Teologisk slagside i Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

Det religionsfaglige område i Forskningsrådet har i over tre årtier været domineret af teologer, der desuden har medvirket til at bevilge mange penge til sig selv. Mange flere end til religionsvidenskab. Det bør der laves om på.

I Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK), der indtil 2005 hed Statens Humanistiske Forskningsråd (SHF), er der udpeget ét rådsmedlem, der anses for særligt kvalificeret og dermed også for særligt ansvarlig for fagene religionsvidenskab og teologi. Igennem de sidste 33 år – længere tilbage har vi ikke oplysninger – har der imidlertid udelukkende siddet forskere fra det ene fagområde (teologi), aldrig fra det andet (religionsvidenskab).

Konkret drejer det sig om følgende fra enten Det Teologiske Fakultet i Århus eller i København: Professor, dr.theol. Eduard Nielsen (1977-1985); docent, dr.theol. Anne Marie Aagaard (1985-1990); lektor / professor, dr.theol. Kirsten Nielsen (1990-1996); lektor, dr.theol. Lauge Olaf Nielsen (1996-1999); professor, dr.theol. Arne Grøn (2000-2003); professor, dr.theol. Viggo Mortensen (2003-2009); professor, dr.phil. et dr.theol. Troels Engberg-Pedersen (2009-).

Vi har naturligvis spurgt FKK om, hvorfor så forskellige fagområder som teologi og religionsvidenskab i årtier udelukkende er blevet varetaget af en forsker fra det ene. Men det har FKK – bortset fra at informere om de generelle procedurer vedr. indstilling af rådsmedlemmer – ikke oplyst os om inden deadline. Derfor må vi nøjes med at konstatere, at det religionsfaglige område i Forskningsrådet i mindst 33 år har været genstand for en systematisk teologisk dominans. Uanset årsagen er dette klart uacceptabelt.

Dertil kommer det nok så vigtige spørgsmål om de konkrete bevillinger, der er blevet givet til folk fra teologi og religionsvidenskab. På Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside er der oplysninger om alle FKK-bevillinger, der er blevet givet fra efterår 2005 til juni 2010. Vi er kommet frem til følgende, hvad teologi og religionsvidenskab angår i denne periode:

1) Der er givet 14 bevillinger til personer, der efter bevillingen – og ofte tillige før – har ansættelse på en af de religionsvidenskabelige afdelinger i Danmark. Disse bevillinger er i alt på 16.137.820 kr. Syv af de 14 bevillinger angår helt eller delvist Bibelen og / eller kristendom, og de er i alt på 9.419.520 kr.

 2) Der er givet 21 bevillinger til personer, der efter bevillingen – og ofte tillige før – har ansættelse på en af de teologiske afdelinger i Danmark. Disse bevillinger er i alt på 29.671.614 kr. Samtlige bevillinger angår helt eller delvist Bibelen og / eller kristendom.

Med andre ord: Der er givet 35 bevillinger til personer på religionsvidenskab og teologi på i alt 45.809.434 kr., og teologi har fået små dobbelt så mange penge som religionsvidenskab fra efterår 2005 til juni 2010.

28 ud af disse 35 bevillinger angår helt eller delvist Bibelen og / eller kristendom, og de er i alt på 39.091.134 kr. Dvs. ca. 85 procent af FKK-pengene til teologi og religionsvidenskab er gået til projekter, der helt eller delvist angår Bibelen og / eller kristendom. Grundlaget for beregningerne samt yderligere oplysninger kan læses på herbener.dk/images/stories/fkk%20beregningsgrundlag%202005-2010.pdf.

