Kirkeligt hukommelsestab
Den 8.11. fremsætter Bo Nygaard Larsen (BNL) en række falske påstande såvel som utilladelige generaliseringer. Derfor denne berigtigelse:
1) BNL hævder, at ”hovedbudskabet” i min kommentar fra 23.10. er, at ”netop folkekirkekristendommen mest af alt udtrykker intolerance.” Det er ikke tilfældet af den simple grund, at det ikke er tilfældet: Folkekirken er i betydelig grad et resultat af en tilpasning til sekulariseringen og menneskerettighederne, hvorved den imidlertid adskiller sig fra størstedelen af kirkehistorien.
2) BNL hævder, at ”ateisterne” sågar vil have religion ”ud af folks private liv”. Sagen er, at de fleste ateister ønsker en ligestilling af religionerne; mange ønsker tillige, at religion skal ud af det offentlige rum. Kun et fåtal abonnerer på en fundamentalistisk udrensning af religion fra folks private liv.
3) BNL hævder, at det er ”med kirken som anfører”, at vi er ”blevet til et vakt og oplyst folk med højt til de religiøse lofter.” Faktum er, at kirken i størstedelen af sin historie har dæmoniseret andre religioner som falske, hedenskab, afgudsdyrkelse, vantro, djævletilbedelse, overtro (foragtet barn har mange navne), ligesom afvigende kristendom er blevet brændemærket som kætteri. Derfor har man gerne forbudt dem, ja, ofte bekæmpet dem aktivt.
Som eksempler kan nævnes korstogene til Mellemøsten (1096-1270), Albigenserkorstoget mod kætterbevægelserne i Frankrig (1209-29) og de nordiske korstoge mod hedningerne i Østersøområdet i 11-1200-tallet. Nævnes kan også oprettelsen af den pavelige inkvisition i 1231, den spanske inkvisition i 1478 og den romerske inkvisition i 1542 – først i 1960erne blev inkvisitionen nedlagt.
Nævnes kan tillige et stort antal massakrer på jøder i Europa fra 1000-1600-tallet såvel som den generelle antisemitisme i kirken. Og her holdt Luther sig ikke tilbage, tænk blot på hans antisemitiske manifest Om jøderne og deres løgne fra 1543. Medtages bør også de blodige religionskrige, der fulgte i kølvandet på Reformationen. Glemmes må heller ikke hekseforfølgelserne fra 1400-1700-tallet, der ikke mindst kendetegnede det protestantiske Nordeuropa. Mange flere eksempler kunne nævnes.
Faktum er, at den moderne religionsfrihed og -tolerance i langt højere grad er opstået på trods af end på grund af de store kirkeinstitutioner.
Jens-André P. Herbener, postdoc, cand.mag., mag.art.