Peter Fischer-Nielsens ph.d.-afhandling: Fra forskning til kristen mission. En case story

Ny ph.d.-afhandling fra Århus Universitet er grundlæggende et religiøst projekt – en kombination af undersøgelser, analyser og rådgivning i den kristne missions tjeneste

Præsentation

Den 18. marts i år forsvarede cand.mag. Peter Fischer-Nielsen sin ph.d.-afhandling Mellem sogne- og cyberkirke: En analyse af folkekirkens kommunikation på internettet. Afhandlingen var et resultat af et treårigt ph.d.-stipendium (2008-2010) ved Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet i Århus. Projektet blev gennemført under erhvervs-ph.d.-ordningen med Areopagos og Kristeligt Dagblad som ”virksomhedsparter”.

Areopagos er en dansk-norsk missionsorganisation, der ”vil dele evangeliet i en multireligiøs verden”, og som ”ønsker at bidrage til kirkens fornyelse” (jf. areopagos.dk, 20.4.2011). Kristeligt Dagblad er en større avis, der ikke blot har en religionsorienteret profil, men også et udpræget kristent sigte. Det markeres af dens titel, men også af dens ledere, dens valg af temaer, vinkling af historier m.m. Avisen blev dannet i 1896 på initiativ af Indre Mission, og selv om den brød med Indre Mission i 1935, optræder den på mangfoldig vis fortsat som indflydelsesrig advokat og dagsordensættende debatforum for det kirkelige Danmark.

Ifølge Fischer-Nielsens egne oplysninger har både Areopagos og Kristeligt Dagblad spillet en stor rolle for ph.d.-projektet, herunder for dets igangsættelse:

”Jeg er de to virksomhedsparter taknemmelig for deres mod og vilje til at satse på forskning midt i en finansiel krisetid og for det gode kollegiale samvær, som jeg har oplevet begge steder. På Areopagos vil jeg særligt takke [direktør] Birger Nygaard, der i sin tid opmuntrede mig til at gå i gang med projektet, og som i hele perioden har fungeret som en særdeles inspirerende medvejleder. På Kristeligt Dagblad takker jeg især [kirke- og tro-redaktør, lederskribent og medlem af avisens ledelsesgruppe] Morten Thomsen Højsgaard, der i 2004 indleverede den første danske ph.d.-afhandling om religion og internet, og som blandt andet derfor har været af uvurderlig betydning som medvejleder. Jeg ønsker også at takke internetredaktionen på Kristeligt Dagblad, som jeg har arbejdet tæt sammen med både før og under projektforløbet. Her vil jeg især rette en tak til internetchef Anders Ellebæk Madsen for altid spændende og udfordrende samtaler om religionens udfoldelse på og uden for internettet.” (Fischer-Nielsen 2010, 9).

Fischer-Nielsens hovedvejleder var professor ved Systematisk Teologi, Århus Universitet, Viggo Mortensen, som han skylder ”størst tak” af kollegaerne på Det Teologiske Fakultet: ”Som hovedvejleder på projektet har han med sin store erfaring og sit skarpe overblik hele vejen igennem hjulpet mig til at dirigere projektet i den mest hensigtsmæssige retning.” (Fischer-Nielsen 2010, 9).

Fischer-Nielsen selv er i 2004 uddannet cand.mag. i religionssociologi ved Københavns Universitet og har i 2004-2007 været debatredaktør på Kristeligt Dagblads hjemmesider religion.dk og kristendom.dk. Derudover har han været leder af Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom, Århus (2005-2007), været bestyrelsesmedlem i Dansk Europamission (2001-2005) samt beklædt en række andre poster inden for det kirkelige miljø. I dag kan han skrive ph.d. på sit CV, og han er ansat som projektsekretær i Areopagos og videnskabelig assistent / postdoc på Afdeling for Religionsvidenskab, Århus Universitet.

Fischer-Nielsens ph.d.-afhandling er en omfattende undersøgelse og analyse af folkekirkens internetkommunikation. Derudover indeholder den ”en vurdering af, hvilken tilgang til internettet som folkekirken efter al sandsynlighed vil have størst gavn af at forfølge.” (Fischer-Nielsen 2010, 19). Faktisk har dette været en væsentlig del af formålet med at skrive afhandlingen; som Fischer-Nielsen skriver afslutningsvist i forordet:

”Afhandlingens titel er inspireret af tidligere generalsekretær i Kirkefondet Kaj Bollmans artikel ’Mellem sogn og cyberspace – udfordringer til et folkekirkeligt menighedssyn.’ Han opfordrer i artiklen til en refleksion over, hvordan nye medier kan integreres i folkekirkens arbejde og forskning i, ’hvordan teologi og forkyndelse påvirkes af og omvendt påvirker den offentlighed, som de nye medier eksisterer i’ (Bollmann 2003, 51). Det er ønsket, at denne afhandling kan være med til at bringe refleksionen over disse spørgsmål et skridt videre.” (Fischer-Nielsen 2010, 12).

