10 gode grunde til at forlade folkekirken
Da mange efter sigende længe overvejer en udmeldelse, før de handler, kan nogle velmente råd være på sin plads. De kommer her.
Det må fremkalde en vis ængstelse hos alle folkekirke-fetichister:
I de første seks måneder af 2012 meldte 12.306 danskere sig ud af den danske folkekirke. Det er næsten lige så mange, som meldte sig ud i hele 2011 (13.587).
Ifølge Danmarks Statistik er der dog fortsat 79,5 procent af befolkningen, der er medlem af folkekirken. Det er fremdeles et komfortabelt flertal.
Og det har stor betydning i den tilbagevendende debat om statens støtte til folkekirken, adskillelse af kirke og stat og ligestilling af religioner.
Hvis der er et argument, der nemlig altid hives op af hatten som forsvar for status quo, så er det, at majoriteten af danskerne er medlem af folkekirken. Ifølge mange legitimerer det helt enkelt folkekirkens privilegerede særstatus.
Ganske vist relativeres det høje medlemstal betragteligt af en række faktorer.
F.eks. at kun godt 2 procent af befolkningen ugentligt kommer i kirke; at flertallet sjældent eller aldrig møder op; at forholdsvist mange gudstjenester må aflyses; at adskillige kirker snart skal lukkes; at over halvdelen af landets sogne bør ned- eller omlægges ifølge Kirkefondet.
I den verserende debat glemmes eller forties dette imidlertid ofte. Igen og igen fremhæves det markante flertal af danskere, der er folkekirkemedlemmer, som et guddommeligt absolut indskrevet på stentavler.
Det betyder givetvis, at de, der ønsker en adskillelse af stat og kirke som i f.eks. Frankrig og Sverige, må vente til, at antallet af folkekirkemedlemmer er skrumpet afgørende ind.
Selv kan man naturligvis sørge for at få meldt sig ud i en fart, og man kan prøve at overtale familie og venner, skrive læserbreve og kronikker m.m.
Ganske vist kan folkekirkens grundlovssikrede særstilling i sidste ende kun ophæves ved en folkeafstemning. Men blot det at få sat grundlovens § 4 til afstemning, for ikke at tale om at få den sløjfet, vil sandsynligvis forudsætte et markant fald i antallet af folkekirkemedlemmer.
Så det er bare om at komme i gang.
Da mange vistnok længe overvejer en udmeldelse, før de skrider til handling, skal jeg gerne hjælpe dem lidt på vej.
I det følgende 10 gode grunde til at melde sig ud af folkekirken:
1) Hvis du vil slippe for at betale kirkeskat, der er dit medlemskontingent, så meld dig ud.
Kirkeskatteprocenten varierer mellem 0,44 og 1,5 afhængigt af den enkelte kommune. I løbet af et helt liv bliver det let til langt over 100.000 gode, danske kroner.
Når man ikke er medlem af folkekirken, er taksterne for gravsteder en del steder imidlertid højere. Vil du være sikker på, at din udmeldelse ikke kommer til at koste ekstra for dine efterladte, kan du sætte nogle af de sparede penge ind på en konto.
2) Hvis du aldrig bruger folkekirken, så meld dig ud.
Eller betaler du normalt til foreninger og organisationer, du aldrig gør brug af? Kan (nogle af) pengene ikke gå til noget bedre, f.eks. sultende børn og forurenet natur?
3) Hvis du ikke tror på Gud, så meld dig ud.
4) Hvis du tror på Gud, så meld dig ud.
Det lyder måske paradoksalt. Men prøv at tænke over, hvad Gud har gjort eller ikke gjort.
Mange lovpriser ham for at have hjulpet dem med en god eksamenskarakter eller en svær sygdom.
Men hvor var Gud – der ifølge folkekirken er almægtig og algod – da Anders Breivik i 2011 myrdede 77 og sårede 151 uskyldige mennesker? Hvor var han, da tsunamien i Sydøstasien i 2004 slog mere end 230.000 uskyldige mennesker ihjel? Hvor var han, da nazisterne under 2. Verdenskrig myrdede 6 millioner uskyldige jøder? Hvor er han, når der hvert år dør talrige børn af sult og kræft?
Og hvorfor helbreder Gud aldrig dem, der har mistet en arm eller et ben?
5) Hvis du ligesom flertallet af verdenshistoriens mennesker tror på flere guder, så meld dig ud.
Et af de mest fundamentale kirkedogmer er nemlig, at der udelukkende findes én gud, kaldt ”Gud”. Eller hvorfor være medlem af en organisation, som du er grundlæggende uenig med?
Du er vel heller ikke medlem af Det Konservative Folkeparti, hvis du er enig med Enhedslisten?
