Foredrag v. Jens-André P. Herbener
Foredragsoversigt
1) Fra demokrati til økokrati: Den store omstilling
2) Verden har brug for Mænd
3) Giv naturen juridiske rettigheder
4) Er Danmark et kristent land?
5) De mørke sider af Luther og reformationen
6) Kristne kirker var medskyldige i holocaust
7) Monoteismekritik
8) Klimakrisen – og dens idéhistoriske rødder
9) Nazisme – totalitær ideologi eller sekulær monoteisme?
10) Zarathustrisme – og dens oversete virkningshistorie
11) Ufoer – intergalaktisk højteknologi eller religiøs mytologi?
12) Kommunisme – religionsfjendsk ateisme eller sekulær monoteisme?
13) Kirkelig versus videnskabelig bibeloversættelse
14) Hører teologi hjemme på universitetet?
Bestilling: Se nederst.
1) Fra demokrati til økokrati: Den store omstilling
Menneskeheden befinder sig i sin måske største krise nogensinde. Det er en grum konstatering: De globale klimaforandringer bliver værre og værre. Vestens overforbrug breder sig mere og mere til resten af verden. Vi bliver flere og flere mennesker på planeten. Tilsammen en dødsensfarlig cocktail ikke blot for mange andre arter, men også os selv.
Den historiske baggrund for krisen er en række revolutioner – bl.a. den industrielle revolution, den konsumeristiske revolution og den befolkningsmæssige revolution – der har medført, at menneskene i dag er blevet en dominerende geofysisk kraft på Jorden. Den antropocentriske udvikling har kulmineret i, at vi er indtrådt i Antropocæn, menneskehedens tidsalder.
I tråd med efterhånden mange forskere slår dette foredrag til lyd for, at der i dag er brug for en økocentrisk modrevolution. Det indebærer, at selve vores samfundsstruktur, levevis, værdier, selvforståelse og forhold til Jordens andre levende væsner bør ændres, og det skal vel at mærke ske hurtigst muligt. Ellers er der reel risiko for, at det kan gå virkelig galt.
Foredraget giver en brugsanvisning til, hvordan vi kan foretage en omstilling til en samfundsmodel, der er bæredygtig for alle arter på Jorden. Nøglen består i, at den herskende antropocentrisme afløses af en økocentrisme på alle områder: Lige fra vores parlamenter, styreformer, forfatninger, love, rettigheder, medier, skoler, uddannelsessystem til vores energiforsyning, landbrug, arbejde, værdier, filosofier og religioner.
Velkommen til morgendagens økokrati.
Foredraget er baseret på min bog ”Økokrati: Sådan skaber vi en bæredygtig verden”, der udkommer snarest muligt i 2022.
2) Verden har brug for Mænd
På samfundets bund er der et udtalt fravær af ligestilling. Her klumper mænd sig sammen. De begår således tre gange så ofte selvmord som kvinder. Omkring 95 procent af alle indsatte i fængsler er mænd. Omkring 75 pct. af alle hjemløse er mænd. Kvinder tager langt oftere initiativ til skilsmisse end mænd. Mænd begår op til seks gange så ofte selvmord som kvinder i forbindelse med skilsmisse og bliver generelt hårdere ramt af skilsmisse end kvinder.
Hvorfor klarer mænd sig dårligere end kvinder i det moderne samfund? En vigtig del af forklaringen kan være, at de mandeopgaver, der har været afgørende overlevelsesbetingelser i langt hovedparten af vores eksistens, i dag er blevet overflødige. I over 95 procent af vores historie som Homo sapiens har mænd været jægere og beskyttere. Men disse kernedele af mænds traditionelle eksistensberettigelse er i dag forsvundet – supermarkeder og politi er trådt i stedet – alt imens mænd stadig render rundt med en stenalderhjerne.
Er mænd i dag så blevet overflødige? Som dette foredrag viser, er det på ingen måde tilfældet. Tværtimod er der på væsentlige områder mere brug for stærke mænd end nogensinde før. Men mænds anlæg og opgaver skal nytænkes i forhold til vor tidsalders største udfordringer, f.eks. den dødsensfarlige klimakrise.
Kom og hør meget mere om, hvordan mænd kan blive ædle, modige helte og gøre en afgørende forskel for kvinder og verden.
