Konfirmationsundervisning har intet at gøre i skoletiden

Folkeskolen bør være et neutralt forum for alle. Derfor skal den religiøse oplæring i det evangelisk-lutherske konfirmationsritual helt ud af skolen.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har på det seneste fået biskopperne, Den Danske Præsteforening og Kristeligt Dagblad til at slå syv kors for sig.

Baggrunden er, at ministeren i en ny skolevejledning har begået den diabolske dødssynd at åbne for muligheden af, at konfirmationsforberedelsen – som regel i 7. klasse – kan ligge »lidt senere end til kl. 16.«

Dermed frygter kirkefolkene, at konfirmationstimerne skal til at konkurrere med et hav af fritidsaktiviteter. Og det vil sandsynligvis resultere i, at antallet af konfirmander vil falde.

Hvad er den religionspolitiske kerne i denne ballade?

Den er i al sin enkelhed, at den evangelisk-lutherske folkekirke hidtil har nydt en privilegeret særstatus i folkeskolen sammenlignet med andre trossamfund, og at denne særstatus er ved at blive udhulet.

Man siger ofte, at skole og kirke blev adskilt i 1975, men det er en sandhed med betragtelige modifikationer. F.eks. har den religiøse oplæring i det kirkelige overgangsritual konfirmationen hidtil ligget i skoletiden.

Det har bl.a. haft som konsekvens, at der ikke har været plads til den ordinære religionsundervisning i 7. klasse, og derfor har faget kristendomskundskab hidtil været annulleret på dette klassetrin.

For alle, der mener, at den danske folkeskole ikke skal tage særhensyn til én religion (evangelisk-luthersk kristendom), men behandle alle religioner på ensartet vis, er denne situation naturligvis uholdbar. Så meget desto mere, som at Danmark i disse år bliver et mere og mere multireligiøst samfund.

Derfor er undervisningsministerens nye vejledning også et lille skridt i den rigtige retning.

Det glasklare mål må imidlertid være en lovændring, der indfører religionsfaglig undervisning i 7. klasse og placerer den religiøse oplæring i det evangelisk-lutherske overgangsritual 100 procent uden for skoletiden.

Den hører lige så lidt hjemme i skoletiden som religiøs oplæring i Scientologys, Brande Hindu Menigheds og 117 andre religionssamfunds overgangsritualer.

Mange kirkefolk vil utvivlsomt blive gasblå af raseri, hvis en sådan lovændring blev vedtaget. Det ligger nemlig dybt i deres religion, at de først og fremmest vil mele deres egen religiøse kage.

Det går tilbage til den berømte missionsbefaling i Bibelen (Matthæus 28,18-20). Ifølge den er Jesus hersker over hele universet, og derfor skal alle folkeslag gøres til hans disciple. Det indebærer ideelt set udryddelsen af alle ikke-kristne religioner i verden. Det næstbedste er en samfundsmæssig favorisering af kristendom på bekostning af andre religioner.

Derfor skal man ikke undre sig, når kirkefolk hyler og skriger over den nye skolevejledning. Men skal man tage dét alvorligt?

Skal man tage alvorligt, når forkælede forstadsfruer kræver særbehandling på bekostning af andre?

Det er faktisk det, der er sagens kerne: Den danske folkekirke – hvis biskopper har en direktørløn på én million skattefinansierede kroner om året – har altid nydt positiv særbehandling i folkeskolen, og denne særbehandling insisterer dens ledere på at bibeholde.

Jamen, vil en flytning af konfirmationsforberedelsen ikke kunne føre til et fald i antallet af konfirmander? Jo, det er der en chance for.

Kristeligt Dagblad, der er kirkens forsvarsadvokat nr. 1, har lidet overraskende forsøgt at gøre dette til et problem af nationale dimensioner.

Men det er noget sludder.

Det er og bliver udelukkende den evangelisk-lutherske folkekirkes problem. Ligesom det udelukkende er Scientologys og Brande Hindu Menigheds problem, om deres tilhængere er mere eller mindre aktive.

Folkeskolen bør det rage en klaphat.

Nogle vil sikkert forsøge at påberåbe sig Grundlovens § 4, ifølge hvilken staten skal understøtte folkekirken. Men at dét skulle indebære et knæfald for folkekirkelige krav om konfirmationsforberedelse i den dyre skoletid, er ikke en naturgiven selvfølge. Det er tværtimod en stærkt diskutabel fortolkning. 

I lyset af alt dette kan man godt undre sig over, at de fleste politikere snorksover. Ja, hvor er de behjertede sjæle, der taler Roma midt imod i denne sag?

Er man paralyseret af, at godt 78 procent af danskerne er medlem af folkekirken? Ved man ikke, at dette tal kun fortæller lidt om danskernes holdning til folkekirke og kristendom?

Ifølge en undersøgelse fra 2013 ville kun 48 procent af danskerne sige ja til at blive meldt ind i folkekirken igen, hvis de blev meldt ud. Ifølge en anden undersøgelse fra 2013 sætter vælgere lige fra Enhedslisten til De Radikale buddhisme højere end kristendom.

Ifølge en undersøgelse fra 2012 ønsker to tredjedele af danskerne, at faget kristendomskundskab i folkeskolen skal ændre navn til religionskundskab. Kun et par procent af danskerne kommer ugentligt i kirke; de fleste sjældent eller aldrig. Sådan kunne man blive ved.

Herfra skal der lyde en umisforståelig opfordring til politikerne:

Fjern den religiøse oplæring i det evangelisk-lutherske konfirmationsritual fra skoletiden. Helt og aldeles. Ordningen er og bliver et musealt fortidslevn i en moderne, multireligiøs skolesammenhæng anno 2014.

Behandl alle religioner i folkeskolen på ligeværdig vis, ligesom man i dag skal behandle piger og drenge, sorte og hvide, fattige og rige, homoseksuelle og heteroseksuelle og tilhængere af forskellige politiske partier på ligeværdig vis.

Folkeskolen bør være et uindtageligt fyrtårn af faglighed og et neutralt forum for alle.

Læs også:

> Hvad laver et stort, kristent missionsselskab i folkeskolen?