Anbefaling: Ny bog af Rune Engelbreth Larsen: 'Frihed og retfærdighed'

Hvad er frihed egentlig, og hvad er de reelle trusler imod friheden i en tidsalder med både terror og retssikkerhedsbrud, og hvor frihed af navn og frihed af gavn ikke altid følges ad?

Rune Engelbreth Larsens 'Frihed og retfærdighed' præsenterer et humanistisk bud, der også perspektiverer friheden og ufriheden som begreb og realitet, fra Homo sapiens første gang gik på den afrikanske savanne for små 200.000 år siden over oldtidens kulturer og frihedsbegrebets første italesættelse i det antikke Grækenland og frem til oplysningstiden og det 21. århundredes helt aktuelle problemstilllinger. Bogen er historieformidling og politisk debat på én gang, der belyser et af tidens mest omdiskuterede begreber.

Med 'Frihed og retfærdighed - arv og aktualitet' udkommer tredje og sidste bog i en trilogi, der tematiserer humanismens rødder og analyserer historiske og aktuelle udfordringer med henblik på at reaktualisere et individualistisk og humanistisk perspektiv på kulturhistorien og forholdet mellem magthaverne og medborgeren. De øvrige bøger er 'Renæssancen og humanismens rødder' (2006) og 'Oplysning og tolerance - arv og aktualitet' (2009), men alle bøger kan læses uafhængigt af hinanden.

Indhold:

Indledningen indkredser det vanskeligt håndterbare frihedsbegreb gennem hverdagsagtige, kulturhistoriske og populærkulturelle eksempler for at finde frem til en brugbar definition. Dernæst ser vi nærmere på, hvordan individuel frihed forankres i oplysningstænkningens »samfundskontrakter«, hvor grundelementer i den moderne vestlige frihedstænkning og forudsætninger for legitimiteten af juridiske og politiske frihedsrammer kommer til udtryk.

Kapitel 1 'nulstiller' så at sige frihedshistorien og springer tilbage til vore tidligste forfædre for at følge frihedens mulighedsbetingelser fra jægerstenalderen over landbrugsrevolutionen og frem til Nærorientens tidligste lovsamlinger, der udmønter datidens retfærdighed og frihed i de første paragraffer for tre-fire årtusinder siden. Den elementære udfoldelsesfrihed undergår allerede i dette forløb flere forandringer, og radikalt nye eksistensvilkår opstår med voksende bystater, institutionaliseret slaveri og begyndende bureaukrati - men også oldtidens autoritære kulturer prioriterer rammer for magtudøvelsen og en vis beskyttelse af den enkeltes integritet.

Kapitel 2 belyser fundamenterne i to modsatrettede politisk-filosofiske spor, der udformes i det antikke Grækenland: et friheds- og individorienteret og et tvangsorienteret kollektivistisk spor, som her for første gang italesættes i større detalje. Vi skal bl.a. se, hvordan Perikles proklamerer individuel frihed, kulturel pluralisme og lige rettigheder i det 5. årh. f.v.t., og hvordan retorikken og målsætningerne forholder sig til den faktuelle 'implementering' heraf, og vi skal se på den samfundsdebat og kulturkamp, der udspiller sig blandt tidens tænkere og kulturpersonligheder - ikke mindst i Platons demokrati-kritik i det følgende århundrede. Begge traditioner er af central betydning for den politiske arv helt frem til vore dage.

Kapitel 3 springer mere end to årtusinder frem til grundanskuelserne bag tre epokegørende 'nye verdener' af særlig betydning for modernitetens konkretisering af frihed/ufrihed. Først ser vi nærmere på, hvordan oplysningstidens efterdønninger i 1800-tallets USA afføder nyere tids mest elementære og ekspansive frihedsimpuls, men samtidig rummer en tung og modsatrettet arv af slaveri og folkefordrivelser. Dernæst ser vi på, hvordan oprørstrang og frihedsimpuls udvikler og afvikler sig i fundamenterne til to af historiens mest radikale samfundsmodeller, kommunismen og nazismen.

Kapitel 4 går tættere på totalitarismen, primært i Sovjetunionen og Nazityskland, med henblik på en karakteristik af grundlæggende totalitære hovedtræk, der konstituerer den individuelle friheds absolutte antitese.

Efterskriftet forsøger på baggrund af de foregående kapitlers historiske eksempler at sammenfatte konklusioner og konsekvenser for en humanistisk frihedsforståelse, der samler tråden op fra oplysningstidens frihedsarv og ikke blot står i kontrast til den totalitære yderlighed, men også skærer igennem tendenser, der i stigende grad presser friheden inden for retssamfundets ikke-totalitære rammer.

Hjemmeside: http://www.humanisme.dk/frihed