Gud er blevet miljøaktivist

Det er ikke blot naturen, der er ved at blive grøn. Det er Gud også.

Religionsforskere kalder fænomenet for den økologiske vending, den grønne revolution eller the greening of religion.

Betegnelserne henviser til, at religioner i stigende grad undergår en økologisk transformation. Det er en af de mest markante nyskabelser inden for religionernes verden i dag, og den kan ses som en modreaktion på den globale klimakrise, industrialisering og hyperkonsumerisme.

Forværres klimakrisen – og det er der afgjort risiko for – kan det langtfra udelukkes, at grønne religionsformer vil komme til at dominere billedet i fremtiden. I så fald befinder vi os i begyndelsen af en grøn revolution af verdens religioner.

Den amerikanske topforsker i religion og klimakrise Bron Taylor har foreslået, at vi allerede er på vej mod en ny ”civil jordreligion”, hvor menneskers loyalitet i højere grad vil være knyttet til naturen end til et land, folk eller en religion. Nogen vil tilføje, at en sådan udvikling er en decideret overlevelsesbetingelse.

Under alle vilkår er der allerede en regnskov af eksempler på the greening of religion.

Tag de miljøbevidste tilhængere af de store religioner, der arbejder på en økologisk reformation af deres religioner indefra. F.eks. mener en del kristne og muslimske teologer, at deres gud – ret forstået i skyggen af klimakrisen – pålægger menneskene at være ansvarsfulde forvaltere af ’skaberværket’.

Det er på mange måder noget nyt.

Indtil moderne tid har de dominerende former for kristendom og islam udvist en ligegyldig eller sågar fjendtlig holdning til vild natur. Samtidig har dennesidig magt og hinsidig frelse været forbeholdt menneskene. Men den skrappe antropocentrisme står ikke længere uantastet. Nu tildeler flere og flere naturen en langt vigtigere plads end hidtil.

Økologiseringen af de store religioner nåede en foreløbig kulmination i 2015. Her kun nogle af de mest markante tilfælde:

Den 18. juni 2015 udsendte pave Frans – topchef for 1,2 milliarder katolikker – en encyklika, der opfordrede Jordens befolkning til radikale samfundsforandringer. Ifølge paven skal mennesket være en omsorgsfuld forvalter af alt liv, og økologi skal integreres i alt. Desuden skal nøjsomhed erstatte den herskende materialisme og konsumerisme.

I forbindelse med Det Internationale Islamiske Klimaforandringssymposium i Istanbul den 17. og 18. august 2015 udsendte islamiske topakademikere og ledere fra 20 lande en øko-deklaration, der opfordrede verdens befolkning til at tage klimaforandringerne lige så dødsensalvorlige, som de er. F.eks. slog de til lyd for et totalstop for udvinding af olie, kul og gas til fordel for grønne energiformer.

I anledning af klimatopmødet i Paris udsendte 154 religiøse og spirituelle ledere den 20. oktober 2015 en økologisk fælleserklæring. De opfordrede verdens ledere til at tage særligt ansvar for de fattigste og for fremtidens generationer. De karakteriserede Jorden som Guds gave, som det er vores pligt at passe godt på, og de understregede, at deres egne traditioner kan bidrage til økologisk bæredygtighed verden over.

Nu er den grønne religionsbølge fra 2015 omsider nået til Danmark.

I Politikens Hus den 7. marts i år mødtes fremtrædende repræsentanter fra folkekirken, den katolske kirke, det jødiske trossamfund og dansk islam for at diskutere de globale klimaforandringer, og hvad de respektive trossamfund bør gøre ved dem.

Udover det økologiske reformarbejde i de store religioner skal også nævnes de nyhedenske religioner, der er blandt de hurtigst voksende i verden.

Det drejer sig bl.a. om hekse, gudindedyrkere, druider, neoshamaner og asadyrkere. Nyhedningene betragter gerne naturen som hjemsted for guder og ånder – eller som én stor gud(inde) – og derfor skal den behandles med respekt og tilbageholdenhed.

