Skal alle i Danmark tvinges til at holde jul?

DF's korsfarere vil skrue tiden tilbage til de gamle dages kristendomstvang

Det har i de seneste dage vakt hvidglødende forargelse, at et muslimsk flertal i en boligbestyrelse i Kokkedal angiveligt har vraget det årlige juletræ. Samtidig med at bestyrelsen tidligere i år har brugt 60.000 kroner på den muslimske eid-fest.

Påfaldende nok har det vakt langt mindre opmærksomhed, at Dansk Folkeparti nu vil afskaffe religionsfriheden i landets skoler og børnehaver:

Institutionerne skal ad lovgivningens vej ganske enkelt tvinges til at ”markere og værne” om kristne helligdage, højtider og traditioner. Ja, faktisk vil partiet ikke helme, før ”alle steder i Danmark, som den mest naturlige ting fejrer jul.”

Så ved landets ateister, hedninge, buddhister, Jehovas Vidner, jøder, hinduer og muslimer dét.

Dansk Folkepartis kristne korsfarere er med andre ord på godt vej til at ville skrue tiden tilbage til tidligere tiders kristendomstvang før Grundlovens indførelse.

Men er den omtalte bestyrelses dispositioner vedrørende eid-festen og julen da udtryk for ophøjet visdom?

Bortset fra, at det er vanskeligt at klarlægge præcist, hvad der er op og ned i sagen, kommer man ikke uden om en markant forskelsbehandling af en kristen og muslimsk tradition.

Det er hverken klogt eller medmenneskeligt. Uanset baggrunden og den fredelige sameksistens, der normalt tegner billedet.

I et samfund, der i stigende grad er multireligiøst og præget af kulturmøde, bør religionsfrihed, religionstolerance og religionslighed være kerneværdier. Ellers kan religionsrelaterede konflikter blive dagens uorden.

Der er imidlertid intet nyt i, at et religiøst flertal, når det får magten, promoverer sin egen religion på bekostning af andre. Det er der talrige eksempler på fra historiens løb. Ikke mindst blandt kristne og muslimer, der hylder udelukkende én gud.

Af bl.a. samme grund har de oftest forkastet andre religioner eller behandlet dem på ringere vilkår end deres egen.

Men er det ikke rimeligt, at muslimer, som De Konservatives Tom Behnke har krævet, indretter sig efter de kristne traditioner, der præger landet? 

For det første er der talrige muslimer, der rent faktisk gør det.

For det andet har respekt for andre landes religioner og kultur aldrig har været et kristent adelsmærke. Tværtimod er der utallige eksempler på det modsatte.

Kristendommen ville aldrig være blevet verdens største religion, hvis kristne missionærer, kolonialister og imperialister havde respekteret de landes religioner og kulturer, som de i tidens løb er kommet til. Ja, ofte har de gjort, hvad de kunne for at erstatte dem.

I mange tilfælde ved hjælp af tvang, ødelæggelse, vold og krig.

Danmark ville heller aldrig være blevet kristianiseret, hvis de kristne missionærer havde respekteret landets ”hedenske” religion. Tværtimod gjorde de deres yderste for at afskaffe den for selv at komme til at sætte dagsordenen.

Det lykkedes.

Ifølge Kongeloven af 1665 og Danske Lov af 1683 blev der sågar indført religionstvang. Noget, som Dansk Folkeparti ifølge de seneste udmeldinger længes tilbage til.

Promoveringen af en religion, der på ingen måde er Danmarks oprindelige, fortsætter da også den dag i dag. Som en konsekvens af, at flertallet af danskerne er medlem af folkekirken, favoriseres evangelisk-luthersk kristendom i mange sammenhænge:

I Grundlovens §§ 4 og 6, med Kirkeministeriet, i Danmarks Radio, med Jellingestenen i det danske pas, med et stort teologifag på universitetet, med kristen konfirmandundervisning i skoletiden, med en overrepræsentation af teologer og præster i statslige råd, med Folketingets åbningsgudstjeneste, med alle danskeres tvangsbetaling til præsternes lønninger og meget andet.

Det er alt sammen privilegier, som kristne har sørget for at skaffe til sig selv. Nu er der så nogle, der er ved at dø af forargelse over, at et muslimsk flertal i en boligbestyrelse i Kokkedal øjensynligt har afvist et juletræ.

Er det en forargelse over, at en majoritet behandler et mindretal på denne måde, gør man sig imidlertid skyldig i opsigtsvækkende dobbeltmoral. For det kristne flertals forskelsbehandling af religioner her i landet er nemlig grundfæstet på en lang række områder.

Nuvel, ønsker danskerne – kristne, muslimer, hedninge, jøder, buddhister osv. – at andre skal respektere og tolerere deres religion, bør de selv respektere og tolerere andres.

Ønsker de, at deres egen religion skal behandles på lige fod med andres, bør de selv behandle andres religioner på lige fod med deres egen.

En af implikationerne heraf er åbenlys, nemlig at Danmark må indføre statslig ligestilling af religioner. Så vidtrækkende som muligt. Ellers kan ikke-kristne altid med rette beskylde kristne for dobbeltmoral, når kristne – som i Kokkedalsagen – forståeligt nok ønsker at blive behandlet på lige fod med muslimer.

Det er vigtigt at understrege, at en statslig ligestilling af religioner i længden også vil være til de evangelisk-lutherske kristnes egen fordel. Og helt generelt være en afgørende mindretalsbeskyttelse.

Selv om antallet af folkekirkemedlemmer fortsat falder langsomt, falder det konstant. I København vil det om føje år givetvis nærme sig de 50 procent, bl.a. fordi Danmark er under forvandling fra et monolutheransk til et multireligiøst samfund.

Like it or not.

En ophævelse af religionsfriheden og en genindførelse af kristen religionstvang er derimod ikke og kan aldrig være løsningen.

Privat fejrer jeg da heller ikke den kristne jul, men solhverv. Det bliver der ikke ændret på.

Under alle vilkår:

Kunne juletræssagen i Kokkedal få bredmavede majoritetskirkekristne til at indse, hvordan de i andre sammenhænge selv behandler mindretal, ville den tjene et godt formål.