De kendte beregninger af vores økologiske overtræksdage udelader noget centralt
Global Footprint Network, der er verdens førende organisation i måling af menneskers økologiske fodaftryk, har i år sat Earth Overshoot Day – Jordens overtræksdag – til den 1. august.
Datoen indebærer ifølge organisationen, at menneskeheden allerede i løbet af årets første syv måneder har brugt lige så meget fra naturen, som Jordens økosystemer bruger 12 måneder på at genskabe. Udtrykt på en anden måde er menneskenes økologiske fodaftryk så store, at vi lever, som om vi havde 1,71 jordklode til rådighed.
Earth Overshoot Day er en både internationalt og nationalt anerkendt måleenhed, når vi taler om menneskenes overbelastning af Jordens biofysiske bæreevne. Af samme grund stjæler datoen hvert år overskrifter og diskuteres verden over, i Danmarks store aviser og grønne organisationer inklusive.
Som Global Footprint Network imidlertid selv gør opmærksom på (se nedenfor), udelader de kendte beregninger af den årlige overtræksdag noget centralt. Sagt kort inkluderer de ikke selvstændig plads til Jordens millioner af ikke-menneskelige andre arter. Det vil sige plads, hvor intensive menneskelige aktiviteter som f.eks. landbrug, kommerciel skovbrug, industri og byer er udelukkede.
Men netop en sådan plads er altafgørende for at bremse den globale biodiversitetskrise. Og det er ikke frimærker, vi taler om. Ifølge en udbredt faglig vurdering er det nødvendigt, at helst 50 procent af planetens land- og havareal afsættes til beskyttet vild natur, hvis vi skal bevare størstedelen af dens biodiversitet.
For at forstå denne problematik, skal man kende til begrebet biokapacitet, der angiver Jordens evne til at gendanne naturressourcer og at absorbere affald, især CO2. Problemet er nu, at menneskenes økologiske fodaftryk på Jorden er langt større end dens biokapacitet.
Konkret opbruger vi i dag ikke kun 100 procent, men 171 procent af verdens biokapacitet. Deraf vores overtræk på biokapacitetskontoen, hvis konsekvenser er klimakrisen, biodiversitetskrisen, forureningskrisen etc. Men det er ikke nok at reducere størrelsen af vores økologiske fodaftryk, så de kommer til at svare til størrelsen af klodens biokapacitet. De bør faktisk ikke lægge beslag på mere end 50 procent af dens biokapacitet.
Inkluderer vi i beregningen af Earth Overshoot Day, at halvdelen af Jordens biokapacitet reserveres til vild natur, skal den ikke ligge den 1. august, men allerede den 16. april. Det ville også indebære, at menneskeheden ikke skulle have 1,71, men snarere 3,42 jordkloder til rådighed, hvis vores levevis i dag skulle være bæredygtig ikke blot for os selv, men også for Jordens andre livsformer.
Hvad med højindkomstlandet Danmark?
Ifølge de kendte beregninger havde vi danskere allerede 16. marts i år – 12 dage tidligere end i 2023 – opbrugt de naturressourcer og udledt den CO2, som vi kan tillade os i hele 2024. Efter denne dato er alt overtræk. Hvis alle andre i verden levede ligesom os, skulle menneskeheden have 4,8 jordkloder til rådighed.
Skal vild natur imidlertid have topprioritet på 50 procent af Danmarks areal, ændrer tallene sig dramatisk. I så fald skal den nationale overtræksdag ikke ligge den 16. marts, men allerede den 7. februar. Og i så fald skulle menneskeheden snarere have 9,6 jordkloder til rådighed, hvis alle andre i verden levede ligesom os danskere.
Skal derimod kun 30 procent af Danmarks areal afsættes til beskyttet vild natur, skal vores nationale overtræksdag ligge den 22. februar. Og i så fald skulle menneskeheden have knap 7 jordkloder til rådighed, hvis alle andre i verden levede ligesom os.
Lyder disse tal ekstreme? Og de arealmæssige udfordringer, de indebærer for os mennesker i dag, uløselige? Muligvis. Men hvis der er noget, eksperter kan blive enige om, når biodiversitetskrisen skal løses, så er det, at naturen mangler plads. Kæmpe områder med sammenhængende plads.
Ifølge en udbredt faglig vurdering skal omkring 50 procent af klodens areal beskyttes for at bevare majoriteten af dens arter. Den har sine rødder i starten af 1990’erne, men begyndte først at få momentum, da den amerikanske topbiolog Edward O. Wilson (d. 2021) i 2016 udgav bogen Half-Earth: Our Planet’s Fight for Life.
