Regeringens religionspolitik er vattet og vankelmodig

Manu Sareen styrker folkirken, mens andre religioner forfordeles 

Man kan ikke tjene både folkekirken og ligestilling af religioner.

Enten vil man højagte ligestillingen og ringeagte folkekirken, eller også vil man højagte folkekirken og ringeagte ligestillingen.

Hvorfor?

Fordi folkekirken – i det mindste i sin hidtidige skikkelse – nyder en lang række fordele sammenlignet med andre trossamfund og religioner i Danmark.

Ministeren for ligestilling og kirke har da også valgt side i dette krydsfelt af modstridende hensyn.

Manu Sareen har slået fast, at regeringen ikke vil arbejde for en adskillelse af kirke og stat, hvilket det nynedsatte og uambitiøse kirkeudvalg da heller ikke skal føre til; det vedrører blot en mere moderne styringsstruktur.

Dermed har Sareen imidlertid også vendt ryggen til ligestilling af religioner i Danmark. Men ikke nok med det.

I den seneste uge har han givet (endnu) et eksempel på, at han vil øge forskelsbehandlingen af religioner i folkekirkens favør. Han har nemlig afsat 2 millioner kr. til at gøre den kristne påske mere kendt i den brede offentlighed.

Han har derimod ikke fundet en eneste krone frem til at promovere andre trossamfunds og religioners fester.

Baggrunden for initiativet er den voldsomme kritik, som Danmarks Radios fyldige markering af den muslimske eid-fest afstedkom for nylig. Ikke mindst fra DF’ere som forfatter Ole Hyltoft og teolog Katrine Winkel Holm.

Sidstnævnte krævede en ”tilsvarende opprioritering af de kristne højtider.”

Noget lignende har biskopperne adviseret Sareen til at arbejde for. Og det er nu det, som han gør med den nyoprettede påskepulje på 2 millioner kr.

Dermed har han scoret nogle hårdt tiltrængte popularitetspoints blandt sine argeste kirkekritikere.

F.eks. har Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe, der tidligere har forbandet kirke- og ligestillingsministeren langt ned i helvede, omsider rost ham: ”Det er et glimrende initiativ. Der har han ramt rigtigt. De penge kunne ikke være brugt bedre”.

Kunne de ikke det?

Faktum er, at Danmarks Radio allerede i udtalt grad favoriserer folkekirken på bekostning af andre religioner og trossamfund. Ingen andre når den rosenrøde reklame, som DR med en række faste kirkeprogrammer giver folkekirken, til sandalremmene.

Public service-virksomhedens dækning af påsken hverken kan eller bør naturligvis vurderes isoleret fra dens konstante overvægt af programmer om folkekirken.

For det andet findes der i Danmark 2.354 kirker, ca. 2.400 sognepræster, 10 biskopper og ca. 18.000 menighedsrådsmedlemmer, der allerede har gode muligheder for at promovere påsken, hvis de vil. På prædikestolene, i sognegårdene, i medierne, you name it.

Ingen andre trossamfund og religioner når folkekirken til anklerne, hvad angår muligheder for at få promoveret deres fester og højtider.

Alligevel var det til folkekirken, at Sareen afsatte en stor pose penge i denne uge. Dermed opfylder han blot sine forpligtelser som kirkens minister, kan man naturligvis indvende. Pengene tages nemlig fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond, der er øremærket til ”udviklingen af folkekirkens arv og virke.”

Men når Sareen ikke samtidig arbejder for at finde penge til andre trossamfunds og religioners fester, der desuden må siges at have langt større behov for det end folkekirken, ja, så lader han vandet på et udbredt ønske om ligestilling af religioner herhjemme.*

Så hjælper han den stærke til at blive endnu stærkere på bekostning af de svage.

Men denne gang kan ministeren for ligestilling og kirke sove roligt. Folkekirken er uden sammenligning det mest magtfulde trossamfund herhjemme, og magt er ret.

I den forløbne uge kom regeringens ret indifferente forhold til religioner og livssyn uden for folkekirken også til udtryk i den nye medieaftale.

Tidligere har både Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og De Radikale bebudet, at de ville fjerne særhensynet til ”den kristne kulturarv” fra DRs public service-kontrakt, så snart de fik muligheden for det.

Den har de haft, siden S-SF-R regeringen blev en realitet. Men ak og ve.

Den nye medieaftale slår fast, at formuleringen om den kristne kulturarv i den hidtidige public service-kontrakt skal overføres til den nye.

Eneste forskel er, at det ”programspecifikke krav” om transmission af bl.a. Morgenandagten skal fjernes, og at DR atter skal bidrage til integration.

De Radikales medieordfører Zenia Stampe har oplyst, at DR ”under alle omstændigheder” vil fortsætte med at sende Morgenandagten. Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus har bemærket, at han i særdeleshed er ”tilfreds med, at det er lykkedes for DF at gennemføre en opretholdelse af DRs forpligtelse i forhold til den kristne kulturarv.”

To gange på én uge har regeringens kirkepolitik fået Dansk Folkeparti, der er fortaler for et klart folkekirkeligt hegemoni, til at klappe i hænderne.

Kort sagt:

Når man ser bort fra Sareens fortjenstfulde indførelse af loven om kirkevielse af homoseksuelle, er regeringens religionspolitik alt for vattet og vankelmodig.

Alt for opportunistisk og uambitiøs. Alt for ligegyldig over for de talrige religioner og livssyn uden folkekirken.

Konsekvensen heraf behøver man næppe være profet for at kunne forudsige. Nemlig at endnu flere vælgere vil sætte deres kryds ved Enhedslisten ved næste valg.

Samtidig vil mange af de vælgere, der støtter folkekirken, sikkert foretrække den rene vare, nemlig Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Som så ofte før er regeringens dispositioner temmelig kortsigtede.

Den har stadig ikke forstået, at sejre på lang sigt fordrer ubøjelig integritet og stålsat kampvilje i nutiden. Det er ikke mystik, men logik.

Konsekvenserne af Socialdemokratiets og SFs åndsløse magtopportunisme burde ellers være skrevet med flammetal ved sidste folketingsvalg. Ved næsten alle meningsmålinger siden da. Og senest ved SFs formandsvalg.

God søndag.

* F.eks. vil seks ud af otte ungdomspartier adskille kirke og stat, og ca. to tredjedele af de unge ønsker ikke, at folkekirken skal have nogen særstilling (Den tredje reformation, 2011, s. 107).

Læs også:

> Hvornår stopper regeringen DR’s knæfald for kristendommen?

> Er det rigtigt, at Danmarks Radio forkæler islam?

> Adskil kirke og stat og indfør religionslighed