Som vist ovenfor havde Viggo Mortensen fra Det Teologiske Fakultet i Århus det særlige ansvar for teologi og religionsvidenskab 2003 - 2009, og Troels Engberg-Pedersen fra Det Teologiske Fakultet i København har haft det siden efterår 2009. Dermed har de ganske givet haft et betydeligt medansvar for ovenstående bevillinger til teologi og religionsvidenskab. Der er imidlertid nogle ubekendte i den samlede ligning:

Vi ved ikke, hvor mange religionsvidenskabsfolk, der har ansøgt om penge; eller hvor mange af disse ansøgere, der har været kvalificerede; eller hvor mange af disse, der har ansøgt om projekter, der angår andre religioner end kristendom. Vi ved heller ikke, hvor mange teologer, der har ansøgt om penge; eller hvor mange af disse ansøgere, der har været kvalificerede. Endelig ved vi ikke, hvor meget den pågældende teolog i FKK har at sige, hvad angår de projekter, der involverer religion, men som gives til folk uden for de teologiske og religionsvidenskabelige afdelinger herhjemme. Af disse er der nemlig en del i perioden efterår 2005 - juni 2010.

Summa summarum: Der er en række forhold, som vi ikke kan være sikre på, medmindre vi undersøger alle ansøgninger, der er blevet indsendt til FKK i de sidste fem år, og medmindre vi får adgang til alle protokoller fra FKK-møderne i samme tidsrum. Uanset årsagerne står følgende forhold imidlertid tilbage:

Det er klart uacceptabelt, at der i over tre årtier kun har siddet folk fra teologi i SHF / FKK, aldrig fra religionsvidenskab. Det er også – i det mindste principielt – klart uacceptabelt, at teologi, der kun har én religion som omdrejningsakse, i de sidste fem år har fået næsten dobbelt så mange penge som religionsvidenskab, der har principielt alle religioner som omdrejningsakse. Selv når der tages højde for kristendommens store betydning, historisk og nutidigt, er der tale om en markant teologisk slagside, der må betegnes som forældet. Ja, som et relikt fra kirkens hedengangne velmagtsdage i en tid præget af stigende flerreligiøsitet og globalisering.

Hvad skal man gøre? Ligesom der i dag er regler, der sikrer en vis kønsbalance i Det Frie Forskningsråd, bør der også være regler, der sikrer en ligelig repræsentation, når forskellige fag skal dækkes særligt af én person: Det bør ikke være muligt, at to eller flere fagområder konsekvent kun varetages af en forsker fra ét af dem. Det bør naturligvis gå på skift.

Alternativt og bedre burde der være en forsker til hvert fagområde, således at vedkommende kun havde et særligt ansvar for det fag, som vedkommende er ekspert i. Ikke flere. Vort forslag står i modsætning til ændring af lov om forskningsrådgivning m.m. af 4. juni 2010, ifølge hvilken det nuværende antal rådsmedlemmer skal reduceres.

Teologi og religionsvidenskab er imidlertid et godt eksempel på det problematiske allerede ved status quo. Selv om de begge beskæftiger sig med religion på universitetsniveau, adskiller de sig på væsentlige områder også fra hinanden. Teologi er koncentreret om én religion, og faget udgør den absolutte hovedpart af Folkekirkens præsteuddannelse, hvorved det indgår som et vigtigt led i den folkekirkelige fødekæde. Faget har altså den dobbeltfunktion både at bedrive videnskab og være kirkens tjener. I sammenligning har religionsvidenskab ingen institutionelle forbindelser til de religioner, det studerer. Faget er gerne kendetegnet ved en klart ekstern og komparativ tilgang, og det omfatter principielt alle religioner. Endelig har teologi og religionsvidenskab vidt forskellige fagtraditioner, ja, religionsvidenskab opstod i anden halvdel af 1800-tallet i opposition til teologi.

Alligevel varetages de to fag altså i særlig grad af én person i FKK, og her er det berettiget at spørge: Hvor mange af de ovennævnte folk fra teologi har en dokumenteret fortrolighed med netop religionsvidenskab? Uddannelsesmæssigt? Undervisningsmæssigt? Forskningsmæssigt?

Vi kan ikke forestille os, at problematikken som præsenteret i denne kommentar er unik for teologi og religionsvidenskab. Vi vil derfor opfordre til, at man bruger nyindkaldelsen af forslag til medlemmer af Det Frie Forskningsråds faglige råd (med frist den 7. september) som anledning til en revurdering af systemet.

 

Philippe Provencal

Cand.mag., ph.d. i semitisk filologi, ekstern lektor

Jens-André P. Herbener

Cand.mag., mag.art. i religionshistorie og semitisk filologi, postdoc