Er velsignelse af soldater signal om hellig krig?

 

Af Anette Bruun Jarl

Religionsforsker Jens-André Herbener, du kalder feltpræsternes velsignelse af soldaterne i Afghanistan for uheldig. Hvorfor?

 – I værste fald ligger den lige til højrebenet for de islamister, som gerne vil se vestens tilstedeværelse som et korstog mod islam. Når man kobler religion og krig sammen, som det sker, når præsten velsigner soldaterne, så kan sådan en video lynhurtigt få sit eget liv. Det, tror jeg, godt kan være uheldigt.

– Ved at gøre V-tegn og slå sig på brystet, signalerer præsten så ikke bare, at han er med soldaterne, at de er hans hjerte nær – lidt som i filmen »Brave Heart« og altså ganske harmløst?

 – Min pointe er, at det ikke engang er det, der er det værste, for én ting er intentionen, en anden hvordan det bliver forstået. De to ting kan nogle gange gå i vidt forskellig retning. Det bliver en del af det politiske spil, og vi er i krig, vi er en krigsførende nation, så kan det få sit eget liv.

 – Er det ikke lidt for nemt at sidde på sit trygge kontor i Danmark og kritisere et ritual i forbindelse med, at andre bringer deres liv i fare? 

– Jo, det er rigtig nok. Men derfor behøver det ikke være forkert. Muhammedkrisen viser jo, hvor hurtigt det kan gå. Som religionsforskere ved vi, at islamister, for eksempel Hizb ut Tahrir, gør deres yderste for at fortolke hver eneste soldats tilstedeværelse i Mellemøsten, i Irak, i Afghanistan som vestens korstog mod islam.  

– Hvis de kan fremvise en video med en dansk kristen soldat, og sådan vil de se ham, og ydermere en soldat, der slår sig på brystet, så kan der hurtigt ske nogle slutninger.

 – Det kan godt være, at Folkekirken siger, at det er en kortslutning, men der kan nemt ske nogle slutninger om, at her har vi endnu et bevis for, at kristne vil tage magten. I den sammenhæng tror jeg godt, det kan blive farligt i Afghanistan.

 – Og så er det for sent at sige hør hov stop, det var slet ikke det, vi mente? 

– Det er jo spørgsmålet. Videoen er allerede på nettet og bliver downloadet. Om der sker noget, kan jeg jo ikke vide. Der er jo også rigtig mange muslimer – og det må vi huske på – som ikke har det mindste tilovers for i det her tilfælde Taleban.

 – Men er der ikke langt flere og langt alvorligere problemer i Afghanistan end, om en dansk feltpræst kommer med kampråb eller ej?  

– Jo, det har du fuldstændig ret i, hvis det bliver derved, og hvis der ikke sker andet. Men det her med at velsigne soldater spillede en central rolle i korstogenes tid, og korstogene spiller en meget stor, negativ rolle i den islamiske verden. Hvis de islamistiske propagandister overhovedet kan lave en kobling tilbage til korstogene, så vil de gøre det. Det er en historie, som ikke betyder det store for os, men det gør den andre steder i verden. Vi må ikke underkende risikoen for terror fra radikale islamisters side.

 – Men tilbage til soldaterne og deres feltpræst. Er det ikke netop i den situation, soldaterne måske mere end på noget andet tidspunkt i hele deres liv har brug for en præst? Og hvad skal de med en præst, hvis han ikke må give dem sin totale opbakning? 

– Jo, men når kristendommen nu gerne vil præsentere sig som næstekærlighedens evangelium, kunne man vende den om og spørge: Hvordan kan præsterne overhovedet være med her og være med til – direkte eller indirekte - at legitimere krig? Skal kristne ikke vende den anden kind til, som Det Nye Testamente siger?