Forfattere, kunstnere og lektorer: Grønne kræfter, foren jer!

Vi bliver nødt til at sætte klima- og miljøkampen op i gear. Derfor opfordrer vi alle grønne organisationer og foreninger til at slutte sig sammen og igangsætte en ikke-voldelig politisk revolution

Kære alle klima- og naturaktivister.

Vi vil her opfordre til noget, som politiske magthavere og tilhængere af status quo altid frygter og hader, men som derfor bør have vores interesse, nemlig en politisk revolution. Når alle andre veje er lukkede, og alle andre muligheder er udtømte, kan en sådan være kongevejen til store forandringer.

Men først et kort tilbageblik.

I sommeren 2019 var vi for første gang i årevis besjælet af et grønt håb. Det var, efter at regeringen og dens støttepartier havde erklæret, at Danmark skal ”påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til”.

Men håbet var iblandet skepsis, for hvor ofte har vi ikke oplevet, at politikere lover i øst og vest og syd og nord uden at holde et ord?

Desværre er det vores skepsis, der er blevet bekræftet, og vort grønne håb, der er blevet gjort til skamme, Igen, igen, igen. For regeringen er allerede i fuld gang med at løbe fra sine grønne løfter.

Den har endnu ikke besluttet, om den vil sige ja eller nej til fortsat massiv udvinding af olie og gas i Nordsøen. Den er kun kommet frem til at skære ca. en fjerdedel af de 20 millioner tons CO2, som skal fjernes for at nå målet om en 70 procents reduktion i 2030. Desuden vil regeringen kun afsætte 200 millioner kr. til mere natur. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil det koste hele 6 milliarder kr. at indfri Socialdemokratiets egne valgløfter om mere natur.

Ifølge Information blev klimaminister Dan Jørgensen på klimafolkemødet spurgt, hvornår en 12-årig vil begynde at opleve den grønne omstilling. Ministeren svarede: ”Hvis vi er rigtig dygtige, så aldrig.”

Regeringens mål er tydeligvis, at vor vækstglade samfundsmodel skal fortsætte. Vi skal blot have mirakelmidlet ny teknologi til at sørge for, at vi får ’grøn vækst’.

Regeringens politik det sidste års tid står ikke blot i klar modsætning til dens grønne erklæringer og den nye klimalov. Den står også i klar modsætning til FNs klimapanel, der i 2018 krævede en ”hurtig og vidtrækkende omstilling uden fortilfælde af alle sider af samfundet” for at opfylde Paris-aftalens mål.

Regeringens politik står tillige i klar modsætning til FNs biodiversitetspanel, der i 2019 krævede en ”fundamental, gennemgribende reorganisation” af vores samfund, altså et grønt systemskifte.

Desværre er den danske regerings politik symptomatisk for regeringer verden over.

Igennem de sidste 40 år bærer politiske magthavere hovedskylden for, at udledningen af drivhusgasser er steget og steget. Og at mængden af drivhusgasser i atmosfæren er steget og steget. Og at den globale opvarmning er steget og steget. Med de sidste 5 år som de varmeste man har registreret.

I 2019 gjorde FNs Miljøprogram status over udledningen af drivhusgasser. Konklusionen var dybt nedslående: De sidste ti år har været ”et spildt årti”. Vi har gjort alt, alt for lidt.

Vi har derfor kurs mod en global opvarmning på 3,5 grader over førindustrielle niveauer omkring 2100, altså langt over Paris-aftalens mål. Skal verdens lande opfylde dens mål om at begrænse opvarmningen til helst 1,5 grad, skal de gennemsnitligt mindst femdoble niveauet i deres nationale klimamål.

Det er der imidlertid ikke udsigt til. Tværtimod. F.eks. har en række store lande planlagt at producere 280 procent mere kul i 2030, end en 1,5 grads temperaturstigning tillader.

Og så er vi ikke engang kommet til den globale biodiversitetskrise endnu.

Biodiversitetskrisen betegner den masseødelæggelse og masseforringelse af vild natur, der finder sted verden over. Det sker i et omfang uden fortilfælde ikke blot i Homo sapiens’ historie, men i de sidste 65 millioner år.

Arter uddør i dag med en fart, der ligger 100 til 1.000 gange over gennemsnittet i de sidste millioner år. Ifølge FNs biodiversitetspanel er hele 1 million dyre- og plantearter truet af udryddelse, mange sågar inden for årtier, og udryddelseshastigheden accelererer.

