Det moderne samfund er en selvmordskult
Rasmus Brygger og Villum Christensen (LA) beskylder klimavidenskaben for dommedagshysteri, men ser ikke den religiøse bjælke i eget øje …
De fleste har hørt om det: Sekter, der i den religiøse fanatismes navn begår kollektivt selvmord og massemord.
Tag Peoples Temple i Guyana i Sydamerika. I 1978 dikterede sektens karismatiske leder medlemmerne at begå selvmord, herunder dræbe deres børn. Over 900 døde.
Eller tag den europæiske dommedagssekt Soltemplets Orden. I 1994, 1995 og 1997 døde i alt 77 medlemmer. Nogle begik selvmord, og andre blev myrdet.
Eller tænk på den amerikanske UFO-sekt Heaven’s Gate. I 1997 begik dens 39 medlemmer kollektivt selvmord.
Disse eksempler er ofte blevet brugt som skrækindjagende advarsler mod ’nyreligiøse bevægelser’.
Sagen er imidlertid, at tilfældene udgør marginale undtagelser. Langt størstedelen af nye religioner i moderne tid har været ganske fredsommelige.
Sagen er for det andet, at vi på en måde er langt værre selv. Når man betænker den klimakurs, der kendetegner det moderne samfund p.t., er det potentielt en gigantisk selvmordskult.
Den engelske Oxford-professor Stephen Emmott har sagt, at »vi i dag befinder os i en situation«, der er lige så farlig, som havde vi netop opdaget en asteroide på vej mod Jorden »med potentiale til at udslette 70 procent af alt liv.«
Ifølge en udbredt teori blev Jorden ramt af en titanisk asteroide for 65 millioner år siden. Det førte til udryddelsen af dinosaurerne.
Denne gang er vi imidlertid selv hovedansvarlige for ’asteroiden’. Og dens karakteristika er udledning af drivhusgasser, overforbrug, overbefolkning, forurening og masseudryddelse af Jordens arter.
Alarmistisk? Nej.
Ikke, medmindre vi foretager skelsættende ændringer af vort samfund, og det skal ifølge klimaeksperter ske snart. Ellers kan det blive for sent.
Hvis ikke vi inden for en overskuelig årrække foretager en omfattende reduktion af udledningen af drivhusgasser, kan vi ende i en dødsspiral, som det kan tage århundreder eller sågar årtusinder at komme ud af igen.
Uden en sådan reduktion er der risiko for, at gennemsnitstemperaturen i dette århundrede kan stige med op til 4-6 grader og i de kommende århundreder med endnu flere grader.
Og konsekvenserne kan – med tiden – blive sønderlemmende:
Adskillige meters havvandsstigning, omfattende oversvømmelser, stærkt omsiggribende tørkeområder, en forøget frekvens af orkaner, en drastisk reduktion af Jordens biodiversitet, mange millioner klimaflygtninge m.m.
Dette har vi p.t. kurs imod, og så længe vi har det, er vort moderne samfund potentielt en stor selvmordskult.
Hvordan kunne det gå så galt?
Det hænger sammen med, at kortsigtet tunnelsyn har erstattet langsigtet fornuft, og dermed ligger samfundet på linje med megen religiøs fanatisme.
Rasmus Brygger og Villum Christensen fra Liberal Alliance er utvivlsomt uenige. De beskylder i går international klimavidenskab for verdensfjernt dommedagshysteri, alt imens de iscenesætter sig selv som fortalere for jordnær realisme.
De overser imidlertid ganske den religiøse bjælke i eget øje.
I vort samfund er konstant økonomisk vækst Hellig. Naturen er det ikke. Tværtimod – vi bruger den som kloak.
Vi ofrer gladelig Jorden og vores børn til guderne Flere Penge, Mere Forbrug og Mere Vækst.
Vort præsteskab består af købmænd og erhvervsfolk, og vore ypperstepræster er økonomiske eksperter. De har endog monopoliseret ordet ’vismænd’. Penge er nemlig visdom ifølge vores religion.
Initiationen til selvmordskulten sker i det såkaldte ’uddannelsessystem’.
Her indoktrineres børn og unge til at være lovlydige borgere i det moderne pengesamfund, forbrugssamfund og vækstsamfund.
I skyggen af de veritable klimakatastrofer, vi p.t. har kurs imod, burde fag som Økologi og Klimaforandringer være obligatoriske på samtlige klassetrin. Men de glimrer ved deres fravær.
Tværtimod, så måles initiationens succes oftest på, at de unge bliver gnidningsfri tandhjul i det store vækstmaskineri. I selvmordskultens newspeak, som kun galninge sætter spørgsmålstegn ved, hedder det at ’få et job’, ’gøre karriere’ og ’være forbruger’.
Det er en yndet sport i Vesten at pege fingre ad religiøse fanatikere: Jehovas Vidner, militante islamister, nyreligiøse sekterikere osv.
Men selv ofrer vi ubekymret kommende generationers liv og Jordens fremtid, når blot vi selv befinder os i Forbrugshimlen. Vi dyrker Penge, Vækst og Forbrug på en måde, der til forveksling ligner religiøs fanatisme.
Hvad kan man gøre, hvis man ønsker at komme ud af selvmordskultens kløer?
En mulighed – for ikke at sige nødvendighed – er at udvise civil ulydighed, som den australske professor Clive Hamilton har foreslået:
I betragtning af, hvor uhyre vanskeligt det er at afskaffe de love og regler, der beskytter dem, der er i færd med at ødelægge eksistensgrundlaget for fremtidige generationer, ja, så er der intet andet for end at bryde dem.
Ligesom folk tidligere har brudt uretfærdige love og regler – f.eks. dem, der beskyttede slaveri, racediskrimination eller kønsdiskrimination – så er tiden kommet til at bryde de love og regler, der sætter kortsigtet profitmaksimering over levende væsner.
Sagen er nemlig, at tiden er knap. Derfor skal der handles snarest. Andet kan være udtryk for en skæbnesvanger uansvarlighed.
For det andet må vi – uophørligt – stille det ufravigelige krav til vores politikere, at de skal handle økologisk langsigtet. Af den simple grund, at vore handlinger i dag, f.eks. udledningen af drivhusgasser, har uhyre langsigtede konsekvenser.
Gør politikerne ikke det, har de ikke fortjent vores stemme, ligesom de bør imødese en skånselsløs behandling i medierne.
For det tredje bør vi sige nej til alt, der går ud over dækning af vore grundlæggende behov. Kan vi ikke det, risikerer vi at blive vore børn og børnebørns bøddel. Intet mindre.
Som den amerikanske mykolog Paul Stamets engang sagde:
»Jeg hører i mine drømme fremtidige generationer, der skriger tilbage i tiden til os og siger: ’Hvad laver I? Kan I ikke se det?’«
Læs også:
> Are we heading towards 4-degrees warming?
> Turn Down the Heat: Why a 4C Warmer World Must be Avoided
> Klimaforskere: Flyt København væk fra havet – eller byg høje diger