Det grønne oprør fortsætter

Og det stopper først, når vores udryddelse af Jordens liv stopper.

Sommeren 2019 har budt på nye ildevarslende rekorder. Bl.a. den varmeste juni og juli, der er målt i Jordens historie, og en kæmpeepidemi af arktiske megabrande, der vil få afsmeltningen af ismasserne til at accelerere yderligere.

I forlængelse heraf stod den globale græsrodsbevægelse Extinction Rebellion i weekenden bag en ikke-voldelig blokade af Holmens Bro i København. Dens formål var:

1) at få vores politiske magthavere til at fortælle den fulde sandhed om vor tids største og mest katastrofale kriser, nemlig den globale klimakrise og biodiversitetskrise, der truer utallige arter på livet, vores egen inklusive;

2) at få vores politiske magthavere til at erklære Danmark i klima- og miljømæssig nødtilstand;

3) at få vores politiske magthavere til hurtigst muligt at iværksætte et klima- og naturpolitisk systemskifte i samfundet.

Det skal tilføjes, at kravene ligger i forlængelse af udtalelser fra FN’s sidste to generalsekretærer og nogle af verdens førende forskere.

Indtil for et par måneder siden udgjorde Danmarks politik på nøgleområder antitesen til en bæredygtig samfundskurs og effektiv naturbeskyttelse. Men med regeringsskiftet i juni skete der noget. Pludselig blev der åbnet en dør for en anden og lysere fremtid end hidtil.

I et regeringspapir fra 25. juni blev det fra begyndelsen slået fast, at Danmark fremover »skal påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at leve op til Paris-aftalen«.

Det blev også slået fast, at regeringen i det førstkommende folketingsår vil »fremlægge et forslag til en klimalov«, der bl.a. indeholder »mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990«.

Endelig skal, som det hed, en »biodiversitetspakke give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark«.

Jamen, er vi så ikke snart der, hvor vi bør være her i Danmark?

Nej. Selv om mange elementer i regeringspapiret er rosværdige, og selv om den nye regering selvsagt skal have en chance for at vise, hvad den kan, er det alt for tidligt at åbne champagneflaskerne og læne sig tilbage.

For det første indeholder regeringspapiret kun den nye regerings ambitioner og målsætninger. Det er ikke, skal det understreges, det samme som konkret handling.

Det kan p.t. ikke være anderledes, kan man naturligvis sige. Men hvor ofte har vi ikke oplevet, at politikere lover i øst og vest uden at holde ord? I kender svaret.

Vi har med andre ord til gode at se, at de flotte ord bliver omsat til konkret handling. For handling, ikke ord, er det altafgørende – og det kan kun gå for langsomt.

For det andet: Selv om den nye regering anerkender, at »den grønne omstilling« er den »absolut vigtigste opgave, som verden står over for«, undlader også den at fortælle den fulde sandhed om, hvor katastrofal vores samfundskurs i realiteten er i dag.

Ja, hvorfor fortæller regeringen ikke, at den globale kurs – hvis den fortsætter – kan føre til, at milliarder af mennesker må flygte eller sågar dø? Som følge af et sandt pandæmonium af eskalerende hedebølger, tørker, havvandsstigninger, hungersnød, vandmangel, kæmpebrande og ressourcekrige.

Hvorfor fortæller regeringen ikke – som FN’s generalsekretær Ban Ki-moon allerede gjorde i 2011 – at fortsat økonomisk vækst er en »global selvmordspagt«?

Hvorfor fortæller regeringen ikke – som FN’s generalsekretær António Guterres gjorde i 2018 – at vi står over for »en direkte trussel mod vores eksistens«, og at det vil være »selvmorderisk«, hvis ikke vi omgående går i gang med at stoppe den?

Hvorfor fortæller regeringen ikke – som et internationalt forskerhold gjorde i 2018 – at det, vi foretager os i det kommende årti eller to, »får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 eller 100.000 år«?

Hvorfor fortæller regeringen ikke – som topforskeren Katherine Richardson har gjort i år – at »vi står med ryggen mod muren og med en kniv for halsen«, og at vores fødevaresystem er »fuldstændig itu«?

Hvorfor fortæller regeringen ikke – som biologer gør – at vi mennesker i dag står bag den værste masseudryddelse af arter i hele 66 millioner år, og at vi er på vej mod at udrydde en million dyre- og plantearter?

Hvorfor fortæller regeringen ikke – som Verdensnaturfonden gør – at vi i de seneste årtier har stået bag et historisk holocaust på vilde dyr, der i omfang svarer »til at tømme Nordamerika, Sydamerika, Europa, Kina og Oceanien for mennesker«? Alt imens at vores eget antal er blevet fordoblet og vores forbrug mangedoblet.

Sådan kunne man blive ved.

Hvorfor er det så vigtigt, at regeringen fortæller den fulde sandhed om den globale klimakrise og biodiversitetskrise og erklærer Danmark i nødtilstand?

For det første, fordi man ellers ikke – og slet ikke hurtigt nok – vil foretage det radikale systemskifte i samfundet, der er bydende nødvendigt. For det andet, fordi man ellers ikke vil kunne få befolkningen med på et sådant systemskifte.

Skal vores samfund laves fundamentalt om i løbet af et par årtier – og det skal det ifølge FN og titusindvis af forskere – er man nødt til at være ærlig om, at skyskraberen er i brand. Ellers vil det være langt lettere at flytte et bjerg af massivt jern.

Den danske regering skal vide, at det grønne oprør og den ikke-voldelige civile ulydighed fortsætter. Det vil fortsætte, indtil vores politiske magthavere har fortalt den fulde sandhed om vor tids største kriser, ja, helt indtil de har fuldført systemskiftet.

Den danske regering skal også vide, at den forstyrrelse, Extinction Rebellion stod bag på Holmens Bro i weekenden, kun er en meget lille forsmag på den forstyrrelse af samfundet, der vil komme, hvis regeringen ikke holder sine løfter.

I så fald kan regeringen komme til at opleve en folkeopstand uden fortilfælde. I så fald kan tusinder af aktivister blive til titusinder, der kan blive til hundredtusinder. I så fald kan et folkeoprør sprede sig som en ildstorm i en tørkeramt skov.

Ja, i så fald er vi mange, der med alle fredelige midler vil sætte samfundet i stå. Det vil vi gøre for at vise, at vi under ingen vilkår kan acceptere, at vores børns livsgrundlag destrueres, eller at vores søstre og brødre i naturen mishandles og udryddes.

På disse områder vil vi aldrig gå på kompromis. På disse områder vil vi aldrig overgive os.

Livet er helligt. Og når loven bliver livets dødsfjende, har vi ikke blot ret, men pligt til at bryde den.

Så nej. Oprøret mod udryddelsen af Jordens liv er ikke aflyst. Det er tværtimod først lige begyndt. Og det stopper først, når vores udryddelse af Jordens liv stopper.

Den grønne kamp vil fortsætte, indtil de politiske magthavere har gennemført den livsnødvendige totalomstilling af samfundet. I Danmark og i resten af verden.

Indlægget blev holdt som tale ved Extinction Rebellions aktion på Holmens Bro i København den 10.-11. august, 2019 (her enkelte steder tilpasset avisen)