Ville du betale til Scientology Kirken? 

I de seneste 10 år har islam suverænt domineret religionsdebatten herhjemme. I 1980’erne og 90’erne var det de såkaldte nyreligiøse bevægelser, der stjal overskrifterne. Mange af dem blev beskyldt for at hjernevaske og manipulere og narre penge fra folk. Faktum er, at det forekom, men at det hørte til sjældenhederne, og de mediemæssigt højt eksponerede masseselvmord (f.eks. Heaven’s Gate i 1997) må betegnes som ekstreme undtagelser.  

At krænkelser skulle forekomme i større omfang end i de store religioner, er desuden en myte. Ja, den nyere tids afsløring af omfattende seksuelle overgreb i en af de allerstørste religiøse organisationer, den katolske kirke, taler sit eget ulykkelige sprog. 

Behøver vi derudover minde om den kristne kirkes – verdens største religions – kilometerlange synderegister igennem de sidste par tusinde år? Tvangsomvendelser, forbud mod ikke-kristne religioner, antisemitisme, korstoge, religionskrige, kætterforfølgelser, inkvisition, heksebrændinger, censur, bibelmanipulation og ødelæggelse af indfødtes kulturer, you name it, for ikke at tale om folkemord, bøssehad, stening og kvindeundertrykkelse i dens helligskrift.  

Men heller ikke den evangelisk-lutherske kirkes præster burde i dag skrige alt for højt efter andre religioner. Der er ingen, der tvinger dig til at være medlem af Scientology. Du kan melde dig ind, og du kan melde dig ud igen. Og når du ikke længere er medlem, er du ikke tvunget til en livslang understøttelse af organisationen.  

Anderledes med den evangelisk-lutherske kirke herhjemme. På trods af, at Danmark er forpligtet på FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne, ifølge hvilke ”enhver” har religionsfrihed (artikel 18), er landets monark i henhold til Grundloven tvunget til at ”høre til den evangelisk-lutherske kirke” (§ 6). 

Det er naturligvis en fjer i den folkekirkelige tiara af uomtvistelig prestige og betydning. Men det er og bliver religionstvang i stedet for religionsfrihed.

For det andet er du som dansk statsborger tvunget til at betale til, at præsterne i den evangelisk-lutherske folkekirke står på prædikestolen hver søndag. Uanset om du aldrig har været medlem, eller har meldt dig ud for længst.  

Du skal betale. Du er tvunget bidragyder til religionen. Livet ud. 

Folkekirkens hovedindtægt er kirkeskatten, som dens medlemmer betaler. Derudover modtager den et statstilskud på godt en milliard, som alle danskere betaler til. Det går ikke blot til bevaring af gamle kirker, men i høj grad også til løn og pension til kirkens prædikanter. Og som følge af et fortsat dalende medlemstal er statstilskuddet blevet fordoblet i løbet af de sidste ca. ti år.  

Ganske vist varetager folkekirken også civilregistrering af nyfødte og dødsfald. Men det er en af de kirkelige opgaver, der for længst burde have været flyttet over i kommunalt regi. Det kan kun gå for langsomt i et mere og mere pluralistisk samfund. Religiøst som ikke-religiøst. 

Ganske vist har man også mulighed for at trække bidrag til andre trossamfund fra på selvangivelsen; det samme gælder ikke kirkeskatten. Men dette er naturligvis langtfra i samme økonomiske vægtklasse som at være på Finansloven, og fradragsretten indebærer derfor ingen reel ligestilling med folkekirken.  

Favoriseringen af den evangelisk-lutherske religion stopper imidlertid ikke her. Hvis du tror, at du som ikke-medlem kun bidrager via omtalte statstilskud, tager du fejl. Du betaler såmænd også til uddannelsen af dens præsteskab. 

Teologistudiet ligger på Århus og Københavns Universitet (med et helt fakultet på sidstnævnte), og det danner dels ramme om forskning i kristendom og dens forudsætninger, dels står det for langt størstedelen af folkekirkens præsteuddannelse. Ud over teologiuddannelsen kræves blot fire måneder på et pastoralseminarium for at man kan blive præst. Det er da også det, som det absolutte flertal af landets teologer bliver. 

Af frygt for at miste sin universitære eksistensberettigelse har man tidligere nedtonet teologistudiets karakter af præsteuddannelse, men i dag lægger man gerne kortene på bordet. Ifølge teologilektor og studieleder fra Århus Universitet Peter Lodberg er der ingen tvivl om, at teologiuddannelsen i Århus ”er forpligtet på at betragte sig selv som en uddannelse, der skal og kan bruges som en præsteuddannelse.” (kristendom.dk, 21.4. 2010). Ifølge prodekan og teologiprofessor fra Københavns Universitet Mogens Müller er ”det teologiske studium først og fremmest et professionsstudium.” (Kristeligt Dagblad, 30.9. 2008). 

Desuden kan der gives mange eksempler på universitetsteologer, der ikke blot studerer kristendommen kritisk, men også arbejder for dens opretholdelse, udbredelse og udvikling. Kort sagt bidrager til religionens fortsatte eksistens. 

Endelig skal nævnes den nye SU-berettigede uddannelse som professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation, der udbydes af VIA University College og Diakonhøjskolen i Århus i fællesskab. Ifølge sidstnævnte giver uddannelsen adgang ”til job som f.eks. sognemedhjælper, kristendomsunderviser eller informationskonsulent i folkekirken, frikirker, kirkelige organisationer (m.m.).” 