Opfattelsen støttes i dag af en lang række eksperter og naturforkæmpere og føres i marken under slagord som Nature Needs Half og Half Earth.
Når det kommer til grønne organisationer og internationale aftaler, nøjes man imidlertid som regel – af realpolitiske årsager – med at kræve (mindst) 30 procent. Men dette areal skal så til gengæld allerede være beskyttet i 2030.
Ifølge f.eks. EU’s Biodiversitetsstrategi fra 2020 skal mindst 30 procent af landjorden og havene i EU-landene være afsat til beskyttet natur i 2030. Og ifølge Biodiversitetskonventionens nye Globale Rammeaftale for Biodiversitet, som 196 lande blev enige om under COP15 i 2022, skal mindst 30 procent af Jordens land og have være effektivt beskyttet i 2030.
Danmark har tilsluttet sig både EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030 og den nye Globale Rammeaftale for Biodiversitet. Og Danmarks Naturfredningsforening, Verdens Skove og Biodiversitetsrådet opfordrer til at give biodiversiteten en lov, ifølge hvilken (mindst) 30 procent af Danmarks land- og havareal skal være beskyttet vild natur i 2030.
De forskellige måder at beregne vores økologiske overtræk på går tilbage til Global Footprint Network selv. På den ene side gør undersider på organisationens hjemmesider opmærksom på, at vi mennesker ikke må lægge beslag på mere end halvdelen af Jordens biokapacitet, hvis hovedparten af Jordens biodiversitet skal beskyttes.
På den anden side udelader hjemmesidernes forsider og kortfattede offentlige erklæringer, som medier og grønne organisationer viderebringer i stor stil, dette centrale forhold. Måske fordi kravene om reduktion af forbrug af ressourcer og plads ellers ville blive langt større og derfor vil kunne få mange til at give op på forhånd?
Men tiden er løbet fra dette dobbelt-bogholderi. Og fra at negligere biodiversitetskrisen. Der er i dag som vist en bred faglig konsensus og internationale politiske aftaler om, at vild natur skal have meget mere plads. Af gode grunde.
For det første har vores blågrønne planets myriader af livsformer en åbenbar egenværdi og egen ret til at eksistere. For det andet leverer store områder med vilde økosystemer vitale økosystemtjenester til os mennesker. De afbøder og mindsker tørker, ørkendannelse, storme, oversvømmelser, ildebrande m.m. De sørger for føde, rent drikkevand, ren luft og sund, frugtbar jordbund. Ikke mindst udgør de et væsentligt bidrag til at bremse klimakrisen, da de lagrer og opsuger store mængder CO2.
Samtidig udgør den globale klimakrise en stadig større trussel mod Jordens biodiversitet.
Pointen er, at vi ikke kan løse klimakrisen uden at løse biodiversitetskrisen – og omvendt. Og disse nøgleforhold bør også komme klart til udtryk i de fremtidige udregninger af vores økologiske overtræksdage. Både i medierne og i grønne organisationer.
Ellers risikerer vi at gøre os skyldige i et farligt selvbedrag.
Jens-André P. Herbener
Politiken, 27.7.2024
Kilder:
https://www.footprintnetwork.org/what-biocapacity-measures/
https://www.footprintnetwork.org/what-ecological-footprints-measure/
https://www.footprintnetwork.org/biodiversity/
https://www.overshootday.org/content/uploads/2021/08/Population-Perspective-M-Wackernagel-2021.pdf, s. 2
https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg2/downloads/report/IPCC_AR6_WGII_SummaryForPolicymakers.pdf, s. 32
Fra Mathis Wackernagels (der er præsident for Gobal Footprint Network og sammen med professor William Rees ophavsmand til begrebet økologiske fodaftryk) emailsvar til mig angående beregninger af ovenstående:
“Essentially the demand of humanity is now 1.7 full Earths. 71% more than the entire regenerative capacity of Earth. But the goal should not be to use 1 full Earth for people, only ½ Earths. (for ecological stability) So the metabolism is 3.4 times too big. (…)
There are 1.5 global hectares of biologically productive space on Earth per person, at current population levels. To maintain biodiversity and ecological stability, ecologists suggest to not use more than half of it for humans. This may allow to maintain about 85% of biodiversity, according to those ecologists. This would mean that 0.75 global hectares of biologically productive space would be available, per person. https://www.footprintnetwork.org/biodiversity/
IN Denmark, demand (or Ecological Footprint) currently is about 7.2 global hectares per resident. Or nearly 10 times more. https://data.footprintnetwork.org/#/”
Læs videre om emnet i Modvækst: Nødvendigheden af et paradigmeskifte (2024)