Dette ønske er hurtigt blevet til virkelighed. Allerede dagen inden Fischer-Nielsen skulle forsvare sin ph.d.-afhandling, indeholdt Kristeligt Dagblad – den ene af hans ”virksomhedsparter” – en stor artikel om afhandlingen. Dens titel var ”Cyberkirke: www.kirken-skal-opruste.nu”, og underoverskriften lød: ”Tomme kirker om søndagen, faldende politisk opbakning, prædikestole uden folkelig appel og hård konkurrence fra sekularismen. Folkekirkens er presset og må derfor sætte massivt ind på internettet, hvis den fortsat vil gøre sig gældende. Det argumenterer religionsforsker Peter Fischer-Nielsen for i sit ph.d.-forsvar i morgen.” (Kristeligt Dagblad, 17.3.2011).

I artiklen kan man bl.a. læse: ”Peter Fischer-Nielsen har i tre år arbejdet på ph.d.-afhandlingen ’Mellem sogne- og cyberkirke’, som han forsvarer på Aarhus Universitet i morgen. En afhandling, han beskriver som ’en konstruktiv opmuntring til folkekirken med flere wake upcalls’.

Via spørgeskemaer til over 1000 repræsentativt udvalgte danskere og flere end 1000 præster har Peter Fischer-Nielsen kortlagt, hvordan internettet forandrer kirkens kommunikation, hvordan kirken udnytter denne kommunikationsform og endelig – og afgørende – hvad kirken kan gøre bedre. (…)

En af konsekvenserne ved kirkens mangelfulde indsats på internettet – blandt andet i forhold til det sociale netværk Facebook med næsten 2,7 millioner danske brugere – er, at danskerne faktisk bliver mere kritiske end positive over for religion, viser ph.d.-afhandlingen.

’På nettet er der en konstant kamp om opmærksomhed, og her har specielt ateisterne og islamkritikerne været særdeles gode til at gøre opmærksom på sig selv og deres sag. Kirken har måske tænkt, at hvis den bare lavede en pæn hjemmeside, ville millioner af mennesker få adgang til det kristne budskab. Det er principielt også rigtigt nok, men det er en alt for teoretisk opfattelse.’

I lyset af den situation foreslår han en trebensløsning til at rette op på kirkens virtuelle efterslæb. De tre ben er: Envejs-og flervejskommunikation, egne og andres platforme samt online-offlinekommunikation. Den strategi dækker forenklet set over, at kirken skal præsentere sit budskab, men være bedre til at skabe dialog og lytte. At kirken skal kommunikere på sin hjemmeside, men samtidig benytte debatfora, mediesider og Facebook langt mere end nu. Og så skal kommunikationen flyde fra prædikestolen om søndagen, men også nå ud til sognet hver dag via nettet.” (Kristeligt Dagblad, 17.3.2011).

Afslutningsvist i artiklen står bl.a. følgende: ”Ifølge Peter Fischer-Nielsen skal folkekirken særligt fokusere sin webindsats på tre punkter:

Tag de sociale medier alvorligt og ansæt medarbejdere til at tage vare på dem. Brugen af Facebook kræver konstant vedligeholdelse. Formuler visioner for brugen af internettet – enten fra centralt hold eller på stiftsplan. Uddan præster til at integrere nettet og sociale medier i deres arbejde. Ideelt set bør dette fokus ligge på teologiuddannelsen.” (Kristeligt Dagblad, 17.3.2011).

I et større interview på videnskab.dk den 3. april giver Fischer-Nielsen på ny gode råd til folkekirken, og igen er det på grundlag af hans ph.d.-afhandling:

”På baggrund af sin ph.d.-afhandling konkluderer han, at særligt uddannede internet-præster kan blive et vigtigt redskab for folkekirken, hvis den skal overleve i det lange løb. ’Folkekirken er delt i små geografiske enheder – sognene. Men internettet overskrider sognegrænserne. Så det er oplagt, at kirken indfører særlige internet-præster til at fortælle om kristendom og tage sig af sjælesorg på nettet,’ siger Peter Fischer-Nielsen. ’Samtidig skal den almindelige sognepræst også klædes på til at begå sig i de nye medier. Kirken skal være der, hvor folk er, hvis den fortsat skal være en del af samfundet.’ (…)

Han fortæller, at folkekirken tit er et par år bagefter end resten af samfundet. Så når udviklingen går så hurtigt på internettet, som den gør, er kirken ikke helt med på beatet. ’Derfor må folkekirken gå mere offensivt til værks. Man skal træffe en beslutning og bruge penge og manpower.’