3) Giv naturen juridiske rettigheder
Udledning af de dødsensfarlige drivhusgasser er oftest fuldt lovligt. Udryddelse / omfattende reduktioner af arter er oftest fuldt lovligt. En fortsat massiv inddragelse og ødelæggelse af vild natur til fordel for landbrug, industri, bebyggelse og veje er oftest fuldt lovligt. Forurening af drikkevand og havvand er oftest fuldt lovligt. Dyrs lidelser på moderne landbrugsfabrikker er oftest fuldt lovligt. Osv.
Med andre ord: Når det kommer til beskyttelse af naturen, landbrugsdyr og vores alles eksistensgrundlag, er de eksisterende love stærkt utilstrækkelige. Heldigvis er der begyndende tegn på en økologisk vending i retssystemer og rettighedstænkning.
En bevægelse breder sig i disse år verden over, en bevægelse, der har potentialet til at revolutionere vores forhold til naturen. Den kæmper for, at der bliver udstedt en Verdenserklæring om Naturrettigheder som afgørende komplement til FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Den ønsker at give naturen juridiske rettigheder, ligesom menneskene har det, dvs. gøre naturen til juridisk person med egne rettigheder i stedet for som nu at være menneskenes ejendom. Det indebærer, at naturen skal ændre retlig status fra at være ejet objekt til at være et subjekt med egne rettigheder.
Dette foredrag vil give en udførlig introduktion til, hvad juridiske naturrettigheder er for noget, hvilken markant forskel de kan gøre for vores omgang med naturen, og hvor de allerede er blevet indført. Kampen for juridiske naturrettigheder kan sagtens blive den næste store rettighedsbevægelse efter kampene for afskaffelse af slaveri og for kvinders, sortes og homoseksuelles rettigheder.
4) Er Danmark et kristent land?
Danmark er et kristent land. Det mener dronningen, Dansk Folkeparti, regeringen og mange andre. Tænk på vores historie, grundlov, værdier og folkekirke, siger de.
Ingen kan benægte, at kristendom historisk set har spillet en stor rolle i Danmark. Heller ikke, at 71 procent af danskerne er medlem af folkekirken, eller at stat og kirke er filtret sammen på en række områder. Men derfra og til at sige, at Danmark i dag er et kristent land er der langt.
Som dette foredrag vil vise, står nogle af vores mest centrale værdier som folkestyre, religionsfrihed, ytringsfrihed, seksuelt frisind og ligestilling af mænd og kvinder og af hetero- og homoseksuelle i modsætning til langt størstedelen af Bibelen og kristendommens historie. Ja, historisk set er de på mange måder opstået som modreaktioner på dette, konkret på de religionsforfølgelser, den censur og de royale diktaturer, der mange steder fulgte i reformationens kølvand i det kristne Europa.
Samlet set er Danmarks "rod” ikke kristendom, som der fejlagtigt står i DRs public service-kontrakt. Danmark i dag er et produkt af en hel skipperlabskovs af forskellige forhold, der omfatter alt fra hedenskab, landbrug, adel, kongemagt, kristendom, Luther, jødedom, oplysningstiden, Grundtvig, sekularisering, naturvidenskab, kulturradikalisme, socialdemokratisme, demokrati, menneskerettigheder, kvindefrigørelse, ungdomsoprøret til en høj materiel levestandard. Ja, mere endnu.
Foredraget vil i øvrigt vise, at store andele af dem, der er medlemmer af folkekirken, ikke opfatter sig som religiøse og ikke ville melde sig ind i folkekirken igen, hvis de bliver meldt ud. Desuden at der er et hurtigt voksende antal trossamfund, der står uden for folkekirken, ligesom der er et voksende antal ateister, humanister og deslige.
5) De mørke sider af Luther og reformationen
I Danmark har det næsten udelukkende været lutheranere, der har fortalt om Martin Luther og reformationen. Resultatet har været, at de mørke sider af lutheranernes guru og religion er blevet nedtonet eller helt fejet ind under gulvtæppet.