6) Hvis du ikke kan stå inde for Bibelen, der er folkekirkens kanoniske helligskrift, så meld dig ud.
Eller ville du i dag melde dig ind i en religiøs organisation, hvis helligskrift bl.a. dikterer hellig krig, folkedrab og stening som dødsstraf, sidestiller bøsser med mordere, diskriminerer kvinder, går ind for slaveri, fastslår, at ”syndere” skal brænde i al evighed, og kræver, at man skal hade sin familie for at blive sektlederens discipel?
Nuvel, hvis du er medlem af folkekirken, så er du allerede medlem af en sådan organisation.*
7) Hvis du ikke ønsker, at staten skal favorisere den evangelisk-lutherske folkekirke på en lang række områder (se f.eks. her, her, her, her og her), så meld dig ud.
Ganske vist vil din udmeldelse ikke i sig selv føre til et stop for den statslige forkælelse, men den kan være med til at bane vejen for det.
Sagt på en anden måde:
Hvis du mener, at vi ikke blot bør have religionsfrihed, men også religionslighed, hvis du mener, at staten ikke bør forskelsbehandle religioner, ligesom staten i dag ikke må forskelsbehandle sorte og hvide og politiske partier, så find udmeldelsesblanketten frem.
8) Hvis du ikke bryder dig om en religiøs organisation, hvis guru er udtalt antidemokrat, skriftfundamentalist, fanatisk jødehader og går ind for dødsstraf over ”hekse” og blasfemikere, så meld dig ud.
Hvorfor? Fordi dette var nogle af Luthers karakteristika, og han er som bekendt den evangelisk-lutherske kirkes ophavsmand.
Eller vidste du ikke, at han endte som ildsprøjtende antijudaist? At han i smædeskriftet Om jøderne og deres løgne (1543) opfordrede tyskerne til at brænde jødernes synagoger, smadre deres huse, destruere deres bøger, forbyde deres kult og smide dem ud af landet?
Du vidste måske heller ikke, at nazister i Det Tredje Rige af samme grund lovpriste Luther, ja, anså ham for en foregangsmand?
9) Hvis du ikke bifalder den lange række af forbrydelser og overgreb, som kristendommen i de sidste 2000 år har været instrumental i, så meld dig ud.
Folkekirken i dag kan selvsagt ikke stilles til ansvar for alt dette.
På den anden side er der fra folkekirkelig side aldrig kommet en tilnærmelsesvist samlet beklagelse af det spor af ødelæggelse og undertrykkelse, som kristne har trukket efter sig over betydelige dele af verden.
Bortset fra spredte teologers og præsters bodfærdige beklagelser er den generelle holdning til de talløse ugerninger, som kirken er medskyldig i, præget af fortielse, bortforklaring, bagatellisering og historieforfalskning.
10) Hvis du ikke orker at bruge en masse kræfter på at melde dig ud, så meld dig ud.
Kirke- og ligestillingsministeriet har nemlig just vedtaget, at man kan gøre det pr. e-mail. Tidligere har kirken diskret prøvet at lægge hindringer i vejen ved at kræve, at man skulle indsende en udmeldelse med almindelig brevpost. Men den tid er forbi.
Sidst, men ikke mindst: Skulle du ombestemme dig, kan du altid melde dig ind i folkekirken igen.
Som bekendt er der nogen, der mener, at folkekirken er en ”naturlig” eller ”essentiel” del af dansk kultur, og at det er ”forræderi” ikke at støtte den.
Det er i bedste fald et fromt selvbedrag, i værste fald et veritabelt fupnummer, som folkekirke-fetichister prøver at bilde danskerne ind.
For det første: Kristendommen er oprindeligt en mellemøstlig dommedagsreligion, der først kom til Danmark for godt 1000 år siden. Før denne tid havde ”hedensk” folkereligion gennemsyret landet i årtusinder.
For det andet: Ligesom andre religioner er kristendom i Danmark en historisk, kulturelt og socialt betinget størrelse. Den er frembragt af mennesker og afspejler deres interesser. Alt andet er ubeviseligt.
For det tredje: Ligesom andre religioner fødes, udbredes, ældes og dør – eller, om man vil, undergår titaniske transformationer – således også kristendom. Det er et universelt, religionshistorisk grundvilkår.
Hvad der skal kendetegne Danmark i fremtiden, afhænger af dig.
* Se f.eks. 5. Mosebog 20,1-4 og 16-17; Josvabogen 10-11; 5. Mosebog 13,7-17; 21,18-21; 1. Timotheusbrev 1,9-11; 1. Korintherbrev 11,6-7; 14,34-35; Titusbrevet 2,9-10; Matthæus 13,50; 25,41; Lukas 14,26.