Konverter kirker til templer for elskov og dans

Tiden er kommet til radikal nytænkning, hvis det skal lykkes at få flere i kirke. 

Hvad kan man bruge lukkede kirker til? Hvad må man bruge lukkede kirker til? Og ikke mindst: Hvad bør man bruge dem til?

Efter at Københavns Stift har indstillet 16-17 kirker til lukning, har spørgsmålene været genstand for intens debat. Ser man på, hvad man har gjort især i udlandet, og hvad der allerede er blevet foreslået herhjemme, er opfindsomheden spektakulær.

Alt fra børnehaver, kulturhuse, varmestuer, restauranter, moskeer, fitnesscentre, liebhaverboliger, hoteller, barer, supermarkeder, biblioteker til museer er blevet foreslået eller er allerede en realitet et eller andet sted i verden.

I Politiken i går foreslog de tre københavnerborgmestre Anna Allerslev (R), Pia Allerslev (V) og Ninna Thomsen (SF) at konvertere nedlagte kirker til centre for kreativ vækst.

En del præster vil sikkert finde vievandet frem og slå korsets tegn for sig, men hvorfor ikke? Så vil kirkerne i det mindste gøre større nytte end i dag.

I det følgende skal jeg fremlægge mine egne tre bud. Jeg skal på forhånd advare om, at det kan være skrap kost for folk med ømme kirketæer. De kan med fordel klikke videre nu.

Well, here goes:

1) Giv andre religiøse organisationer mulighed for at overtage kirkerne. Også ikke-kristne organisationer.

Sidstnævnte mulighed er allerede blevet diskuteret og afvist af f.eks. Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, generalsekretær for Kirkefondet, Morten Skrubbeltrang, og tidligere kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech.

Hornbech har sagt nej til, at »kristne kirker overlades til religionsudøvelse, hvor religionen er en direkte fjende af kristendommen, hvad for eksempel islam er.«

Set i et større historisk perspektiv gør de tre kirkefolk sig skyldige i imponerende dobbeltmoral.

Som følge af sin eksklusive sandhedsabsolutisme har den kristne kirke fra begyndelsen været en fjende af alle andre religioner. Den har i tidens løb sørget for, at utallige templer og helligsteder verden over er blevet destrueret. Råt og brutalt. Eller også at de er blevet omdannet til kristne kirker og helligsteder. Ikke sjældent mod folks vilje.

Indtil moderne tid har mange præster og missionærer udvirket dette med den bedste samvittighed og største selvfølgelighed, simpelthen fordi de har anset andre religioner for Satans værk. Eller i bedste fald primitiv overtro.

Ved at give andre religioner mulighed for at overtage kirker, som ingen eller kun få alligevel benytter, har den kristne kirke en enestående mulighed for at give lidt af det tilbage, som den har taget fra andre religioner. En chance for at få moralsk syndsforladelse for den skyld, man i historiens løb har pådraget sig.

2) Giv mulighed for at omdanne kirkerne til templer for lyst og lidenskab. Eller mere profant udtrykt: Ekskvisitte bordeller.

Jamen, er religion og sex ikke som ild og vand? Hinandens diametrale modsætninger?

Rolig nu. Inden folk begynder at overveje at rejse søgsmål for blasfemi, skal de vide, at kirkens traditionelt anstrengte syn på sex langtfra er repræsentativt for alle religioner.

Tværtimod findes en del religioner, hvor sex og hellighed smelter sammen i en intim enhed. F.eks. er fallos en af verdens ældste kultgenstande og frugtbarhedssymboler. Og man kan finde eksempler på forskellige former for tempelprostitution i det gamle Mesopotamien, Grækenland, Indien og Mellem- og Sydamerika.

Fra nutiden kan nævnes The Church of the most High Goddess, hvor seksuelle ritualer har spillet en central rolle, Orgasmens Madonnas Kirke, ifølge hvilken ”Orgasmen er Gud”, genitaliekult i Unification Church, samt tantrisk sex, der efter sigende er blevet ganske udbredt i Vesten.

Ja, inden for folkekirkens egne rækker har en sognepræst i de senere år forsøgt at lade sex komme til kristen hæder og ære. Det kaldes nytænkning.

Med andre ord: Sex kan sagtens være religion, og religion kan sagtens være sex. Og mon ikke mange – hvis de skal være helt ærlige – ville foretrække en guddommelig oplevelse hos en gudinde frem for en tør, smagløs kiks?

I øvrigt bør man ikke være for snerpet: Lukkede kirker bør naturligvis også kunne blive til grandiose lysttempler for homoseksuelle og for kvinder, der vil tilbringe en stund i selskab med en gud i mandeskikkelse.

3) Endelig bør der være mulighed for, at de lukkede kirker kan ombygges til dansetempler, altså udsøgte diskoteker og klubber.

Akustikken, især rumklangen, er uovertruffen, og det storladne rum vil være som skræddersyet til eksempelvis techno raves. Veltrænede danserinder og dansere på højt hævede podier ville kunne få seancerne til at eksplodere i en decideret religiøs oplevelse.

Det er ikke tilfældigt.

Dans står nemlig langtfra i modsætning til religion, også selv om der f.eks. i folkekirkens religion ikke er megen dans. Tværtimod spiller dans en vigtig rolle i mange religioners myter, ritualer og mystik, og den har historisk set formentlig da også et religiøst ophav.

I modsætning til de fleste andre forslag til brug af nedlagte kirker behøver mine bud ikke at komme på tværs af kirkernes status af helligsteder.

Det er ganske vist en anden type hellighed end folkekirkens, men som religionshistorikere ved, kan hellighed konstrueres på utallige måder. Også nogle, der er radikalt forskellige fra den kristne kirkes.

De behøver imidlertid på ingen måde at være mindre glædesbringende og livsbekræftende. Au contraire.

Faktisk tør jeg godt garantere, at skulle mit bud nummer to og tre blive til virkelighed, vil flere begynde at komme i kirke, end tilfældet er i dag.