Dette råder dette foredrag bod på. Det vil vise, at Luther opfordrede til at henrette utro ægtefolk, hekse, blasfemikere, paver, gendøbere og til at begå massakrer på oprørske bønder, der ønskede bedre levevilkår; at Luther endte som fanatisk jøde- og islamhader; at han ville tvinge folk til at lære hans version af kristendom; at han ville forbyde andre religionsformer ude i samfundet, ja, helst udrydde dem som Djævlen selv.
Foredraget vil også vise, at Luther afskyede folkestyre og foretrak teokratiske fyrster; at han støttede censur og hadede tolerance; at hans dæmoniseringer af dem, han ikke brød sig om, medvirkede til at udløse nogle af de mest blodige religionskrige i historien og til lutheranske staters jernundertrykkelse af ikke-lutheranere.
Endelig vil foredraget vise, at lutheranisme blev påtvunget danskerne ovenfra af kongemagt og statskirke ved hjælp af et hav af totalitære love; at den bidrog til en sammensmeltning, ikke adskillelse, af kirke og stat; at den medvirkede til en langt mere autoritær og teokratisk kongemagt end hidtil; at den førte til dødsstraf for at være medlem af ikke-lutheranske religioner; at lutheranske konger stod bag love, der fastlagde de mest grusomme henrettelsesmetoder og lemlæstelsesstraffe i danmarkshistorien.
Se også luther-2017.dk
6) Kristne kirker var medskyldige i holocaust
Der findes i dag en udbredt myte om, at nazisterne var hedninger og ateister, der var stærkt kristendomsfjendske. Og omvendt, at de tyske kirker i Det Tredje Rige var stærkt nazifjendske, ja, måtte være det som repræsentanter for næstekærlighedens evangelium.
Som dette foredrag vil vise, er den historiske virkelighed langt mindre nådig over for kirkefolket.
For det første var hele 97 procent af de 67 millioner indbyggere i Tyskland i 1933 medlemmer af protestantiske og katolske kirker. Protestanterne udgjorde omkring to tredjedele og katolikkerne en tredjedel af befolkningen. Jøderne udgjorde under én procent, og hedninge og ateister udgjorde tilsammen kun lidt flere. Samlet set var nogle nazister hedninger og ateister, mens langt hovedparten af nazisterne var kristne.
For det andet forholdt talrige topnazister sig positivt til kirke og kristendom – i alt fald indtil 1937. Og i hele Det Tredje Riges tid forholdt de fleste kirker og kristne sig passivt, positivt eller decideret entusiastisk til nazisme.
Konkret var støtten til nazisterne større blandt protestanter end katolikker. Talrige nazister satte også større pris på protestantisme end katolicisme. Den mest målrettede støtte til nazisterne fra kirkelig side kom fra de antisemitiske og ultranationalistiske Deutsche Christen, der repræsenterede en hybrid mellem nazisme og lutheranisme.
Foredraget, der er baseret på den nyeste forskning, giver en indføring i forholdet mellem kristendom og nazisme i Det Tredje Rige, herunder i de små minoriteter af antinazistiske kristne, der også eksisterede i Nazityskland.
7) Monoteismekritik
Monoteisme er ikke blot troen på den ene sande Gud, men traditionelt også afvisningen af andre religioner som vantro, afguderi og hedenskab. Denne distinktion, der på forskellig vis kendetegner jødedom, kristendom og islam, er historisk langtfra nogen selvfølge. Tværtimod. I størstedelen af menneskehedens 40.000 år lange religionshistorie har dyrkelsen af mange guder – kaldet polyteisme – spillet en dominerende rolle, mens monoteisme først kom på banen for et par tusinde år siden.
Siden deres fremkomst som ubetydelige sekter har kristendommen og islam imidlertid udvist en imponerende ekspansionsevne, således at de i dag er blevet verdens største og mest magtfulde religioner. Desuden har jødedommen, der udgør en central del af baggrunden for disse religioner, overlevet århundredelange forfølgelser og et udryddelsesforsøg af nærmest apokalyptisk art. Endelig præger de monoteistiske religioner i stadig stigende grad den offentlige debat og bidrager til at sætte den politiske dagsorden.
