Er en grøn-humanitær alliance mulig i Danmark?

Baggrunden for mødet i dag er den for alle deltagere velkendte: En global klimakrise og biodiversitetskrise, der i stigende grad truer de basale livsbetingelser på Jorden. Både for mennesker og utallige andre arter.

Allerede i 2011 udtalte FNs daværende generalsekretær Ban Ki-moon, at den økonomiske vækst og forbrugerisme ”er en global selvmordpagt”.

I 2018 advarede FNs nuværende generalsekretær António Guterres:

”Hvis ikke vi ændrer kurs i 2020, risikerer vi, at vi ikke kan undgå, at klimaforandringerne løber løbsk med katastrofale konsekvenser for folk og alle de natursystemer, der opretholder os.”

I 2019 udgav FNs biodiversitetspanel en statusrapport, der pointerede, at ”omkring en million dyre- og plantearter nu er truet af udryddelse, mange inden for årtier, flere end nogensinde før i menneskehedens historie.”

I 2020 erklærede over 11.000 forskere fra 153 lande, at vores samfundskurs risikerer at ”forårsage alvorlige sammenbrud i økosystemer, samfund og økonomier og potentielt dermed gøre store områder af Jorden ubeboelige.”

Ifølge et stort forskerhold i 2021 ”er omfanget af trusler mod biosfæren og alle dens livsformer – menneskeheden inklusive – faktisk så stor, at det er vanskeligt at begribe selv for velinformerede eksperter.”

Sådan kunne man blive ved.

En væsentlig pointe er her, at den globale klimakrise og biodiversitetskrise hænger sammen.

Ikke blot er vi mennesker årsag til dem begge. Kriserne forstærker gensidigt også hinanden, og det samme gør i væsentlige henseender løsningerne på dem. F.eks. gavner store arealer med beskyttet natur både biodiversiteten og klimaet.

Tidligere har der været en udtalt tendens til at give klimakrisen højere prioritet end biodiversitetskrisen og behandle de to kriser hver for sig. Men det er i de senere år begyndt at vende.

Udviklingen nåede en foreløbig kulmination, da FNs klimapanel og biodiversitetspanel sidste år udgav en fælles rapport om, hvordan man bedst kan stoppe de to kriser. Rapportens konklusion var entydig:

”Ingen af dem vil kunne løses på succesfuld måde, medmindre de takles sammen.”

Den erkendelse ligger også til grund for, at vi har inviteret grønne og humanitære aktører til et møde om både klima- og biodiversitetskrisen i dag. Vi er alle i samme båd.

Vi har ikke inviteret erhvervsorganisationer og virksomheder. Det skyldes ikke blot, at antallet af deltagere så ville kunne svulme voldsomt op, men også at vi ønsker en diskussion om, hvad klimaet og naturen kræver uafhængigt af økonomiske interesser.

Vi vil således gerne have en samtale om faglige mål for at løse klima- og biodiversitetskrisen, der ikke allerede i udgangspunktet skal konkurrere med, tilpasses eller sågar underlægges økonomiske interesser.

Vi er så vant til, at klimaet og naturen underlægges økonomien. De to kriser peger glasklart på, at det er på høje tid, at økonomien underlægges klimaet og naturen.

Konkret ønsker vi at indlede en drøftelse om mulighederne for at indlede et strategisk samarbejde mellem så mange grønne og humanitære aktører i Danmark som muligt.

Med strategisk samarbejde tænker vi på et samarbejde mellem selvstændige organisationer, foreninger og bevægelser om at fremme nogle kernemål inden for klima og biodiversitet.

Samarbejdet skal altså ikke erstatte de eksisterende selvstændige organisationer, foreninger og bevægelser og deres vanlige aktiviteter.

Det skal derimod være et tillæg til dem.

Vi er overbeviste om, at et strategisk samarbejde mellem en række grønne og humanitære aktører i Danmark vil kunne få større indflydelse på de politiske magthavere og mobilisere flere mennesker, end aktørerne kan hver for sig eller i mindre alliancer.

