muslimer?

Først som sidst er det på sin plads, at majoritetsbefolkningen fejer for egen dør, før den fejer for minoriteternes.

Intet er mere gratis end at reformere andres traditioner.

Læs også:

Derfor er et forbud mod omskæring af drengebørn problematisk