I foredraget vil vi se nærmere på det, der særligt karakteriserer monoteisme, hvilket er meget andet og mere, end de fleste forestiller sig. Vi vil endvidere se nærmere på en række kritikker, der i de senere år er blevet rejst af monoteisme, bl.a. for at rumme en særlig disposition for sandhedsabsolutisme og eksklusivisme, intolerance og voldelighed. Ja, ifølge nogle repræsenterer disse elementer en vigtig del af hemmeligheden bag monoteismens globale udbredelse, der ofte har været på bekostning af andre religionsformer. Helt eller delvist.
8) Klimakrisen – og dens mentalitetshistoriske rødder
Klimakrisen er over os og vil sandsynligvis være det mange år endnu. Det skorter da heller ikke på velmente forslag til, hvad der skal gøres, også selv om den politiske handlekraft ofte kan ligge på et lille sted. I mange tilfælde ligner de konkrete tiltag minimale lappeløsninger, hvorimod den mentalitet, der ligger bag og manifesterer sig i industrialisme, konsumerisme og forurening, gerne forbliver uantastet.
Det bliver den ikke i nærværende foredrag. Her vil vi se nærmere på klimakrisens mentale forudsætninger og i særdeleshed på dens mentalitetshistoriske rødder. Det er påstanden, at en vigtig del af disse skal findes i kristendommens traditionelt negative syn på verden og naturen: Dels er verden ikke guddommelig i sig selv; det er kun Gud, og han er adskilt fra verden. Dels er verden et syndigt sted, der i øvrigt på et tidspunkt skal gå under til fordel for Guds Rige. Dels kan naturen og dyrene udnyttes som råstof. I modsætning hertil finder man i mange polyteistiske religioner en opfattelse af verden som hellig, besjælet og levende, bl.a. som en konsekvens af, at guder og ånder forstås som en integreret del af den.
At der i dag findes ”grønne” kristne og kirker, der kæmper for et bedre klima, udelukker således ikke, at kristendommen bærer på en tung arv, hvad angår nogle af de vigtigste mentalitetshistoriske forudsætninger for klimakrisen. Foredraget vil slå til lyd for et dybtgående opgør med konsumerismen og det tankeløse og kyniske, i værste fald selvmorderiske natursyn, der ligger til grund herfor. Det vil være med inspiration fra gamle ikke-kristne religioner og moderne neuropsykologiske studier i lykkens anatomi.
9) Nazisme – totalitær ideologi eller sekulær monoteisme?
Der er gammel tradition for at karakterisere nazisme som en totalitær ideologi. Det skyldes dels dens krav om at være politisk enevældig, dels dens mål om at ville bestemme over alle samfundets og privatlivets områder. Da man ydermere gerne har peget på socialdarwinisme, antibolsjevisme, fascisme, nationalisme, antisemitisme og racisme som centrale kendetegn, har man opfattet nazisme som et overvejende politisk fænomen.
I de senere år er der imidlertid flere forskere, der har slået til lyd for, at nazismen snarere bør betegnes som en religionslignende størrelse – eller som man har kaldt det: En politisk religion. Man har peget på, at der er inspiration fra og en række strukturelle og funktionelle lighedstræk med religion.
Som foredraget vil vise, er der meget, der taler for denne opfattelse. Bl.a. var nazismen absolutistisk, intolerant, eksklusivistisk og dualistisk (jøder over for arier). Den opererede med trosbekendelser, et udvalgt folk (arierne), en messiasagtig frelserskikkelse (Hitler), et helligskrift (Mein Kampf) og en eskatologi (Tusindårsriget, Endlösung der jüdischen Frage). Endelig nyskabte den en række ritualer m.m., der skulle erstatte kirkens.
Disse lighedstræk samler sig primært om en bestemt religionstype, nemlig monoteisme. Og da der her er mere inspiration fra kristendom end fra noget okkult hedenskab (populærkulturens og kirkens gamle påstand), vil der blive argumenteret for at karakterisere nazismen som sekulær monoteisme.
10) Zarathustrisme – og dens oversete virkningshistorie
Zarathustrisme er oprindeligt en persisk religion, der sandsynligvis opstod omkring 1000 f.v.t. I kraft af at den på forskellig vis var hovedreligion i Det Persisk-Achaimenidiske Rige, Partherriget og Sassanideriget, spillede den en vigtig rolle i Vestasien i oldtiden. I det 7. århundrede blev den imidlertid i stigende grad fortrængt af islam og er i dag reduceret til små religionssamfund, primært i Indien og Iran. Der er omkring 130.000 tilhængere tilbage.
