Hvad laver et stort, kristent missionsselskab i folkeskolen?

 

For et par måneder siden læste og påskrev den medieforelskede generalsekretær for Det Danske Bibelselskab, ph.d. Morten Thomsen Højsgaard et par religionshistorikere om brug og misbrug af videnskab om religion (Politiken 6. og 18. nov. 2011). Det var en temmelig pudsig affære at overvære, for Højsgaard er nemlig langtfra i en position, hvor han kan føre sig frem som videnskabelig højesteretsdommer.

Ikke blot er han daglig leder af et stort, kristent missionsselskab med Københavns biskop som præsident. Selve kronjuvelen i dets udgivelsesvirksomhed er også et lærestykke i uvidenskabelige hensyn og kirkepolitiske særinteresser. Det drejer sig om den autoriserede bibeloversættelse fra 1992, Danmarks nationalbibel. Specielt oversættelsen af Den Hebraiske Bibel (Det Gamle Testamente), der i sig selv er et ikke-kristent værk, er skæmmet af en mangfoldighed af kirkelige hensyn.

Det er fremfor alt et resultat af, at kirkens højrefløj med Indre Mission og dens uddannelsessteder i front blandede sig og fik gennemført talrige rettelser af de prøveoversættelser, der var blevet udarbejdet af universitetsteologer. Dermed kom Den Hebraiske Bibel og Det Nye Testamente til at fremstå som en sammenvævet helhed, men det er de udelukkende i et kirkeligt perspektiv. Videnskaben måtte altså vige for religionen, således at den autoriserede version på centrale nøglepunkter kom til at stemme overens med kristen tradition og dogmatik.

Den hovedansvarlige for udarbejdelsen af oversættelsen, tidligere generalsekretær Niels Jørgen Cappelørn, indrømmede selv i 1997: »Mange af de ændringer, som var afgørende for højrefløjen, kom med i den endelige oversættelse, og for eksempel støttede jo Indre Missions Hovedbestyrelse oversættelsen, da den udkom. Det ville de jo ikke have gjort, hvis de skulle bruge lup for at finde ændringerne.«

De alvorlige problemer ved Danmarks nationalbibel er også blevet påpeget af andre. I 1997 udtalte daværende institutleder ved Århus Universitet, dr.phil. Bodil Due: »De, som ikke vil indrømme, at den nye oversættelse er en uvidenskabelig kirkebibel, er ikke redelige.« I 1996 bemærkede tidl. professor i semitiske sprog, dr. phil. Frede Løkkegaard: »Det er en fundamentalistisk idé at søge at skaffe overensstemmelse mellem den hebraiske tekst og nytestamentlige citater. Det er dér, det hele er blevet problematisk og vanskeligt. … men mon de havde fået en autorisation, hvis de havde tilladt alle de hedenske elementer i Det Gamle Testamente?«

I 1998 udtalte førstebibliotekar, mag.art. i semitiske sprog, Ulf Haxen: »Det er rystende, at man i dag, hvor vi har været igennem en oplysningstid, 200 år efter bomber tiden tilbage til den middelalderlige tænkning, at Det Gamle Testamente – beskrevet ved den kristologiske bue – kan føre hen til det Nye Testamente.«Samme år skrev professor i Gammel Testamente Thomas Thompson: »Den nye danske bibeloversættelses teologiske ubrugelighed er et direkte resultat af de mange indrømmelser, som de teologiske forskere har givet til den indremissionske konfessionalisme«.

Det bliver ikke bedre af, at 1992-oversættelsen ikke oplyser et ord om de kirkelige hensyn, hvorved alle, der ikke kender dens baggrund, føres bag lyset.

Nogle kunne måske mene, at det må være kirkens egen sag, men så enkelt er det ikke. Oversættelsen bruges nemlig langt uden for kirkens rækker, ikke mindst i uddannelsessystemet, hvor fagligheden bør være i højsædet.

For det første forærede Bibelselskabet i 2002 sammen med nogle menighedsråd godt 17.500 skoleudgaver af 1992-oversættelsen til den danske folkeskole. For det andet udgav Bibelselskabet i 2011 mammutværket Skolebibelen, der er målrettet religionsundervisningen i folkeskolen, og som allerede er blevet solgt hertil i mange eksemplarer. Ud over en bibelguide og et leksikon forfattet af skole-kirke konsulent Inger Røgild indeholder Skolebibelen bl.a. også den autoriserede bibeloversættelse, men atter uden at røbe et ord om den kirkelige højrefløjs afgørende fingeraftryk på teksten.

Desuden er bibelguiden og leksikonet – trods gode elementer – kendetegnet af en lang række fejl, misvisende formuleringer og mangler – og i mange tilfælde af en (folke)kirkelig slagside. Det illustrerer en gammel religionssociologisk pointe: Når en religions dommedagsprofetier slår fejl – og urkristendommen var en millenaristisk dommedagsbevægelse – må den enten dø eller transformeres markant. Kirkeligt betingede nyfortolkninger og udeladelser er der således mange af i Skolebibelen, hvilket er helt forventeligt, når man betænker udgiveren. Fagligt set er det imidlertid stærkt kritisabelt.

De fleste ville nok være skeptiske over for undervisningsmateriale om Koranen udgivet af en islamisk institution ved navn Det Danske Koranselskab, eller undervisningsmateriale om L. Run Hubbards tekster udgivet af en Scientology-institution ved navn Det Danske Dianetikselskab. Simpelthen fordi religiøse institutioner typisk mangler distancen til at kunne fremstille deres helligtekster på (tilstrækkelig) kritisk, alsidig og faglig vis.

Som nævnt forholder det sig på ungefær samme måde med Det Danske Bibelselskab trods dets idelige bestræbelser på at fremstå som både folkeligt og op på beatet. Dets kristent missionerende grundkarakter er imidlertid evident for religionsforskere. At mange ikke er opmærksom på det, skyldes utvivlsomt, at de er vokset op i et samfund præget af protestantisk kristendom; kort sagt vane, der som bekendt kan gøre kultur til natur. Af samme grund ’ser’ man ikke egen kultur ligesom andre kulturer.

Spørgsmålet er med andre ord:

Hvad laver Bibelselskabets litteratur i folkeskolen? Synes vi, det er fint, at vores børn udsættes for religiøs mission – skjult eller åbenlys – skal den forblive der. Men så må vi også acceptere, at andre religioner missionerer, f.eks. islam, buddhisme og Scientology. Ellers bliver det ekskluderende dobbeltmoral, ligesom hvis man kun tillod partiet Venstre at agitere i dette forum.

Ønsker vi derimod vandtætte skotter mellem religiøs og faglig undervisning, skal bøgerne ud. Jo før, jo bedre.

 

Læs også:

-Bibeloversættelse – mellem kristen tro og videnskab

-Teologi og magt – en debatbog om den autoriserede bibeloversættelse

-Citater om bibeloversættelse, især 1992-oversættelsen.