Reformér uddannelsessystemet til grunden

Den globale klimakrise er vor tids altoverskyggende problem, og vores uddannelsessystem bør reformeres til grunden, så det kan hjælpe med at løse det. Klima, økologi og bæredygtighed skal ikke længere befinde sig i periferien. Som afgørende grundforudsætninger for menneskehedens overlevelse skal de placeres dér, hvor de hører hjemme: I uddannelsessystemets centrum.

Efter jubelscenerne ved klimatopmødet i Paris vil mange måske ånde lettet op og tro, at den hellige klimagrav nu er velforvaret. Det er forkert. Aftalen kan blive et første vigtigt skridt i retning af en afgørende reduktion af udledning af drivhusgasser.

Men det er på ingen måde tilstrækkeligt i sig selv. Langt mere krævende og vanskelige globale aftaler skal til, hvis vi skal holde os under den kritiske smertegrænse på 1,5-2 graders temperaturstigning.

Derudover mangler vi – stadig – at løse titaniske problemer med en fortsat eiffeltårnshøj befolkningstilvækst (ikke mindst i Mellemøsten og Nordafrika), en fortsat stærkt ekspansiv konsumerisme, en fortsat voldsom masseudryddelse af arter og potentielt uomgængelige flodbølger af desperate flygtninge. Eksperter taler om risikoen for, at hundreder millioner af mennesker vil komme til at flygte på grund af klimaforandringer, arbejdsløshed og krig.

Hvis vi ikke snarest tager ansvar for at løse disse kalamiteter, kan vi blive vores egne børns skarprettere. Intet mindre. Da ingen naturligvis ønsker det, må vi give dem og hinanden en stærk bevidsthed om, at vi kan ændre verden, og værktøjerne til at gøre det.

Nytænkning er altafgørende. Vi foreslår, at uddannelsessystemet – lige fra folkeskolen til universiteterne – reformeres til grunden, så det kommer på højde med vor tids altafgørende udfordringer.

Konkret foreslår vi følgende:

1) Opret et fag med navnet Bæredygtighed, klima og økologi og gør det obligatorisk på samtlige klassetrin i folkeskolen og gymnasiet. Faget bør hvile på tre søjler, der selvsagt skal tilpasses de enkelte klassetrin:

a) En gennemgang af status quo og de sandsynlige følger heraf: Hvad kendetegner de menneskeskabte klimaforandringer og miljøforureningen, og hvilke konsekvenser har de haft og kan de forventes at få i fremtiden.

b) En belysning af det rigt facetterede årsagskompleks, der ligger bag de menneskeskabte klimaforandringer og miljøforureningen: Dels nutidigt, dels historisk og dels mentalitetshistorisk.

c) En mangefarvet palet af forslag til løsninger af den globale klima- og miljøkrise: Lige fra teknologiske nyskabelser til fundamentale ændringer af måden, vi lever på.

2) Opret humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i bæredygtighed, klima og økologi.

Hidtil har naturvidenskab på universiteterne domineret dette felt, mens det oftest har fået en stedmoderlig behandling af humaniora og samfundsvidenskab. Men det er der særdeles gode grunde til at ændre.

Klimakrise, vækstideologi, overforbrug, befolkningseksplosion m.m. er fænomener, der på forskellig måde er dybt indlejrede i vores samfund, kulturer og religioner, i vores menneskesyn og natursyn. Historisk som nutidigt.

Skal vi for alvor forstå og ændre størrelser, der griber ind i alle områder af nutidens samfund, kan en naturvidenskabelig tilgang ikke stå alene. Den skal kompletteres af en humanistisk og samfundsvidenskabelig. Alt skal med.

3) Integrer – som nogle studerende og forskere ved Københavns Universitet allerede er inde på i Information 8. januar – klima, økologi og bæredygtighed i alle eksisterende uddannelser på humaniora og samfundsvidenskab.

I skyggen af den nuværende situation bør det være en selvfølge, at man fremover ikke studerer f.eks. agerbrugets udbredelse, de industrielle revolutioner og diverse religioner uden samtidig at se på fænomenernes økologiske konsekvenser.

4) Opret en række tværfaglige centre og tænketanke, der er målrettet forskning i klima, økologi og bæredygtighed. Her bør forskere fra naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora gå sammen med henblik på at gøre deres yderste for at løse de alarmerende problemer.

5) Etabler en statslig videreuddannelse i Bæredygtig Folkeoplysning. Her skal alle tilbydes billige kurser i, hvordan de i deres tilværelse og på deres arbejde kan integrere bæredygtighed som en central parameter.

Efter vor opfattelse bør et kraftigt økologisk boost af uddannelsessystem og (især humanistisk og samfundsvidenskabelig) forskning ikke være begrænset til Danmark. Så vidt vi ved, står det også sløjt til de fleste andre steder i verden.

Derfor bør målet være intet mindre end en økologisk reformation af uddannelse og forskning verden over. Til grunden. Når problemerne er udpræget globale, kan løsningerne ikke være mindre.

Alt dette koster selvsagt penge, men vi har ikke råd til andet. Det vil simpelthen kunne blive langt, langt dyrere at lade være.

Hvis ikke der sker en massiv, almen bevidstgørelse om, hvad menneskeheden står over for i disse år, vil vi næppe begynde at handle anderledes. Et ændret uddannelsessystem kan blive en af de centrale hovednøgler til en ændret verden. En global game changer.

Derfor bør internationale organisationer som FN og Verdensbanken også på banen. Ikke mindst med økonomisk støtte. Ganske vist har f.eks. UNESCO allerede et program med fokus på uddannelse i bæredygtighed, men der er indtil videre langt – meget langt – til en effektiv implementering af det de fleste steder.

Det skal ændres. I betragtning af de potentielt enorme gevinster bør internationale organisationer fremover bidrage langt stærkere end hidtil til undervisning og forskning i bæredygtighed, klima og økologi. Globalt, nationalt og lokalt.

Men nogen skal som altid gå forrest. Vise vej, mod og handlekraft. Danmark kan her blive et foregangsland.

Hvem tager initiativet?

 

Cand.mag., ph.d., postdoc, Gregers Andersen

Cand.polyt., ph.d., Anders Bjørn

Cand.mag., mag.art., Jens-André P. Herbener

Cand. mag., ph.d., adjunkt, Jonas Andreasen Lysgaard

Cand.mag., Frederikke Oldin

Cand.mag., ph.d.-stipendiat, Søren Sofus Wichmann