Kristne værdier kan være alt fra massemord til medfølelse

Jesus’ fødselsdag er højsæson for, at præster og politikere minder om ”de kristne værdier”, som vort samfund angiveligt bygger på.

De forklarer imidlertid sjældent, hvad ”de kristne værdier” består i, men betragter det som en selvfølge, at alle ved det. Går man dem på klingen, er det noget med næstekærlighed, undertiden tillige demokrati, velfærdsstat og menneskerettigheder.

Her skal kristne aktiviteter som hospitalsvæsen, nødhjælp og omsorg for hjemløse på ingen måde forklejnes. Tværtimod fortjener de ros. Men de udgør kun en lille del af kristendommen.

Set ud fra det religionshistoriske udkigstårn kan jeg fortælle, at ”de kristne værdier” i bestemt form ikke eksisterer og aldrig har gjort det. Det selvgode mantra er en kamæleon, et fatamorgana, der opløses, så snart det underkastes en dissektion.”De kristne værdier” er således blevet defineret på forskellige, undertiden radikalt uforenelige måder afhængigt af tid, sted og kristen grundorientering.

Her er kun plads til seks eksempler.                       

1) Ligesom sektledere i dag kunne sektlederen Jesus opfordre mennesker til at forlade deres familie og forsage jordisk rigdom (Lukas 14,26-27; Markus 10,21). I dag er den kristne kerne i julen Jesus’ fødselsdag, og for danskerne er julen familiens og gaveorgiernes fest. De færreste præster siger et muk, ja, nogle opfordrer sågar højlydt til det.

2) I dele af den ældste kristendom fik man at vide, at ”venskab med verden er fjendskab med Gud” (Jakobsbrevet 4,4). I store dele af kirkens historie har man opfattet vild natur som Satans domæne. I 1800-tallet slog pave Pius 9. fast: ”Menneskeheden har ingen forpligtelser over for dyr.” I dag insisterer pave Frans på, at vi skal passe på Jorden som Guds gode gave. Nu er venskab med verden blevet venskab med Gud.

3) Ifølge 3. Mosebog 20,13 skal mænd, der har sex med mænd, henrettes. Ifølge den lutheransk prægede Danske Lov fra 1683 skulle homosex straffes med ”bål og brand”, og det var gældende lov indtil 1866. Siden 2012 har homoseksuelle kunnet gifte sig i den lutherske danske folkekirke. Noget af en U-vending. Der er dog stadig konservative og fundamentalistiske kristne, der er modstandere af det.

4) Ifølge 2. Mosebog 22,17 skal en ”troldkvinde” straffes med døden. Det fik stor betydning i senmiddelalderen og reformationstiden. Luther mente, at ”hekse” var Djævelens ludere og krævede, at de skulle henrettes. Det blev de også i det lutheranske Danmark-Norge i 15-1600-tallet. I den grad. I dag betragter de fleste kristne menneskeafbrændinger som fuldstændigt uforeneligt med kristne værdier. I ældre tid var de en konsekvens af dem.

5) Jesus sagde, at man skal elske sine fjender (Matthæus 5,44). Men han kunne også sige til nogle vantro, at de skulle dø, hvis ikke de omvendte sig til ham (Lukas 13,1-5). Desuden kunne Paulus fordømme ikke-kristne på denne vis: ”Hvis nogen ikke elsker Herren, være han forbandet!” (1. Korintherbrev 16,22).

Siden det 4. århundrede, da kirken indgik en skæbnesvanger pagt med den politiske magt, har mange kristne anset det for legitimt at bekæmpe ”kættere” og hedninger med tvang og vold. Frelsen var jo for syndernes egen skyld, ellers ville de ende i Helvede.

I 1200-tallet fremstod katolske inkvisitionstribunaler, der sendte hårdnakkede ”kættere” på bålet. Luther og andre lutheranske topteologer bar intolerancens fakkel videre og opfordrede til at henrette bl.a. genstridige gendøbere og gudsbespottere. Tolerance af andre religionsformer end ens egen kunne ikke retfærdiggøres over for Gud, for det ville være ensbetydende med at tolerere Satans marionetdukker på Jorden.

Først i 17-1800-tallet begyndte der at ske et værdi- og lovgivningsmæssigt paradigmeskifte. I dag anser mange kristne religionsfrihed for (også) en kristen værdi.

6) I Det Tredje Rige mente den protestantisk-nazistiske bevægelse de Tyske Kristne, at Gud havde skabt de forskellige racer, og derfor var ”raceblanding” oprør mod Gud. Nogle fra de Tyske Kristne mente endog, at tyskerne var Guds nye udvalgte folk, der skulle frelse verden, at Hitler var Guds talerør, og at gudsrigets herlighed var kommet til Tyskland med Hitlers Machtergreifung i 1933. Intet mindre.

For de Tyske Kristne var nazisternes flammende nationalisme og antisemitisme indbegreb af kristne værdier. For de fleste kristne i vor tid er nazismen indbegreb af det stik modsatte. Den sorteste ondskab.

Der findes dog stærkt nationalistiske og antimuslimske kristne i dag, der har remme af nazismens hud. Dertil kommer, at de, der i dag insisterer mest på, at Danmark er et kristent land, også ofte er blandt dem, der vil behandle flygtninge med størst iskulde.

Konklusionen er, at ”kristne værdier” er et uhyre omskifteligt begreb, der kan understøtte alt fra målrettede massemord til betingelsesløs selvopofrelse. I historiens løb foretager værdierne undertiden en regulær kolbøtte, så de kommer til at betyde det modsatte af det, som de gjorde tidligere. Og i dag findes kristne organisationer, der værdimæssigt er lige så forskellige som nat og dag.

Pointen er, at ”de kristne værdier” i sig selv ikke er en garanti for noget. Det skyldes ikke blot, at Bibelen og kristendommens historie er uhyre sammensatte fænomener, hvor man kan finde alt fra himmel til helvede. Det skyldes også, at det altid er mennesker, der giver dem indhold og farve. Og det gør de altid ud fra personlige præferencer og forskellige samfunds forskellige behov og ideologier.

Noget lignende kendetegner islam, der i dag bruges til at legitimere alt fra kalifat til demokrati, fra religionstvang til religionsfrihed, fra patriarkalsk diskrimination til ligestilling af kønnene. Igen er det mennesker, der er jokeren i religionen.

Særligt karakteristisk for kristendom er dens evne til at annektere alt. Det, som kristne på et tidspunkt af historien har fordømt med blodgejlt raseri, er jævnligt det, som kristne på et senere tidspunkt tager æren for. Når det vel at mærke har opnået almen tilslutning.

Det gælder bl.a. folkestyre og frihedsrettigheder, ja, en del kristne opfatter dem i dag som kristne grundværdier. Lidet synes de at ane, at folkestyre og frihedsrettigheder står i skarp modsætning til langt hovedparten af Bibelen og kristendommens historie.

Glædeligt vintersolhverv til alle.