Klima- og biodiversitetskrisen kræver en radikal transformation af landbruget nu
”Vi taler om intet mindre end en global revolution af landbruget … eller også æder vi vores planet op. Det er det, der er på menuen i dag.”
Ordene stammer fra den svenske topforsker i miljøvidenskab Johan Rockström og peger på det faktum, at vores fødevaresystem er blandt de sektorer i verdens samfund, der belaster klimaet og biodiversiteten allermest. Af samme grund kræver efterhånden et hav af eksperter og grønne organisationer gennemgribende ændringer af det.
Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt, og det er bydende nødvendigt, at politikerne forholder sig til videnskaben. I det følgende gennemgår vi de væsentligste årsager til, at vores landbrug ikke er bæredygtigt, og vigtige forslag til, hvordan vi kan ændre det.
Problemet i Danmark
1) Danmark er det land i Europa, der har mindst vild natur. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening ”er vi suveræn bundskraber i EU”, når det kommer til beskyttet natur.
2) I Danmark lægger landbruget beslag på hele 61 procent af landets areal, hvilket er den højeste andel i Europa.
3) I Danmark kommer 31 procent af landets udledning af drivhusgasser fra landbruget. Heraf udgør fremstillingen af animalske fødevarer 89 procent.
4) Danmark er det land på kloden, som producerer flest kilo kød pr. indbygger (nemlig 330 kg).
5) I Danmark bruges 80 procent af landbrugsarealet til at dyrke foder til landbrugsdyr, mens kun 11 procent bruges til at dyrke mad direkte til mennesker. Men de 80 procent er ikke nok. Derfor importerer Danmark hvert år 1,7 millioner ton sojaskrå, heraf langt størstedelen fra Sydamerika, hvor dyrkningen af soja er medskyldig i store rydninger af bl.a. regnskov og udledning af store mængder drivhusgasser.
6) En del af den kvælstofgødning, landbruget anvender, udvaskes til vandmiljøet og skaber iltsvind i fjorde og havet til skade for naturlivet.
Problemet globalt
1) Landbruget optager 37 procent af landjordens isfri areal. Det svarer til et område på størrelse med Sydamerika og Afrika tilsammen.
2) Landbruget er årsag til 80 procent af skovrydningen i verden.
3) Landbrugets ødelæggelse / forringelse af vild natur til fordel for land til afgrøder og græsning er den vigtigste årsag til biodiversitetskrisen. Det er ansvarligt for 80 procent af massetilbagegangen for Jordens arter.
4) Vores fødevaresystem er ansvarligt for 34 procent af udledningen af drivhusgasser i verden.
5) Landbruget lægger beslag på 70 procent af det ferskvand, vi bruger.
6) Landbrugets brug af husdyrgødning, kunstgødning, pesticider m.m. er blandt de vigtigste årsager til forureningen af jord, grundvand, vandløb, søer og havet.
7) Mindst en tredjedel af de fødevarer, der produceres verden over, når aldrig de maver, de er bestemt for. De spildte fødevarer er årligt ansvarlige for ca. 10 procent af verdens udledninger af drivhusgasser.
8) I fødevaresystemet er det animalske fødevarer, der er langt den mest pladskrævende, klimabelastende og biodiversitetsødelæggende del. De står for 57 procent af landbrugets udledning af drivhusgasser, mens plantebaserede fødevarer nøjes med 29 procent.
Kvæg er den største synder. Som påpeget af professor Katherine Richardson medfører produktionen af 100 gram protein fra oksekød en udledning af det, der gennemsnitligt svarer til ca. 50 kilo CO2. I sammenligning medfører produktionen af 100 gram planteprotein en udledning af det, der gennemsnitligt svarer til ca. 1 kilo CO2.
Samlet optager fremstillingen af animalske fødevarer 83 procent af Jordens landbrugsland, hvilket arealmæssigt svarer til hele Nord- og Sydamerika. Men de leverer kun 18 procent af vores kalorier og 37 procent af vores proteiner.
National Geographic har beskrevet det kolossale spild, som produktionen af animalske fødevarer medfører: ”For hver 100 kalorier fra korn, som vi fodrer dyr med, får vi kun ca. 40 nye kalorier i mælk, 22 kalorier i æg, 12 kalorier i kyllingekød, 10 kalorier i grisekød eller 3 kalorier i oksekød.”