’Folkekirken skal være på internettet for at være til stede i samfundet. Og jeg tror, at folkekirken vil indse, at hvis den skal være folkets kirke, må den være der, hvor folk er,’ siger Peter Fischer-Nielsen.” (videnskab.dk, 3.4.2011).

Allerede den 13. april, under en måned efter Fischer-Nielsen forsvarede sin afhandling, er nogle af dens råd blevet omsat til handling. Det Danske Bibelselskab (hvori Fischer-Nielsens medvejleder Morten Thomsen Højsgaard nu er blevet generalsekretær), Areopagos (hvori Fischer-Nielsen nu er blevet projektsekretær) og Kristeligt Dagblad har i fællesskab lanceret ”en digital tjeneste, der gør det muligt at få et dagligt bibelvers direkte ind på computeren eller mobiltelefonen via de sociale medier Facebook og Twitter.” (Kristeligt Dagblad, 13.4.2011).

I den forbindelse udtaler Fischer-Nielsen: ”’Den nyeste forskning viser, at der særligt blandt de unge er mange, der beskæftiger sig med religiøse spørgsmål på de sociale websites. Samtidig er der generelt i befolkningen en stor interesse for at kunne læse i Bibelen online. Derfor er det også naturligt, at vi via Twitter og Facebook nu tilbyder alle danskere endnu bedre muligheder for at lade sig inspirere af Bibelen på et nutidigt sprog’, siger religionsforsker Peter Fischer-Nielsen, projektsekretær i Areopagos.” (Kristeligt Dagblad, 13.4.2011). Den ”nyeste forskning”, Fischer-Nielsen refererer til, er ganske givet hans egen (jf. Fischer-Nielsen 2010, 86ff).

Kritik

Lad det være sagt med det samme: Videnskabeligt set er det naturligvis helt legitimt at undersøge og analysere folkekirkens internetkommunikation på alle leder og kanter, men som både vigtige dele af ph.d.-afhandlingen og flere interviews demonstrerer, har Fischer-Nielsen langtfra begrænset sig til det. De undersøgelser, han har foretaget, har tydeligvis skullet danne grundlag for og være et middel til målet, nemlig at hjælpe kirken med at styrke kristendommen i en tid, hvor internettet spiller en stadig mere dominerende rolle.

Ikke blot giver Fischer-Nielsens ph.d.-afhandling – direkte eller indirekte – adskillige råd til kirken med henblik på at udnytte internettet i langt højere grad end hidtil. Det samme gør han også i de interviews, som han i anledning af afhandlingen har deltaget i. Og som det nye initiativ iværksat af Bibelselskabet, Areopagos og Kristeligt Dagblad – ”1 vers om dagen” – viser, er et par af rådene blevet omsat til virkelighed i lyntempo. Med Fischer-Nielsen selv som aktiv deltager. Dermed er hans ph.d.-afhandling grundlæggende et religiøst projekt, en kombination af undersøgelser, analyser og rådgivning i den kristne missions tjeneste.

Egentlig bør det ikke undre. Som sagt er Fischer-Nielsens ”virksomhedsparter” Kristeligt Dagblad og Areopagos begge kirkelige organisationer, der naturligvis har en interesse i, at ph.d.-projektet skulle tjene kirkelige interesser, ellers ville de aldrig have støttet det. Hverken finansielt eller moralsk. Her må Fischer-Nielsen siges at have levet op til tilliden. Han har leveret varen – undersøgelser af markedet og forslag til en optimal udnyttelse af det – og de to "virksomhedsparter" og Bibelselskabet har ikke været sene til at udnytte det. Da internettet vitterligt er et af de væsentligste kommunikationsmedier i dag, er det givetvis ikke de sidste frugter, som kirkelige organisationer vil høste af Fischer-Nielsens arbejde.

Kunne man imidlertid forestille sig en ph.d.-stipendiat, der er ansat af to islamiske organisationer og universitetet, og som ikke blot skal undersøge, men også rådgive dem med henblik på at udbrede islam? Kunne man forestille sig en ph.d.-stipendiat, der er ansat af to scientology-organisationer og universitetet, og som ikke blot skal undersøge, men også rådgive dem med henblik på at udbrede Scientology? Det ville ganske givet afstedkomme et ramaskrig – og med rette, da en vigtig del af ph.d.-projekterne i så fald ville være religiøst og missionspolitisk, ikke videnskabeligt orienteret.

Hvorfor er der så ikke kommet en skarp kritik af Fischer-Nielsens ph.d.-afhandling? Forklaringen er efter al sandsynlighed, at den organisation, Fischer-Nielsen vil promovere, er folkekirken, den danske majoritetsreligion par excellence. Ikke blot er det den klart mest magtfulde religion herhjemme; den er for de fleste også blevet en så intim, ja, naturlig del af dansk kultur, at de næppe opfatter den som en ”religion”.