Ifølge Verdensnaturfondens Living Planet Report (2020) har et biologisk holocaust allerede fundet sted. Fra 1970 til 2016 er bestande af vilde fugle, fisk, pattedyr, krybdyr og padder verden over i gennemsnit blevet reduceret med 68 procent. I ferskvandsområder er det i gennemsnit 84 procent. I troperne i Latinamerika og Caribien er det i gennemsnit hele 94 procent.

Selv Jordens mest ikoniske arter – løver, tigre, næsehorn, geparder, elefanter m.fl. – er blevet dramatisk decimeret. I adskillige tilfælde med over 90 procent.

Ser man på verdenshavene, er plastik ifølge Verdensnaturfonden fundet ”i alle store havmiljøer verden over, fra kystlinjer og vandoverflader til de dybeste dele af havet, ja, ned i bunden af Marianergraven.” Og ifølge en rapport fra bl.a. Ellen MacArthur Foundation (2016) vil der i 2050 være mere plastik i verdenshavene end fisk, hvis vi fortsætter som nu. Sådan kunne man blive ved.

Hvad skal vi gøre for at stoppe massevoldtægten af vores børns livsgrundlag og Jordens vilde natur?

De politiske magthavere har i de sidste 40 år haft utallige chancer for at iværksætte det livsnødvendige systemskifte. Men det er ikke sket.

Det på trods af årtiers advarsler fra nobelpristagere og titusindvis af forskere. Det på trods af et hav af internationale klimakonferencer. Det på trods af, at det ene grønne parti efter det andet har forsøgt at reformere systemet indefra. Det på trods af årtiers både moderat og ’radikal’ miljøaktivisme.

Det på trods af, at unge i de sidste par år er kommet på de grønne barrikader som aldrig før. Tænk på Greta Thunberg, den svenske Jeanne d’Arc. Tænk på Fridays for Future. Tænk på de hundredtusinder, ja, millioner af skolebørn, der har demonstreret. Tænk på de grønne studenter. Tænk på Extinction Rebellion, der har genoplivet fredelig civil ulydighed.

Det har desværre ikke virket. På nogle områder er farten på toget blevet stabiliseret eller sænket lidt, men på mange andre områder er den tværtimod steget voldsomt. Og vi er fortsat i fuld fart på vej mod afgrunden.

Globalt fortsætter udledninger af drivhusgasser nemlig med at stige. Politikere og erhvervsliv i en række store økonomier har planlagt nye omfattende udvindinger af olie, kul og gas. Den økonomiske vækst fortsætter. Den globale middelklasse bliver ved med at vokse. Det samme gør derfor det globale forbrug af energi, materialer og kød. Og verdensbefolkningens antal stiger fortsat med hyperfart.

Det er på sigt en køreplan for et økologisk ragnarok, der risikerer at slå vores børn og Jordens resterende vilde natur ihjel.

Alarmistisk? Overdrevet?

Ifølge FNs tidligere generalsekretær Ban Ki-moon (2011) er fortsat økonomisk vækst ”en global selvmordspagt.” Ifølge FNs generalsekretær António Guterres (2018) udgør klimakrisen ”en direkte trussel mod vor eksistens.” Ifølge over 11.000 forskere (2020) kan den globale opvarmning ”potentielt gøre store områder af Jorden ubeboelig.” Ifølge et førende forskerhold i tidsskriftet Nature (2019) befinder vi os nu i en ”planetær nødstilstand”, der kræver akut handling verden over.

Kære venner. Det kan simpelthen ikke få lov til at fortsætte. Derfor vil vi indtrængende opfordre til, at vi sætter miljøkampen op i gear.

Vi vil opfordre til, at vi laver en politisk revolution. Den skal naturligvis være fredelig og ikke-voldelig. Men den skal presse de politiske magthavere til forhandlingsbordet. Eller til at gå af til fordel for nogle, der altid sætter liv over profit og genvalg.

En politisk revolution er en alvorlig sag. Ja. Men de apokalyptiske katastrofer, vi har kurs mod i dag, kan blive mange gange værre.

Ifølge talrige forskere er klokken nu fem minutter i 12. Ifølge andre forskere har viseren måske allerede passeret 12. Så vi har ikke tid til at fortsætte med at gøre noget, der ikke virker. Det har vi gjort i årtier.

Konkret vil vi opfordre Den Grønne Studenterbevægelse, Klimabevægelsen, Extinction Rebellion, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, Forfatternes Klimaaktion, Verdensnaturfonden, Frie Grønne, Enhedslisten, Alternativet, Veganerpartiet, ja, alle grønne græsrødder, organisationer, foreninger og unge og voksne, der elsker livet, til at slutte sig sammen. Og så lave en revolutionær paraplyorganisation.