Skulle det lykkedes at igangsætte et sådant samarbejde, er det i princippet kun fantasien, der sætter grænser. Man kan gå sammen om at lave f.eks. borgerforslag, helsidesannoncer i aviser og fredelige landsdækkende demonstrationer.

En af vores egne kongstanker er at lave danmarkshistoriens største demonstration, som et stort antal grønne og humanitære organisationer står bag, og som et historisk stort antal danskere derfor vil deltage i.

Målet er i alle tilfælde at sætte kampen for klimaet og biodiversiteten op i gear og gøre den til en folkesag. Ja, helst at forvandle den til en uomgængelig folkebevægelse, så de politiske magthavere er nødt til at følge trop.

Det kræver, at de mange forskellige aktører har fokus på deres fællesmængder frem for de forskelle, der også er mellem dem.

Hvis enighed om alt er kravet eller succeskriteriet, er et større samarbejde på forhånd umuliggjort. Efter vores vurdering er fællesmængderne langt større end forskellene, og det bør kunne udnyttes i langt højere grad end hidtil.

Hvad angår samarbejdets form, kan man forestille forskellige modeller.

Én model kan være et grønt-humanitært netværk med en mailliste, hvor de enkelte parter kontakter hinanden med forslag til fælles tiltag, når de har et.

En anden model kan være et mere fasttømret samarbejde, f.eks. i form af en grøn-humanitær alliance eller koalition med hjemmeside og programerklæring, og hvor parterne mødes fire gange om året, diskuterer forslag og lægger planer for fælles tiltag.

I alle tilfælde bør samarbejdets parter naturligvis kunne tilslutte sig et tiltag, når de er enige i det, og afstå fra det, når de ikke er det.

Endelig kan man også forestille sig et samarbejde, der rækker videre endnu. Og spørgsmålet er, om tiden ikke kræver det?

I 2018 offentliggjorde FNs klimapanel en rapport, der tilskyndede til omgående at iværksætte et systemskifte i verdens samfund:

”At begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius vil kræve hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet.”

I 2019 udgav FNs biodiversitetspanel en statusrapport om verdens natur. I den forbindelse opfordrede panelets formand til ”grundlæggende forandringer” af verdens samfund i form af en ”fundamental og gennemgribende reorganisation på tværs af teknologiske, økonomiske og sociale forhold, inklusiv paradigmer, mål og værdier.”

Pointen med at fremhæve dette er, at mange af verdens førende forskere er enige om, at det kun er et grønt systemskifte i vores samfund, økonomier, verdensopfattelser og værdier, der er tilstrækkeligt til at løse de to største kriser i dag. Og dermed sikre, at Jordens livsformer kan overleve og trives, menneskene inklusive.

Af samme grund mener vi, at et grønt systemskifte bør være et stort og strategisk samarbejdes endemål.

Nogle af jer arbejder allerede på det. Andre har mere fokus på at afhjælpe igangværende katastrofer, stoppe overgreb og generelt arbejde med løsninger på problemer her og nu.

Det ene udelukker naturligvis ikke det andet, tværtimod. At arbejde både på den korte og lange bane er helt centralt.

Selv mener vi, at en af hovednøglerne til en bæredygtig planet er en mere lige fordeling af Jordens goder: Dels mellem mennesker i dag, dels mellem mennesker i dag og fremtiden, og dels mellem mennesker og andre arter.

Vi ønsker med andre ord både social og økologisk retfærdighed.

Skal vi komme med et ultrakort bud på et grønt systemskifte, ser vi ingen anden sikker vej frem, end at vi mennesker – frem for alt os rige – indskrænker vores dominans over Jorden og stopper vores overforbrug af dens goder.

