Debat

Principper for bibeloversættelse

I Univers 13. oktober anmelder sognepræst Kathrine Lilleør en introduktion til og de første prøver på en ny, filologisk funderet oversættelse af Den Hebraiske Bibel (Det Gamle Testamente). Lilleør karakteriserer den ny oversættelse som et »veldokumenteret arbejdsredskab for dem, der vil arbejde grundigt med de bibelske tekster«.

Men hvad angår oversætterne, sprogforskere med bl.a. hebraisk som speciale, svarer det ifølge Lilleør til, »at litterater fortolker billedkunst, eller teologer fortolker skønlitteratur«. Det er en højst ejendommelig sammenligning.

Det turde være ganske naturligt, at det er faguddannede sprogfolk, der varetager et oversættelsesarbejde. Således tager en engelsk filolog sig sædvanligvis af en oversættelse af en engelsk tekst, en russisk filolog af en russisk tekst og så fremdeles. I dette tilfælde altså hebraiske filologer, der oversætter en hebraisk tekst.

Lilleør mener endvidere, at der i projektets undertitel, på videnskabeligt grundlag, »er gået provokation i arbejdet«. Det er da muligt, at anmelderen har følt sig provokeret. Faktum er imidlertid, at udgiverne blot har ønsket at lægge kortene på bordet. Den ny oversættelse følger nemlig præcist samme principper som oversættelser af alle andre oldtidsskrifter inden for de humanistiske videnskaber. Dvs., at den hebraiske (gammeltestamentlige) tekstantologi gengives på egne historiske betingelser – med alle de fortolkningsmæssige problemer, der er forbundet dermed.

Derved står den i modsætning til kirkelige bibeloversættelser (herunder den autoriserede 1992-oversættelse), der også tager hensyn til Bibelens lange virkningshistorie set i kristen belysning. Dette er Lilleør klar over. Men det fremgår ikke klart af anmeldelsen. For Lilleør fremstiller også 1992-oversættelsen som videnskabelig.

Hvordan vil Lilleør mon forklare det forhold, at 1992-oversættelsen tager tekstfremmede hensyn til Luther, kristologisk dogmatik, dansk salmetradition, liturgi, kirkepolitiske interesser m.m. Det vil vel svare til at betegne en bog om universets oprindelse, der blander naturvidenskabelige teorier og mytologiske skabelsesforestillinger, som god videnskab.

Lilleør beskriver et par af de væsentlige træk ved den ny bibeloversættelse, men i realiteten er anmeldelsen snarere en præsentation af anmelderens egen teologiske dagsorden.

Ulf Haxen, Jens-André Herbener
og Philippe Provençal
Bibeloversættelsens redaktion