Pointen er, at uanset om du er medlem af folkekirken eller ej, er statens snabel langt nede i dine lommer for at hente penge til den evangelisk-lutherske kirke og tro. Og du kan ikke undslå dig.  

Du er tvunget betaler, uanset om du er overbevist hedning, jøde, scientolog, muslim, hindu eller ateist. 

Ingen anden religion nyder dette ekskvisitte statslige privilegium. Hvis du selv er medlem af folkekirken, synes du måske, det er helt i orden. Og måske især, hvis du er en af sognepræsterne eller biskopperne, majoritetsreligionens forkælede dignitarer, der ofte har været bedst til at sørge for sig selv. 

Men prøv at sætte dig ind i de andres situation. Hvis du kan. 

Tænk, hvis det var Scientology, som staten ifølge Grundloven var forpligtet til at understøtte? Hvis du var tvunget til at betale til opretholdelsen af Scientology Kirken? Hvis du var tvunget til at betale til scientologernes løn? Tvunget til at betale til deres uddannelse? Tvunget til at betale til dyrkelsen af L. Ron Hubbard og til scientologer i Forsvaret, i hospitalsvæsnet, i fængslerne og på universitetet? 

Jamen, betaler vi ikke allerede for mange ting, som vi sjældent eller aldrig benytter? Selv om du er uhelbredeligt rask, betaler du til hospitalerne. Selv om du er kronisk lovlydig, betaler du stadig til fængslerne. 

Men kan den danske folkekirke sammenlignes med det? For det første er der – Sorry – ingen beviser for Guds eksistens, Jesus’ opstandelse, det evige liv, og hvad der ellers spiller en central rolle i kirken. Det er et spørgsmål om tro eller overtro – afhængigt af smag og behag – det samme kan ikke siges om hospitaler og fængsler.  

For det andet er det kun 2,4 procent af danskerne, der hver uge går i kirke. 77,3 procent kommer der sjældent eller aldrig. På denne baggrund forekommer betegnelsen ”den danske folkekirke” – trods det høje medlemstal – efterhånden temmelig hul.  

Dermed skal selvfølgelig ikke underkendes den store betydning, som den evangelisk-lutherske religion kan have for nogle mennesker. Men det kan alle andre religioner som bekendt også. Og det bør og skal naturligvis respekteres. Men lige så lidt et enkelt politisk parti bør favoriseres af staten, lige så lidt bør en enkelt religion.  

Med andre ord: 

Den mest fremtidsrettede løsning i nutidens Danmark er at indføre religionslighed. Andet er simpelt flertalstyranni. Og enten betaler staten til alle religioner på ligelig vis, eller også betaler den ikke til nogen. Kun den sidste mulighed vil sikre fuld religionsfrihed. Ikke blot friheden til at vælge til, men også til at vælge helt fra. 

Det vigtigste er under alle vilkår, at vi får en religionsneutral stat, der hverken privilegerer én religion på bekostning af andre eller forbyder religion. For selvfølgelig skal folk i frihedens navns have lov til at være religiøse og leve deres liv i overensstemmelse hermed. Andet er totalitær formynderisme. 

En religionsneutral stat vil da heller ikke fjerne religion fra det offentlige rum, der er andet og mere end staten, som det nogle gange er blevet hævdet. Tværtimod vil den garantere, at der er lige plads til alle religioner, f.eks. religiøse symboler i uddannelsesinstitutioner, når blot fagligheden selvfølgelig er uantastet.  

En sådan stat er i sidste ende da også i den eksisterende majoritetsreligions egen interesse. Den dag den ikke længere er den største – og historien vender op og ned på alt – er det den religionsneutrale stat, der er garanten for, at den behandles på lige vilkår med andre. 

Men er kirken ikke en vigtig del af selve vor kultur? Det har den utvivlsomt været, men bliver det i mindre og mindre grad. Danmark er under forandring, om vi kan lide det eller ej. Selvfølgelig bør staten fortsat bidrage til at vedligeholde særlige kirkebygninger, ligesom den bidrager til vedligeholdelsen af gamle slotte.  

Men ellers? 

I øvrigt er det på sin plads at bede de kirkefolk, der fordrer respekt for vor kristne kulturarv, om at fjerne bjælken i eget øje, før de fjerner splinten i andres. Kristne missionærer har i tidens løb bredt sig ud over verden for at sprede Bibelen og forkynde ”Sandheden” og ”Frelsen”. Ofte med en udtalt mangel på respekt for de gamle kulturer, som de er kommet til, ja, ofte har de bidraget afgørende til at ødelægge dem. 

Faktisk er det hele ideen med kristen mission, at kristendommen så vidt muligt skal erstatte andre religioner, hvor ældgamle og rodfæstede de end måtte være. En verdensomspændende kristianisering (jf. Matthæusevangeliet 28,18-20).

Når kirkefolk beder os om at respektere vor kristne kultur, er det altså nok, fordi den er kristen, ikke fordi den er gammel og tidligere meget udbredt. Det har de mange steder verden over vist, at de er bedøvende ligeglade med.  

Ja, såmænd også i Norden, da de kom hertil for godt 1000 år siden.

PS: Jeg skal for en ordens skyld understrege, at jeg intet udestående har med Scientology Kirken. Jeg har kun brugt den som eksempel, da den i adskillige tilfælde – med rette eller urette – er blevet kritiseret i medierne.