Hvornår følger vi efter Sverige og Norge og adskiller kirke og stat?

I 2000 blev kirke og stat skilt i Sverige. Nu bevæger Norge sig i samme retning.

Talrige danskere har i tidens løb slået til lyd for det.

Før sidste valg erklærede 61 folketingsmedlemmer sig helt eller delvist enige i det.

Seks ud af otte ungdomspartier går ind for det. Og flere biskopper har allerede indstillet sig på det.

Nemlig, at kirke og stat skal skilles.

Alligevel synes en skilsmisse fortsat at have lange udsigter i Danmark.

For nylig slog kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen fast, at regeringen ikke har nogen ”planer om at adskille kirke og stat”.

Det til trods for, at regeringen givetvis sagtens ville kunne skaffe flertal for at fremsætte lovforslag herom. Til trods for, at 48 folketingsmedlemmer fra regeringspartierne og Enhedslisten før valget erklærede sig helt eller delvist enige i det. Og til trods for, at Manu Sareen selv støtter det.

I vore skandinaviske nabolande ser situationen markant anderledes ud.

Allerede i 2000 blev kirke og stat adskilt i Sverige. Uden at samfundet er gået op i limningen, og uden at svenskerne er blevet mere kristne. Tværtimod.

Nu følger Norge efter:

I går den 15. maj stod samtlige partier i Stortinget i Norge bag en indstilling om at ændre Grundloven, så landet ikke længere har en officiel statsreligion. Desuden skal den nu eksplicitere, at andre tros- og livssynssamfund skal behandles på lige fod med den norske kirke.

Sidstnævnte favoriseres dog stadig på nogle punkter. F.eks. skal præster fortsat være statsansatte, og som det eneste trossamfund fremhæves den norske kirke i Grundloven.

Endelig får den norske kirke langt større selvbestemmelse end hidtil. Ændringen af Grundloven skal træde i kraft den 21. maj.

Med statens religiøse frigørelse fra den norske kirke og den norske kirkes voksende selvstændiggørelse afsluttes i realiteten en små 500 år lang epoke. Denne kirkehistoriske bombe vil utvivlsomt udsende trykbølger til debatten om kirke og stat i Danmark.

Situationen er ganske pudsig. Det, der fortsat forekommer mange danskere at være virkelighedsfjerne sværmerier, er i Sverige allerede officiel statsræson og virkelighed. Og om få dage bevæger Norge sig i samme retning.

En af begrundelserne ligger lige for; som direktør for Kirkerådet i Norge Jens-Petter Johnsen har bemærket:

”I dag består samfundet af mennesker med forskellig tro og livssyn, og det er nødvendigt, at der er en ligebehandling af tros- og livssynssamfundene.”

Såre simpelt. Også for Danmarks vedkommende.

Samfundet har nemlig ændret sig grundlæggende, siden Grundloven blev vedtaget i 1849, ja, på mange områder befinder vi os i en ganske anden situation end for blot 40-50 år siden.

Det skal understreges, at en adskillelse af kirke og stat og ligestilling af trossamfund kan implementeres på flere måder og i forskellige grader. Der er da også forskelle på, hvad man gør i Sverige og Norge.

Herhjemme er det i første omgang afgørende, at politikerne overhovedet tør åbne for en seriøs debat om emnet. At de klart og utvetydigt siger nej til fortsat at lade sig hovmesterere af et højtråbende mindretal af konservative kristne.

Ellers kommer Danmark ingen vegne. I modsætning til Sverige og Norge.

Læs også:

Adskil kirke og stat og indfør religionslighed

Hvor længe skal folkekirken være en stat i staten?

Ville du betale til Scientology Kirken?

Hvorfor skal folkekirken stadig have særstatus?

Selvfølgelig bør Kirkeministeriet ændre navn

Redigeret 22.5.2012