Systemskiftet kan bl.a. omfatte:

- en afsættelse af 30-50 procent af Jordens areal til vild natur

- en langt mindre industriel dyreproduktion og en langt mere plantebaseret kost

- en udskiftning af fossile brændsler med ikke-fossile energiformer

- en udskiftning af vores vækstøkonomi med først en modvækstøkonomi og sidenhen en ligevægtsøkonomi

- et stop for de riges hyperkonsumerisme, en mere retfærdig fordeling af Jordens goder og en reduktion af den økonomiske ulighed

- en redefinition af det gode liv

- en uddannelse til alle og en styrkelse af ligestilling og menneskerettigheder verden over 

- en grøn reformation af vores uddannelser med bl.a. et nyt obligatorisk fag om klima, natur og bæredygtighed i folkeskolen og gymnasiet.­

Det er naturligvis – fagligt og samarbejdsmæssigt – en langt mere krævende og minefyldt opgave at formulere et fælles forslag til et grønt systemskifte.

Men når det er det, der er livsnødvendigt i dag, er det efter vores opfattelse i det allermindste en alvorlig overvejelse værd.

Måske man som en del af et nyt og bredt samarbejde kan nedsætte en arbejdsgruppe, der har til opgave at tænke både visionært og jordnært og komme med et bud på et sådant systemskifte, altså på hvordan vores planet igen kan blive bæredygtig for både mennesker og dens myriader af andre livsformer.

Nå. Det her er blot en præsentation af nogle af vores egne overvejelser og forslag. Vi er ikke i tvivl om, at mange af jer allerede arbejder med lignende ideer. Nogle af jer arbejder også allerede sammen.

Det er godt. Men det er ikke nok, må vi se i øjnene. Forandringerne går alt for langsomt. Vi bliver nødt til at gøre noget andet og mere end hidtil. Og det haster.

Det skylder vi Jordens børn og unge. Det skylder vi verdens nødstedte og fattige. Og det skylder vi planetens millioner af andre arter.

Og hvis tiden til at eskalere indsatsen, gå nye veje og prøve noget andet ikke er nu, hvornår så?

Når vi ikke længere kan undgå kaskader af selvforstærkende klimakatastrofer med omfattende lidelser til følge?

Når vi har udryddet den million dyre- og plantearter, der i dag er truet af udryddelse?

Er det ikke nok, at vi allerede har igangsat en masseuddøen, der er den største i hele 65 millioner år?

Hvad venter vi egentlig på?

Flere og flere erklærer, at Jorden befinder sig i en nødstilstand – FNs generalsekretær, forskere, miljøorganisationer osv.

Men langt vigtigere er det naturligvis at handle i overensstemmelse med, at Jorden befinder sig i en nødstilstand.

Imidlertid gør vores politiske magthavere fortsat alt for lidt. På trods af årtiers advarsler om konsekvenserne af vores samfundskurs og på trods af titusindvis af forskeres appeller om at ændre status quo.

Vi mener, at Danmarks grønne og humanitære organisationer, foreninger og bevægelser har pligt til at gå forrest og sætte en ny dagsorden, ja, potentialet til at blive fødselshjælpere for en ny samfundsmodel.

Men vi er nødt til at gå sammen i stor stil for at kunne igangsætte forandringer i stor stil. Og her har vi brug for både de unges klarsynede kampgejst og de etablerede organisationers og foreningers enorme viden.

Begge dele – er vi overbeviste om – skal til for at skabe et afgørende momentum i befolkningen og blandt politikerne.

Men alt skal som bekendt starte et sted. 

Ifølge den afdøde amerikanske systemteoretiker Buckminster Fuller er det vigtigste, når man vil ændre noget, at bygge ”en ny model, der gør den eksisterende model overflødig.”

Spørgsmålene er vel her:

Hvad bør Danmark gøre for at bidrage mest muligt til at stoppe klimakrisen og biodiversitetskrisen?

Og er det muligt og ønskeligt at indlede et stort grønt-humanitært samarbejde om det?

Tak for at I ville lytte.

 

På vegne af Grøn Alliance:

Gritt Uldall-Jessen

Morten Lambertsen

Morten Steiniche

Jens-André P. Herbener