Vi får ikke et yndigt land uden en ny, grøn grundlov

Folketinget har for kort tid siden forkastet et historisk forslag om at nedsætte en grøn grundlovskommission. En skandale, der slet ikke har fået den mediebevågenhed, som sagens alvor kræver.

Den 5. juni har Danmarks Riges Grundlov 175 års jubilæum. Der er gode grunde til at fejre den, ikke mindst for dens borger- og frihedsrettigheder, der har medført en væsentlig humanisering af det danske samfund.

På et fundamentalt område er grundloven imidlertid mere og mere mangelfuld. Dens centrale fokus på at sikre menneskene i Danmark anstændige levevilkår, der er dens store fortjeneste, er uheldigvis også dens store akilleshæl.

Der står intet i grundloven om at beskytte Danmarks miljø, biodiversitet og klimaet eller om biodiversitetskrise eller klimakrise. Naturligvis ikke, kan man tilføje, da verden så meget anderledes ud i 1849, da grundloven trådte i kraft. Og da den sidste gang blev revideret i 1953, var bæredygtighedsproblemer for de fleste endnu en by i Rusland.

I løbet af de sidste 70 år har billedet imidlertid ændret sig radikalt. I dag truer planetære kriser i stigende grad basale eksistensbetingelser på vores planet. Dette forhold gør Danmarks grundlov forældet på et central felt, og derfor trænger en modernisering sig mere og mere på.

Flere forslag til en grøn reform af grundloven har allerede set dagens lys. Det mest prominente stammer fra en række virksomheder og grønne og humanitære organisationer, der står bag initiativet Grøn Grundlov (grongrundlov.dk). Ifølge dette skal grundloven fremover indeholde bestemmelser, der sikrer 1) retten til ren luft, 2) retten til rent vand, 3) retten til ren mad, 4) retten til mangfoldig natur og 5) retten til bæredygtig klima.

Inspireret af dette initiativ fremsatte Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet i Folketinget i 2023 et historisk forslag om at nedsætte en grøn grundlovskommission med henblik på ”politisk at vedtage en ændring af Danmarks Riges Grundlov, hvor miljø-, natur- og klimarettigheder indskrives.” Forslaget endte imidlertid med at blive nedstemt i april måned.

Denne spektakulære mangel på rettidig grøn omhu er en skandale, der slet ikke har fået den mediebevågenhed, som sagens alvor kræver.

Forkastelsen af initiativet til en grøn grundlov i Danmark skal ses på baggrund af, at omkring 150 lande i verden allerede har grønne bestemmelser i deres forfatning, heriblandt Norge, Sverige og Tyskland. Desuden har studier vist, at lande med en grøn forfatning har 15 procent bedre miljø.

Situationen er endnu et eksempel på, at Danmark globalt snarere er et sort bagstræberland end et grønt foregangsland.

Arbejdet på at iværksætte en grøn grundlovsreform herhjemme bør naturligvis ikke stoppe her, men fortsætte med intensiveret kraft. Det er imidlertid afgørende, at det bliver gjort rigtigt, og her er der plads til forbedringer.

Ifølge det præsenterede forslag skal de grønne grundlovsrettigheder være en art grønne borgerrettigheder. De skal først og fremmest sikre nutidens og fremtidens danskere retten til ren luft, rent vand, ren mad, en mangfoldig natur og et bæredygtigt klima. De grønne borgerrettigheder skal selvsagt også gavne ikke-menneskelige arter og klimaet. Men det er primært for os menneskers skyld.

Forslaget siger altså ikke farvel til den nuværende grundlovs antropocentriske (menneskecentrerede) grundfokus, men vil udvide det til også at inkludere miljø, natur og klima, hovedsageligt fordi vi mennesker ikke kan leve uden. Menneskets behov indtager således fortsat en nøgleplads.

Men hvad med de arter, der ikke har økonomisk, materiel og sundhedsmæssig nytteværdi for os mennesker?

Ifølge flere topbiologer, f.eks. professor Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og professor Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet, udgør disse arter en stor del af vores natur. Sagt lidt forenklet er vi mennesker vokset eksplosivt i antal og udbredelse, ikke på trods af, men på grund af, at vi har ryddet og forarmet kæmpe områder med vild natur.

Vil en grøn grundlov af den præsenterede type også kunne redde alle de for os unyttige arter? Nej, det giver den næppe nogen garanti for. Og det er potentielt en ganske alvorlig mangel. For hvad gør man, hvis f.eks. en advokat fra en byggegigant med en ny grundlov i hånden kræver, at man skal bevise, at en art gør nytte for os mennesker, men ikke er i stand til det?

