Forskelsbehandlingen af religioner uambitiøs og kynisk

Hvorfor vil regeringen ikke arbejde for at indføre religionslighed i Danmark?

Det er en udbredt erfaring, at en tekst langtfra altid bliver opfattet på samme måde af læseren som af forfatteren; det kan der være tusinde grunde til.

I en kommentar af minister for ligestilling og kirke Manu Sareen (R) til et indlæg af undertegnede gør dette sig gældende et par vigtige steder.

Derfor denne uddybende kommentar:

1) Manu Sareen mere end antyder, at jeg skulle have skrevet, at hans stilling som ligestillingsminister også skulle omfatte religioner.

Det er jeg 100 procent bekendt med, at den ikke gør. Og det gør den bl.a. ikke, fordi – som jeg skrev – regeringen ikke ønsker at arbejde for en adskillelse af kirke og stat. Så kan den nemlig ikke samtidig arbejde for ligestilling af religioner.

Det er implikationerne og konsekvenserne af regeringens kirkepolitik, jeg ekspliciterer og kritiserer:

Når den ikke vil arbejde for at adskille kirke og stat, men derimod for at bevare folkekirken og dens statslige særstilling, ja, så har det nogle negative følger for andre trossamfund og religioner.

Så går regeringen nødvendigvis ind for at opretholde forskelsbehandlingen af trossamfund og religioner herhjemme. Som oftest i folkekirkens favør.

Det er det, Sareen som regeringens kirkeminister er hovedansvarlig for. Ligesom de borgerlige kirkeministre var.

Det finder jeg i bedste fald uambitiøst, i værste fald opportunistisk og under alle omstændigheder kynisk af en såkaldt rød regering.

Kunne det ikke gøres anderledes?

Jo, naturligvis. Hvis regeringen ville arbejde for en adskillelse af kirke og stat. Hvis regeringen ville arbejde for en ligestilling af religioner. Hvis regeringen også ville lade ligestillingsministeriet inkludere religioner.

Men det vil den ikke. Derfor kritikken af Sareen og regeringen.

Ikke for, at Sareen ikke lever op til sine formelle forpligtelser som minister, men for de negative implikationer og konsekvenser af hans regerings kirkepolitik.

Dem må han tage på sig. Eller også må han arbejde for at ændre regeringens politik.

2) Sareen antyder, at jeg ikke har oplyst, at påskepuljen på 2 millioner er taget fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond. Det er forkert – blot læs min artikel.

3) Min beskrivelse af påskepuljen og dens formål er baseret på en Kristeligt Dagblad-artikel med titlen: ”Minister: DR må prioritere påsken højere”.

Lad mig understrege til sidst:

Som tidligere skrevet har Manu Sareen efter min opfattelse udvist forbilledlig integritet og indlagt sig uvisnelig fortjeneste ved at have fået indført loven om homo-vielser i folkekirken. Han stod fast, selv om det undertiden blæste med orkanstyrke.

Men hvorfor i alverden stoppe dér?

Hvorfor kun fjerne dén åbenlyse diskrimination fra religionens område? Hvad med alle de andre eksempler på diskrimination, forskelsbehandling, uligheder og skævheder på dette felt?

Hvorfor – og dette være sagt til hele regeringen – vil man ikke påtage sig den væsentlige opgave at forsøge at gøre noget ved dem?

Skal en stats grad af civilisation ikke måles på, at den behandler dens marginale minoriteter på samme vilkår som dens magtfulde majoriteter?

Har man fortrængt, at der er en hel verden af forskellige trossamfund, religioner og livssyn uden for den højtråbende folkekirke?