Kreationistisk åndsformørkelse på fremmarch i Europa

Adskillelige europæiske ministre har i de senere år accepteret eller endog aktivt støttet undervisning i kreationisme. Det er nu vi skal gøre modstand og holde den kreationistiske lobby ude af såvel uddannelsessystemet som det politiske liv – ellers ender vi som amerikanerne

Af Jens-André P. Herbener & Mikael Rothstein

Skal vores børn i biologiundervisningen til at lære, at den kristne gud skabte verden for 6.000 år siden? De fleste danskere vil sikkert ryste afvisende på hovedet.

Det er imidlertid ikke længere en umulig fremtidsdystopi. Sagen er nemlig, at den kreationistiske åndsformørkelse er på fremmarch i Europa.

Ifølge en ny, veldokumenteret og omfattende artikel i det internationalt anerkendte tidsskrift Journal of the American Academy of Religion har den amerikanske kreationisme bredt sig til vort hjørne af verden med bemærkelsesværdig kraft i nyere tid. Indtil videre har vi været nogenlunde forskånet i Danmark, selv om der også her har været folk, der har ytret sig til støtte for både kreationisme og dens strategisk stuerene variant, den såkaldte Intelligent Design-teori.

Men problemet er der, og det er voksende. Ifølge en af medforfatterne til den nævnte artikel, professor Peter C. Kjærsgaard fra Århus Universitet, er kreationistiske aktivister nu »aktive i alle de europæiske lande. De opererer i alle samfundslag, og de rekrutterer fra mange forskellige grupperinger i samfundet.«

Artiklen dokumenterer, at ministre i adskillige europæiske lande har accepteret eller endog aktivt støttet undervisning i kreationisme. Det har man i de senere år set i Tyskland, England, Rusland, Holland, Italien, Rumænien, Polen, Serbien og Tyrkiet.

Ikke kun for fundamentalister

Desuden er kreationismen ikke længere vævet uadskilligt sammen med fundamentalistisk, protestantisk kristendom som i USA. Den har tilpasset sig forskellige miljøer og støttes i adskillige tilfælde nu også af katolske og ortodokse kristne såvel som af muslimske organisationer.

Evolutionsteorien, der er en af de vigtigste videnskabelige erkendelser nogensinde, er med andre ord i stigende grad kommet under pres fra religiøse obskurantister. Og presset er stort i adskillige europæiske lande.

Med evolutionsbiologien har vi fået greb om verden og os selv. Vi ved i dag på afgørende områder, hvem vi er, og hvilke mekanismer der har frembragt os. Og med den helt aktuelle indsigt i genetik gøres dag for dag nye erkendelser, som man ikke kunne drømme om for få år siden. Vores viden er eksploderet. Vi er blevet utrolig meget klogere på fantastisk kort tid. 

Men den religiøse propaganda fra kreationistiske kristne og muslimer vil det anderledes. Herfra tordner man med påstande om naturvidenskabernes underlødighed og årtusindgamle skrifters videnskabelige overlegenhed.

Ordet skal naturligvis være frit, men det er afgørende, hvilke stemmer der høres af tredjepart. For mens de kreationistiske ideologer og aktivister umuligt kan nå den rigtige videnskab til sokkeholderne, uanset deres bestræbelser på at fremstå som just videnskabelige, kan deres agitation påvirke folk, der ikke ved bedre.

Derfor bør alle med faglig indsigt stå vagt om videnskaben. I det mindste i folkeskolen og på gymnasiet og universitetet. For har vi ikke en forpligtelse til at hævde viden og afvise fordummende, simplistiske forestillinger, hvis rationale i sidste ende er fantasier i ældgamle bøger?

Kalder forsagelsen af den videnskabelige tanke, af oplysningstidens idealer og af vores intellektuelle udvikling ikke på en reaktion?

Mytologi over videnskab

Den neokreationistiske bølge i Europa er chokerende, fordi den med pseudovidenskabelige argumenter og med stigende succes anfægter den indsigt, vi er kommet frem til gennem århundreders intellektuelt møje.

Der er tale om en antiintellektuel bestræbelse på at hævde mytologi over empirisk videnskab, en proces, hvor mennesker fraskriver sig ansvar og indsigt og lægger al autoritet i hænderne på dem, der forvalter myter, der blev forfattet i en længst svunden tid.

Vi bør slå igen, så vi ikke risikerer at ende som i USA, hvor den kreationistiske lobby for længst har nået såvel uddannelsessystemet som det politiske liv.

Uden at anfægte kreationisternes ret til at forfølge egne mål bør vi tænke på denne opgave som et forsvar for den videnskabelige tanke og det moderne samfund. Et forsvar for den frie tanke og det ansvarsbevidste menneske.

Kreationisme i alle dens forklædninger er religion og hører hjemme i en religiøs kontekst, ikke i det moderne uddannelsessystem.

Jens-André P. Herbener & Mikael Rothstein

Begge religionshistorikere ved Syddansk Universitet