Fra en nøgtern, faglig synsvinkel forholder det sig imidlertid anderledes: Folkekirken er en religion på lige fod med andre religioner, og derfor burde Fischer-Nielsens ph.d.-projekt aldrig have haft tilknytning til universitetet og naturligvis heller ikke være blevet bedømt i dette regi. Det hører hjemme eksklusivt – og ikke som det var tilfældet kun delvist – i en kirkelig kontekst. Areopagos, Kristeligt Dagblad og Menighedsfakultetet ville her have været en oplagt kombination.

Man kan i denne sag kun dårligt bebrejde Areopagos og Kristeligt Dagblad for at have handlet i overensstemmelse med deres formål og interesser. Nej, det egentlige svigt er sket på universitetet, for her er der (normalt) helt andre spilleregler, der gør sig gældende. Her var det som sagt professor i systematisk teologi, Viggo Mortensen, der var den hovedansvarlige. Han var Fischer-Nielsens hovedvejleder, og han burde have råbt vagt i gevær. Men det var der formentlig flere årsager til, at han ikke gjorde.

For det første er han selv en kirkeglad og missionsbegejstret teolog, hvilket er kommet til udtryk i mange sammenhænge (se f.eks. her). For det andet har han givetvis ment at kunne dække ph.d.-projektet ind under den særegne form for videnskabelighed, som adskillige universitetsteologer abonnerer på. Som herbener.dk giver talrige eksempler på (jf. teologikritik og citater), har universitetsteologi ifølge disse ikke blot til formål at studere kristendommen kritisk og analytisk, men også at opretholde, udbrede den og udvikle den. Men kan man være forsker i og advokat for en religion på én og samme tid? Nej, vil de allerfleste andre forskere sige, da det indebærer en indblanding af illegitime og ofte detrimentale interesser og mål i det videnskabelige arbejde.

Anderledes ser det ud fra mange teologers synsvinkel, og en af hovedårsagerne er givetvis, at de teologiske uddannelsers eksistens er betinget af en religiøs institution (folkekirken), da mere end 90 procent af de teologiske kandidater får arbejde som præst. Faktisk udgør det universitære teologistudium langt størstedelen af præsteuddannelsen, og hvem ønsker at save den gren over, som man selv sidder på?

Men ligger teologiuddannelsen dermed ikke blot på linje med professionsstudierne jura og medicin, der uddanner jurister og læger. Nej, for i modsætning til retssystemet og sundhedssystemet er folkekirken bundet af mytologiske forestillinger, sådan som de gør sig gældende i dens bibel og bekendelsesgrundlag. Det erhvervsmæssige fundament for teologi og de to andre professionsuddannelser er med andre ord væsensforskelligt. Sagt på en anden måde: Hvor religiøse hensyn af andre universitetsfag opfattes som illegitime og detrimentale, må de af teologifaget snarere opfattes som det modsatte, da dets eksistens afhænger af dem. Uden folkekirke, intet teologistudium, som vi kender det.

Konklusion

Peter Fischer-Nielsens ph.d.-afhandling kan i et overordnet perspektiv ses som et symptom på en meget problematisk teologisk faglighed og raison d’etre. Det er det, der er det største og egentlige problem, og det har det strengt taget været siden Oplysningstiden, da tro og viden udkrystalliseredes som disparate diskurser. Skal man kritisere Fischer-Nielsens afhandling, og det skal man, skal man i endnu højere grad kritisere betydelige dele af universitetsteologien.

Der er umiddelbart to løsninger på problemet. Den første er at nedlægge teologi som universitetsfag til fordel for oprettelsen af et eksternt præsteseminarium. Den anden løsning er at transformere teologi til et rent religionsvidenskabeligt fag med studiet af kristendom i centrum, men da studiet af kristendom allerede er en integreret del af de eksisterende religionsvidenskabelige uddannelser, er dette næppe en langtidsholdbar option. Da løsning nr. 2 også ville indebære oprettelsen af en ekstern præsteuddannelse, er løsning nr. 1 alt i alt at foretrække.

 

Referencer

Areopagos.dk, 20.4.2011. ”Hvad er Areopagos?” (link).

Fischer-Nielsen, Peter. December 2010. Mellem sogne- og cyberkirke: En analyse af folkekirkens kommunikation på internettet. Århus Universitet: Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet. Ph.d.-afhandling.

Kristeligt Dagblad, 17.3.2011. ”Cyberkirke: www.kirken-skal-opruste.nu”.

Kristeligt Dagblad, 13.4.2011. ”Bibelen rykker ind på sociale medier”.

Videnskab.dk, 3.4.2011. ”Internet-præster kan redde folkekirken”.

 

Jens-André P. Herbener

22.4.2011