Zarathustristisk religion har sine egne særlige karakteristika og er i sig selv et spektakulært fænomen. Men dens virkningshistorie er på mange måder langt mere interessant. Historisk har den formentlig – direkte eller indirekte – bidraget til udviklingen af vigtige elementer i den antikke jødedom, kristendom og til dels islam. Det drejer sig især om dualisme og eskatologi, herunder forestillinger om satan, dæmoner, helvede, gudsriget, de dødes opstandelse og dommedag.
Foredraget vil dels give en indføring i zarathustrismens oprindelse og karakteristika indtil islams fremkomst og dels give vigtige eksempler på dens indflydelse på de monoteistiske verdensreligioner. Som vi skal se, er zarathustrismens betydning for udviklingen af vitale aspekter heraf muligvis lige så stor, som den almindeligvis er overset.
11) Ufoer – intergalaktisk højteknologi eller religiøs mytologi?
Ufoer er et af de mest yndede temaer i populærkulturen. Om der ligger nogen virkelighed bag fænomenet, er imidlertid stærkt omdiskuteret. Ifølge én opfattelse må de afvises fra ende til anden – observationer heraf vil ved nærmere undersøgelser altid kunne forklares med noget velkendt, f.eks. skyformationer eller reflekser i brilleglasset. Ifølge en anden opfattelse er der en rest tilbage, der ikke lader sig forklare på normal vis, og man afviser ikke på forhånd nogen teorier herom. Ifølge en tredje opfattelse er ufoer virkelige fænomener, og når det er blevet benægtet, skyldes det enten uvidenhed eller statslig mørklægning.
Foredraget vil argumentere for en fjerde mulighed, nemlig at opfatte ufoer og rumvæsner som et eksempel på moderne religion, mytologi og folketro. Blot iklædt højteknologiske klæder. Det skyldes ikke blot, at der findes adskillige eksempler på ufo-religioner, men også at der ud fra en faglig betragtning kan peges på talrige strukturelle og funktionelle lighedstræk mellem ufoer og religion i mere traditionel forstand.
Blot et enkelt eksempel: Ligesom vi har utallige beretninger om overnaturlige væsner, således har vi utallige beretninger om rumvæsner. Men ligesom vi stadig mangler det endelige bevis for eksistensen af overnaturlige væsner, således mangler vi også stadig det endelige bevis for eksistensen af rumvæsner. For mange religiøse og ufologer er det imidlertid af underordnet betydning.
Foredraget er bl.a. inspireret af religionsforsker Mikael Rothsteins bog Ufoer og rumvæsener. Myten om de flyvende tallerkener (Gyldendal 2000).
12) Kommunisme – religionsfjendsk ateisme eller sekulær monoteisme?
Det er en udbredt opfattelse, at kommunisme er en ateistisk, ja, religionsfjendtlig ideologi. Velkendt er Marx’s dictum: Religion er folkets opium – den gør dem sløve, så de ikke ser virkelighedens verden, men affinder sig med de kapitalistiske undertrykkere. Der er heller ingen tvivl om, at den faktiske kommunisme i 1900-tallet har været frontalt rettet mod religion mange steder. Ydermere abonnerer den ikke på overnaturlige aktører, en hinsidig verden og lignende størrelser. Ikke desto mindre er det kun en halv sandhed.
Ligesom nazismen deler også kommunismen adskillige strukturelle og funktionelle lighedstræk med religion, og også her samler lighedstrækkene sig primært om en bestemt religionstype, nemlig monoteisme. Som foredraget vil demonstrere, var betydelige dele af kommunismen absolutistisk, intolerant, eksklusivistisk, dogmatisk og dualistisk (arbejderklasse over for kapitalister). Den opererede med messiaslignende frelsere (Marx, Lenin, Stalin, Mao), helligskrifter (Det Kommunistiske Manifest, Kapitalen, Maos Lille Røde), en eskatologi (verdensrevolutionen, kommunismens sejr og det klassefrie samfund), kættere (klassefjender, kontrarevolutionære) og et ”Vatikan” (Kreml). Og også kommunismen nyskabte en række ritualer, der skulle erstatte kirkens.