Også fra dette hjørne af religionernes verden er der kommet opsigtsvækkende øko-erklæringer i de seneste år.

I 2014 udsendte den internationale Wicca- og hekseorganisation Covenant of the Goddess (Gudindens pagt) en deklaration. Her slog den fast, at den ærer alle luftens, ildens, vandets og jordens elementer, og at den støtter alle tiltag, der beskytter naturen og bekæmper den udbredte forurening og ødelæggelse af Jorden.

I 2015 udsendte en gruppe ecopagans på vegne af nyhedninge verden over en øko-erklæring. Her pointerede de, at de anser naturen for hellig, og at alt i kosmos er intimt forbundet. At mennesket hverken står over eller er adskilt fra naturen. At menneskene nedstammer fra dyrene, ja, selv er et dyr.

Desuden opfordrede øko-erklæringen til at stoppe de økonomiske og politiske systemer, der skånselsløst udnytter og destruerer vores eksistensgrundlag. Endelig betonede de, at det er nødvendigt med en ny, grøn spiritualitet, der kan lægge fundamentet for et nyt forhold mellem menneskene og resten af naturen. Den nyhedenske øko-erklæring er allerede blevet oversat til 16 sprog og underskrevet af folk fra over 70 lande.

Endelig skal fremhæves en bred vifte af naturspirituelle grupperinger og strømninger. Ifølge disse har naturen stor værdi i sig selv. Den kan altså ikke reduceres til dens nytteværdi for mennesker.

Denne økocentrisme kommer til udtryk i mange forskellige sammenhænge, f.eks. i den såkaldte dybdeøkologi, der ønsker at sætte alle levende væsner mest muligt på lige fod; Lovelocks gaianisme, der opfatter Jorden som en stor og levende organisme; ’radikal’ miljøaktivisme, der prioriterer naturen før alt andet; økofeminisme, der kæder ødelæggelse af naturen sammen med kvindeundertrykkelse.

Derudover ser man i dag grøn spiritualitet i forbindelse med så forskellige fænomener som New Age, astrologi, korncirkler, ufoer, satanisme, bjergklatring, surfing, jagt, biodynamisk landbrug og blockbustere som Ringenes herre og Avatar.

Et væsentligt spørgsmål er, om den voksende forekomst af grøn religion og spiritualitet også fører til en økologisk mere ansvarlig adfærd. Der er endnu ikke lavet nogen samlet undersøgelse af dette, men det bør selvsagt prioriteres i forskningen fremover.

I USA og Australien har man målt på, hvilke religiøse mennesker der er mest miljøbevidste. Undersøgelser viser, at kristne generelt er mindre optaget af miljøet end ikke-kristne og ikke-religiøse.

Indtil videre er hovedkraften bag økologiseringen af de store religioner mindre grupper af religiøse specialister, ledere og organisationer. Men hvis eller når klimakrisen intensiveres, kan økologiseringen forventes at brede sig, også til talrige almindelige tilhængere af religionerne.

Uanset hvad der sker, er det på sin plads at fremhæve traditionelle indfødte folk, der repræsenterer verdens ældste og mest udbredte kulturformer. I århundreder har ortodokse kristne og muslimer ikke blot dæmoniseret dem som primitive afgudsdyrkere, men også forsøgt at konvertere, marginalisere eller udrydde dem.

Det er forhåbentligt snart endegyldigt forbi.

Ifølge en rapport fra Verdensbanken kan traditionelle indfødte nemlig spille en nøglerolle i at dæmme op for klimaforandringerne. Desuden er der ofte glasklare sammenfald mellem deres territorier og de områder i verden, hvor der er mest biodiversitet tilbage. 

Skal der fortsat udsendes missionærer, bør de altså udgå fra indfødte folk til os. Ikke omvendt.