En anmeldelse båret af sjusk og fejl
I Kristeligt Dagblad den 25. oktober anmelder lic.theol. Povl Götke, ansat på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU, min debatbog Teologi og magt. Det er naturligvis en ærlig sag, at Götke ikke bryder sig om min bog. Det er naturligvis også legitimt, at han ønsker, at kirkens bibeloversættelse fortsat skal spille en central rolle i det danske samfund, undervisningssystemet inklusive. Jeg er imidlertid af en anden opfattelse.
Men det er naturligvis ikke legitimt, at han som fagmand og anmelder hverken omtaler eller forholder sig til centrale dele af bogens argumentation, dokumentation og indhold. Og noget af det, han tager med, er enten misvisende eller forkert.
Dertil kommer Götkes besynderlige forsvar for 1992-oversættelsen, besynderligt fordi det videnskabeligt må betegnes som en indrømmelse af kritikken. Han skriver bl.a.: »Projektet var at lave en nyoversættelse af Bibelen som et samlet tekstkorpus, altså netop som Bibelen optræder i kristen og kirkelig sammenhæng.«
Dette er fejlagtigt. Da prøveoversættelsen blev påbegyndt i 1975, var formålet alene at oversætte Det Gamle Testamente og i det væsentlige på videnskabelige præmisser. En plan om også at oversætte Det Nye Testamente opstod først i 1983, og det var først i 1986, at arbejdet hermed gik i gang for alvor. Og konflikten mellem kirkelighed og videnskabelighed og spørgsmålet om en kirkelig helbibel blev »først rigtig presserende«, som Bodil Ejrnæs skrev i 1995, »da man var nået et stykke ind i det nytestamentlige projekt.«
Dertil kommer ikke mindst kirkens højrefløj, der i slutningen af 1980’erne rettede en hård kritik af Bibelselskabet og prøveoversættelserne for ikke at have taget hensyn til kirken. Kritikken fik ikke blot stor indflydelse på retningslinierne for revisionen, men bl.a. også på oprettelsen og sammensætningen af en såkaldt revisionskomité såvel som på den endelige oversættelse. Endelig er der flere af de ansvarlige for 1992-oversættelsen af Det Gamle Testamente, der har kaldt den videnskabeligt legitim, hvorved en kritisk undersøgelse heraf naturligvis er relevant.
Ingen af disse væsentlige forhold nævner Götke med et ord.
Til gengæld efterlyser han udgivelsen af »en tekstkritisk udgave« af 1992-oversættelsen. Jeg kan oplyse om, at en sådan udkom i 1997 i form af professor Svend Holm-Nielsens kommentar Noter til bibeloversættelsen af 1992, udgivet af Bibelselskabet.
Kort sagt: Götkes anmeldelse bærer i flere tilfælde præg af både usaglighed og sjusk. Formålet er tilsyneladende at mistænkeliggøre undertegnede mest muligt. Og mere end der er belæg for. Det er korrekt, at jeg retter en hård kritik af en række konkrete forhold på teologi, der er problematiske, eller kan være det. Hvilke, nævner Götke imidlertid ikke. Men bogen understreger også, at der inden for alle grene af teologi er forskere, der bedriver forskning af høj videnskabelig karat. Heller ikke det nævner han med et ord.
Det er desværre ikke første gang, at Götke på flere punkter anmelder en bog, som Fanden anmelder Bibelen.
Jens-André P. Herbener
Cand.mag., mag.art., ekstern lektor