I har meget mere, der forener end adskiller jer.

Og så vil vi opfordre jer til at arbejde på at iværksætte en generalstrejke. Og til at få folk til at gå på gaden i titusindvis, ja hundredtusindvis. Og til at blokere nøglesektorer i samfundet, så det ikke kan fungere.

Kort sagt, på fredelig vis at gøre alt det, der skal til for at gennemføre et grønt systemskifte. Hurtigt og konsekvent baseret på videnskaben.

Når en revolution finder sted, kan der opstå anarki. Det må der ikke. Derfor er det essentielt, at den underlægges en velovervejet styring og strategi.

En af de vigtigste lærer fra de sidste årtiers miljøkamp er, at de politiske magthavere ignorerer de miljøaktivister, der følger spillereglerne, eller som ikke er mange nok til at kunne sætte samfundet i stå.

Derfor nødvendigheden af en politisk revolution baseret på en forening af alle grønne kræfter og en massemobilisering af folket. Kærligheden til Jordens liv skal være dens eksistensberettigelse og åndedræt fra begyndelse til slut.

Naturligvis vil magthaverne fordømme enhver tale om revolution. Men de kan takke sig selv. De bærer selv skylden for den. De har haft utallige muligheder for at skifte kurs. Men de har svigtet. De har selv brudt samfundskontrakten.

Efter vor opfattelse er en politisk revolution den sidste nødudvej. Alt andet er nu blevet afprøvet. Ofte mange gange. Det er en redningsaktion, hvor intet mindre end vores børns overlevelse står på spil.

Og der er ingen tvivl om, at de, der måtte blive fængslet for at beskytte deres børn, vil blive frikendt af historien. Og børnene vil takke dem på deres knæ.

I sidste ende er der, som bogen The Future We Choose (2020) påpeger, kun én ting, som Jordens børn kan acceptere, og det er ikke, at vi gjorde, hvad vi kunne. Nej, det er, at vi gjorde, hvad der var nødvendigt. At vi gjorde, hvad der skulle til for at redde dem.

Også selv om det måtte indebære, at vi var nødt til at gøre ting, som vi ikke brød os om.

Det er en afgørende pointe, at en politisk revolution ikke skal nedlægge demokratiet, men tværtimod genoprette det. I dag har vi en art plutokratier. Storkapitalens egeninteresser og dogmet om økonomisk vækst styrer verden i højere grad end folkets og naturens mest fundamentale fornødenheder.

Men magten skal ikke blot tilbage til folket. Den bør i fremtiden i langt højere grad tillige repræsentere Jordens ikke-menneskelige arter, så vi ikke fortsætter ødelæggelsen af vild natur og mishandlingen af landbrugsdyr.

Vi bør med andre ord skabe langt større lighed mellem mennesker og langt større lighed mellem Jordens arter end i dag. Altså ikke blot fremme social, men også økologisk retfærdighed.

En sådan styreform kan man kalde for et økokrati. Efter vor mening bør det være revolutionens mål. Altså en grøn samfundsmodel, der sikrer, at alle Jordens arter overlever og trives. Ikke kun menneskene.

Afslutningsvis vil vi stille et spørgsmål til de grønne kræfter, der vil afvise enhver tale om en fredelig politisk revolution:

Hvad vil I gøre i stedet, som ikke allerede er blevet afprøvet i mange år uden at gøre den livsnødvendige forskel?

Tiden er ved at løbe ud.

 

UNDERSKRIVERE:

Forfatter Carsten Jensen

Dramatiker Gritt Uldall-Jessen

Forfatter Ib Michael

Sonolog Dalin Waldo

Digter Peter Clement-Woetmann

Digter Lars Skinnebach

Journalist Morten Steiniche

Tegner Anders Morgenthaler

Forfatter Josefine Klougart 

Tegner Nikoline Werdelin

Dramatiker Alexandra Moltke Johansen

Skuespiller Tammi Øst

Forfatter Liz Jensen

Forfatter Thomas Boberg

Religionshistoriker Rune Hjarnø Rasmussen

Forfatter Joanna Marie Nielsen

Forfatter Kim Simonsen

Forfatter Maja Lucas

Instruktør Nynne Roberta Pedersen

Lektor Laura Katrine Skinnebach

Lektor Elisabeth Friis

Forfatter Andrea Hejlskov

Digter Glenn Christian

Forfatter Christina Hesselholdt

Forfatter Janne Teller

Forfatter Solvej Balle

Forfatter Nanna Storr-Hansen

Forfatter Kristina Stoltz

Religionshistoriker Jens-André Herbener