Alt dette betyder naturligvis ikke, at kommunisme ikke i højeste grad også var politik i traditionel forstand. Men den var mere end det som vist. Og da den på vigtige punkter har dybe rødder i den jødisk-kristne kultur, den fremstod i, bør den snarere karakteriseres som sekulær monoteisme end som et eksempel på ateisme i vanlig forstand.
13) Kirkelig versus videnskabelig bibeloversættelse
Under stor festivitas og mediebevågenhed udgav Det Danske Bibelselskab i 1992 en ny, autoriseret oversættelse af Den Danske Folkekirkens fundament Bibelen. Den blev hurtigt en bragende succes og blev kåret til Årets bog 1992. Siden 1996 har Danmarks nationalbibel imidlertid været genstand for skarp kritik. Medaljen har en bagside. I aviser, tidsskrifter og fagbøger er den igen og igen blevet kritiseret for at have tilpasset Den Hebraiske Bibel (i DK ofte kaldt Det Gamle Testamente), der i sig selv er et jødisk skrift, til kristen dogmatik og kirkepolitiske hensyn.
Foredraget vil udrede de mange tråde, som bibelsagen efterhånden omfatter. Det vil dokumentere og kritisere en række områder i oversættelsen, hvor kildeteksten er blevet tilpasset den kirkelige tradition. Det vil også afdække den store indflydelse, som den konservative og fundamentalistiske fløj af kirken har haft på 1992-oversættelsen, og belyse de markante magtinteresser, der ligger bag. Desuden vil det pege på det problematiske i at bruge en religiøst orienteret kirkebibel i det sekulære danske uddannelsessystem.
Endelig vil foredraget belyse, hvad der kendetegner en videnskabelig, ikke-konfessionel bibeloversættelse, og det vil argumentere for, hvorfor en sådan er nødvendig i dagens flerkulturelle Danmark. Faktisk blev en videnskabelig oversættelse påbegyndt for nogle år tilbage, men hovedsageligt på grund af hård modstand fra kirken og dele af teologien er den ikke kommet i gang for alvor.
14) Hører teologi hjemme på universitetet?
Dansk teologi er kendetegnet af en grundlæggende dobbelthed. På den ene side skal den som alle andre universitetsfag danne ramme om videnskabelig forskning. På den anden side er og skal den være Den Danske Folkekirkes præsteuddannelse. Ikke blot er sammensætningen af de teologiske fag betinget af præsteembedet. Over 90 procent af de teologiske kandidater får også arbejde som præst. Ud over universitetsuddannelsen kræves blot fire måneder på Pastoralseminariet. Folkekirken er således de teologiske fakulteters primære eksistensgrundlag.
Et nærliggende spørgsmål i en videnskabelig sammenhæng lyder: Er der nogen modsætning mellem at skulle tjene både videnskaben og Folkekirken? Sagen er, at mens teologien er forpligtet på at være videnskabelig, kritisk, uafhængig, er Folkekirken forpligtet på en metafysisk lære og sandhed, sådan som den foreligger i dens Bibel og bekendelsesskrifter. Efter manges opfattelse er det ikke noget problem. Mens det er Folkekirkens opgave at praktisere kristendom på bekendelsernes præmisser, er det teologiens opgave at studere kristendom på videnskabens præmisser.
Som foredraget vil vise, er virkelighedens verden mere kompleks end som så. Der vil således blive givet mange eksempler på universitetsteologer, der ikke blot studerer kristendommen kritisk, men også arbejder for dens opretholdelse, udbredelse og udvikling. Hvorved de automatisk bliver en del af religionsvidenskabens objekt. Det vil endvidere blive godtgjort, hvorfor dette er ganske problematisk ud fra en universitær synsvinkel. Endelig vil der blive argumenteret for at nedlægge de teologiske fakulteter til fordel for eksterne præsteseminarier eller -højskoler, sådan som man kender det fra flere andre lande.
Bestilling:
Foredragene kan bestilles som 1 eller 2 x 45 minutter med pause, og det kan være med eller uden spørgetid. Andre ønsker efter aftale. Foredragenes niveau tilpasses målgruppen – fra folkeskolens ældste klasser til universitetet.
Honorar: Efter aftale.
Rejseudgifter: Efter aftale.