Når ødelæggelse af vor fremtid er lov, bliver lovbrud til pligt
De såkaldt radikale miljøaktivister bør nyde samme respekt som modstandsgrupper mod en besættelsesmagt.
Ifølge en spritny rapport af WWF Verdensnaturfonden skulle vi have 4,5 jordkloder til rådighed, hvis alle på planeten drev lige så meget rovdrift på Jordens ressourcer som danskerne.
Dette er blot et enkelt tal på det surrealistiske overforbrug, der kendetegner rige lande, ikke mindst i den vestlige verden. Mange andre tal fra den nyere litteratur om miljøkrise og klimaforandringer kan fremhæves.
F.eks. bruger én moderne amerikaner hver dag lige så meget energi som 75 traditionelle jæger-samlere – eller en hel kaskelothval. De 80 millioner indbyggere i Tyskland forbruger lige så meget som 1 milliard fattige afrikanere. Chicagos 2,7 millioner indbyggere forbruger mere end 100 millioner mennesker i Bangladesh.
Holland har haft et forbrug, der har fordret et landområde, der er 14 gange så stort som Holland selv.
I USA og Europa konsumerer babyer givetvis 30 gange så meget som babyer i ulande. Førstnævnte forurener også 30 gange så meget som sidstnævnte. I øvrigt udleder én amerikansk kvinde gennemsnitligt lige så meget CO2 som 136 kvinder fra Bangladesh tilsammen.
Til et galopperende overforbrug i i-lande kan man lægge en galopperende overbefolkning i ulande.
Fra 1960 til 2011 voksede Jordens befolkning fra 3 til 7 milliarder mennesker. Dermed er den i løbet af blot to generationer vokset mere end i hele menneskeslægtens 2,5 millioner år gamle historie.
Og der vil blive flere mennesker endnu. Mange flere. Ifølge en FN-rapport fra 2013 vil vi nå 9,6 milliarder i 2050.
Befolkningstilvæksten vil imidlertid være meget ulige fordelt. Hvor det skyhøje overforbrug hovedsageligt kendetegner rige i-lande, vil antallet af mennesker skyde i vejret næsten udelukkende i ulandene.
I de 49 mindst udviklede lande på Jorden vil befolkningerne vokse til det dobbelte. I Europa vil vi derimod kunne komme til at opleve et fald på hele 14 procent.
Blandt årsagerne til befolkningseksplosionen i ulandene kan nævnes fattigdom og mangelfuld skolegang og uddannelse. Dertil kommer manglende ligestilling kvinder og mænd imellem.
Endelig gavner det intet at fortie religioners ofte negative rolle.
I Bibelen opfordres menneskene til at blive frugtbare og mangfoldige og brede sig ud over Jorden. I de indiske Vedaer opfordres unge piger til at gifte sig meget tidligt, så de kan få flest mulige børn.
Konservativ katolicisme har gerne været en nidkær modstander af abort og prævention. Det samme har evangelikal protestantisme af abort. I den islamiske verden har de fleste afvist prævention som udtryk for mistillid til Gud eller regulær ’vantro’.
Desuden viser nyere undersøgelser, at katolikker, protestanter og muslimer i adskillige dele af verden får markant flere børn end ikke-religiøse. Det falder sammen med, at Europas sekulære demokratier er blandt dem, der får færrest børn på Jorden.
En af de væsentligste årsager til, at de store religioner traditionelt har favoriseret mange børn, er formentlig, at de alle stammer fra en tid, hvor der kun var mellem 50 og 300 millioner mennesker på Jorden i alt.
I dag er den demografiske situation imidlertid en radikalt anden. Det betyder, at konservative og fundamentalistiske udgaver af de store religioner, der fortsat præger dagsordenen i mange ulande, har et reelt medansvar for overbefolkningen på Jorden.
I skyggen af den moderne virkelighed kalder dette på dybtgående selvransagelse og reformarbejde blandt religionernes ledere. Både i forhold til prævention, familieplanlægning, skole, uddannelse og ligestilling.
Andet er grundlæggende uansvarligt over for de kommende generationer.
Dette bør kombineres med lige så dybtgående selvransagelse og reformarbejde blandt erhvervsledere, økonomer og politikere i Vesten. Konsumerisme og vækst er nemlig Vestens religion nr. 1, og erhvervsledere, økonomer og politikere er dens magtfuldkomne præsteskab.
Set ud fra deres synsvinkel er den stigende overbefolkning og eksport af Vestens vækstideologi, forbrugermentalitet og markedsøkonomi til ulande da heller ikke noget synderligt problem. Tværtimod giver det mulighed for at tjene flere penge. Det forudsætter igen en voksende rovdrift på en allerede udpint Moder Jord.
Det er naturligvis udtryk for en temmelig kortsigtet og uansvarlig politik. Ingen kan nemlig vokse ubegrænset på begrænset plads.
Mange klimaforskere betoner i disse år nødvendigheden af en omgående og massiv reduktion af udledning af drivhusgasser. Som vist bør det kompletteres af et opgør med den titaniske forbrugerisme i i-lande og den kolossale befolkningstilvækst i ulande.
Dette er tre af de allerstørste globale udfordringer, som verden står over for i en overskuelig fremtid.
Gandhi sagde engang: “The Earth has enough for everyone’s need, but not enough for anyone’s greed.”
Den tid er snart passé. Med den kurs, der dominerer verden i dag, er det kun et spørgsmål om tid, før der ikke engang er nok til alles behov. I dag sulter knap en milliard mennesker. Dertil kommer, at halvdelen af Jordens vilde dyr er forsvundet siden 1970 ifølge WWF Verdensnaturfonden.
Denne kurs skal ændres. De love, der opretholder den, bør skrottes. Hvis samfundets ledere nægter, er det vores pligt at bryde disse love. Helt enkelt.
Såkaldt radikale miljøaktivister bør her nyde samme respekt som modstandsgrupper mod en fremmed besættelsesmagt.
Som en indianerhøvding engang bemærkede: ”Vi har ikke arvet Jorden fra vores forældre – vi har lånt den af vores børn.”
Indtil videre synes de allerfleste i vor tid at have overtaget en fransk adelsdames lakoniske kommentar til et militærnederlag i 1757:
”Efter os syndfloden.”