Landbrugsdyr kræver altså langt mere føde, end de producerer. Sammenlignet med en plantebaseret kost repræsenterer de en meget ineffektiv udnyttelse af jorden.
Og fremtiden?
Hvis væksten i verdensbefolkningen – og særligt i middelklassen med sit høje forbrug af animalske fødevarer – fortsætter en rum tid endnu, risikerer fødevaresystemet i 2050 at skulle producere 70 procent mere føde, frembringe 68 procent flere animalske fødevarer, udlede op til 87 procent mere drivhusgas og lægge beslag på 50 procent mere landjord end i dag.
Med andre ord: Det globale fødevaresystem er allerede ikke-bæredygtigt. Og en opskalering af det i dets nuværende form for at brødføde 2-3 milliarder flere mennesker i løbet af det 21. århundrede vil være radikalt ikke-bæredygtigt. Ifølge FNs Global Sustainable Development Report (2019) vil det være ”fuldstændigt uforeneligt” med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til helst 1,5 grad over førindustrielle niveauer, mange af FNs 17 Verdensmål og dermed også med at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen.
Så stor betydning har altså alene fødevaresystemet for den samlede bæredygtighed på kloden.
De forhold, som milliarder af dyr lever under på industrilandbrug, står i skærende kontrast til deres naturlige adfærdsmønstre. Moderne videnskab har hinsides enhver rimelig tvivl vist, at de er bevidste, følende, sociale og intelligente væsner med evne til at problemløse, opleve glæde, sorg, smerte, omsorg, stress og med en stærk tilknytningsadfærd. Og derfor resulterer deres leveforhold hyppigt i store lidelser.
Konklusionen på det hele er ifølge talrige eksperter og grønne organisationer, at vi er nødt til at lave en radikal transformation af verdens fødevaresystem, og den skal i gang nu.
Vejen fremad
Blandt væsentlige forskningsbaserede løsninger skal fremhæves: A) En udbredelse af regenerativt landbrug. B) En 70-90 procent reduktion af kødforbruget pr. person i i-lande til fordel for en langt mere plantebaseret kost. C) En nedlukning af den industrielle dyreproduktion. D) En halvering af vores madspild. Det vil samlet have store fordele, bl.a.:
1) Det vil afgørende reducere udledningen af drivhusgasser.
2) Det vil frigive store arealer landjord verden over. Det er essentielt, for vi behøver i den grad den frigivne plads: Dels til langt mere vild natur, der vil bidrage afgørende til at løse biodiversitetskrisen ved at give plads til truede arter og til klimakrisen ved øget lagring af CO2 i f.eks. skove. Dels til at brødføde de ca. 2-3 milliarder flere mennesker, der vil komme i løbet af dette århundrede.
3) Det vil for de fleste medføre en sundere kost. En overvejende plantebaseret kost er nemlig også sund kost.
4) Det vil årligt spare mange milliarder landbrugsdyr for lidelser. Den industrielle dyreproduktion behandler nemlig oftest dyr som produktionsenheder frem for som de bevidste, følende individer, de er. I stedet bør vi vende tilbage til mindre gårde med så små besætninger, at der er god plads til, at dyrene kan udleve deres artsspecifikke adfærd.
5) Det vil stoppe landbrugets overforbrug af ferskvand og andre ressourcer og markant nedbringe forureningen af grundvand, vandløb, floder, søer og hav.
I betragtning af, hvad der er på spil, hvis vi ikke foretager en radikal transformation af fødevaresystemet – nemlig en mere og mere ubeboelig planet – er spørgsmålet vel kun: Hvad venter vi på?
Eller som professor i agroøkologi Jørgen E. Olesen har pointeret:
”En grundlæggende omlægning af landbruget er helt afgørende … Jeg kan godt forstå, hvis man bliver forpustet af at høre om alle de ændringer, der skal laves, og at de skal laves lige nu. Men hvis vi skal nå de mål, vi har for verden, er vi nødt til at sprinte.”
De vigtigste kilder
Fra foder til føde: En bæredygtig vision for dansk landbrug (2020).
Danmarks Naturfredningsforenings klimaplan for landbruget frem mod 2030 (2021).
Global Sustainable Development Report (2019).
Katherine Richardson, Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? (2020).