Det vil man i mange tilfælde kunne risikere, sådan som koalitionen af virksomheder og organisationer og de fire politiske partier har formuleret deres forslag til en grøn grundlovsreform. Dermed repræsenterer det ikke det juridiske bolværk om dansk natur og biodiversitet, som der i den grad er brug for i dag. Skal vi styrke og udvide Danmarks vilde natur, kommer vi ikke uden om at foretage et opgør med den antropocentrisme, der gennemsyrer vores grundlov og øvrige lovgivning.

Pointen er, at vi ikke kun skal bevare naturen, fordi den gør økonomisk, materiel og sundhedsmæssig nytte for os mennesker, for det gør kun dele af den. Vi skal også bevare naturen for naturens egen skyld. Alt skal ikke dreje sig om os mennesker og vores behov. Vi er trods alt kun én art ud af titusindvis af arter i Danmark.

I denne forbindelse kan vi med fordel tage ved lære af de naturens rettigheder, der er blevet indført i adskillige lande verden over, bl.a. Ecuador, Bolivia, New Zealand, Colombia og Uganda. Ifølge disse rettigheder er det ikke kun mennesket, der har iboende værdi og ret til at eksistere. Det har naturens andre arter også.

Derfor handler naturens rettigheder om at bevare naturen i dens mangfoldighed og for de forskellige livsformers egen skyld. Som del af naturen skal Homo sapiens selvfølgelig også bevares, men ikke på bekostning af store dele af Jordens vilde natur, sådan som det er i dag.

Men vil det ikke være nok herhjemme, at vi giver naturen en lov, som bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Verdens Skove og Biodiversitetsrådet har foreslået, en lov, hvor 30 procent af Danmarks land- og havareal skal være afsat til beskyttet natur i 2030? Det ville være et kæmpe fremskridt, og Danmark har allerede forpligtet sig i den retning med sin tilslutning til EU’s ’Biodiversitetsstrategi for 2030’ og Biodiversitetskonventionens ’Globale rammeaftale for biodiversitet’.

Men indtil videre er vi meget langt fra dette. Og skulle en naturens lov endelig blive vedtaget, kan den også forholdsvist let ophæves igen.

Anderledes forholder det sig med grundloven. Den er fundamentet for al anden lovgivning i landet, og derfor er det et centralt sted at sætte ind. Og den kan ikke bare ændres, fordi der kommer en ny regering, et nyt folketing osv. Faktisk er grundloven særdeles krævende at forandre, som det fremgår af dens §88. Men lykkes det, vil miljøet, biodiversiteten og klimaet i Danmark kunne få en langt stærkere beskyttelse, end de har i dag. På den måde vil grundloven kunne blive en uomgængelig grundsten i den grønne omstilling.

I det følgende fremlægges et bud på syv grundprincipper for en grøn reform af grundloven, så der etableres de stærkeste betingelser for, at Danmark igen kan blive et yndigt land, ikke blot for os mennesker, men også for landets andre arter. Grundprincipperne skal sikre:

1) at mindst 30 procent af Danmarks landareal og havareal afsættes til beskyttet vild natur.

2) at Danmarks mangfoldighed af arters ret til at eksistere er baseret på en anerkendelse af deres iboende værdi og eksistensberettigelse;

3) at Danmarks mangfoldighed af arter har ret til rent vand, ren luft, ren føde, ret til at udfolde deres naturlige adfærdsmønstre og ret til at leve fri fra forurening og mishandling;

4) at enhver arts rettigheder begrænses af andre arters rettigheder;

5) at den danske stat og befolkning har pligt til at respektere, fremme og juridisk beskytte andre arters rettigheder i Danmark;

6) at Danmark yder sit proportionelle og retfærdige bidrag til, at den globale opvarmning begrænses til højst 1,5 grad over førindustrielle niveauer;

7) at Danmarks landbrug, økonomiske system, energisystem og industri er i balance med naturen og klimaet og i overensstemmelse med ovenstående grundprincipper.

Nogle mener, at man kun kan få folk med på at bevare klodens biodiversitet, hvis man fortæller dem, at deres egen overlevelse afhænger af den. Men dette artsegoistiske argument, der i øvrigt er en sandhed med markante modifikationer, har man brugt i årtier uden nævneværdig effekt.

Måske tiden er kommet til at appellere til en side, som mange mennesker heldigvis også rummer, nemlig altruisme: At gøre noget for andre arter, for deres skyld, idet vi anerkender deres ret til også at være her. Jorden er også deres hjem.

I alle tilfælde er det essentielt, at Danmarks miljø, natur og klima fremover får en langt bedre juridisk beskyttelse. Den, de har haft indtil nu, har åbenlyst været stærkt utilstrækkelig.

I skyggen af, hvor meget der reelt er på spil i dag og i mange, mange år fremover, bør det være en selvfølge, at disse mere og mere truede nøgledele af vores land snart tildeles en prominent plads i Danmarks Riges Grundlov.

 

Politiken, 1.6. 2024