Er ”Den Grønne Trepartsaftale” grøn?
I Danmark har vi næsten ingen vild natur tilbage. Faktisk er det kun 1,6 procent af landarealet og 1,9 procent af havarealet, der kan betegnes som beskyttet vild natur. Derfor befinder landets biodiversitet sig i en elendig tilstand, og derfor er der reel fare for, at store dele af de vilde dyr, planter og svampe vil uddø fra landet.
I november 2024 blev en såkaldt Aftale om et Grønt Danmark - også kaldt Den Grønne Trepartsaftale - vedtaget i Folketinget. Dens hovedformål er dels at rejse 250.000 hektarer ny skov og at udtage 140.000 hektarer kulstofrige lavbundsjorde, dels at reducere udledningen af kvælstof og drivhusgasser fra landbruget. Som en del af aftalen skal der etableres 22 naturnationalparker, der repræsenterer det vigtigste virkemiddel til at beskytte og fremme biodiversitet.
De ansvarlige (regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening) for Aftale om et Grønt Danmark fremhæver, at aftalen vil ”bidrage til et godt vandmiljø, sænke klimabelastningen og samtidig give langt mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.”
Sandheden er imidlertid ifølge en række eksperter, at Aftale om et Grønt Danmark på flere nøgleområder gør alt for lidt.
F.eks. har flere grønne organisationer rettet en hård kritik af aftalens afgift på CO2e-udledninger fra husdyr: 120 kr. pr. ton i 2030 og 300 kr. pr. ton i 2035. Klimabevægelsen har beskrevet afgiften på denne måde: ”For lav. For sent. For lidt omstilling. For dyrt for danskerne. Klimaet blev svigtet i den grønne trepart.” Kort sagt, burde afgiften have været langt højere, hvis den skal kunne animere landbruget til den omfattende reduktion af dets produktion af animalske fødevarer, der er bydende nødvendig, når dets belastning af klima, natur og miljø skal reduceres på afgørende og effektiv vis.
Cheføkonom Torsten Hasforth fra tænketanken Concito har karakteriseret aftalen som ”et skridt i den rigtige retning. Men vi er ikke færdige. Det animalske forbrug skal reduceres markant. Det ligger overhovedet ikke i den grønne trepart.”
Et andet væsentligt problem er, at ud af de 250.000 hektarer ny skov skal kun 100.000 hektarer være urørt skov. Dermed bidrager de kun med godt 2 procent til at nå de (mindst) 30 procent af Danmarks areal, der skal beskyttes, hvis vi skal bremse biodiversitetskrisen herhjemme. De resterende 150.000 hektarer af de 250.000 hektarer ny skov skal være produktionsskov. Men ”dyrket skov” er, som professor i naturgenopretning Rasmus Ejrnæs har påpeget, ”på mange måder lige så katastrofalt som dyrkede marker … skovbrug hører til blandt de største trusler mod biodiversitet.”
Et tredje alvorligt problem er, som bl.a. Greenpeace har pointeret, at eftersom den anseelige reduktion af Danmarks landbrugsareal (15 procent af dets nuværende areal), som Aftale om et Grønt Danmark skal medføre, ikke vil blive modsvaret af en tilsvarende reduktion af husdyrproduktionen, vil vi fremover blive nødt til at importere endnu mere dyrefoder. Men det vil være betinget af, at man rydder naturområder andre steder på planeten, f.eks. ekstremt biodiversitær regnskov i Sydamerika. Med professor i bæredygtighed Jannick Schmidts ord ”giver det ikke mening at genopbygge natur i Danmark for at rydde originale naturområder andre steder i verden. Så ødelægger vi mere, end vi redder.”
Et yderligere problem er, at rydningen af natur til fordel for landbrug udleder betydelige mængder drivhusgasser. Så mens Aftale om et Grønt Danmark skønnes at kunne medføre en reduktion af udledningen af drivhusgasser i Danmark, vil den forøge udledningen af drivhusgasser i andre dele af verden.
At flytte problemer fra Danmark til andre verdensdele er naturligvis ikke at løse problemerne. Det er at flytte rundt på dem, i værste fald at forstærke dem. Ude af øje er desværre ikke ude af klima og natur.
Carsten Rahbek, der er professor, leder af Center for Macroecology, Evolution og Climate, Københavns Universitet, har karakteriseret Aftale om et Grønt Danmark på denne måde: ”Aftalen er langt fra god nok for klimaet, og den er skod for naturen. Havde man tænkt på biodiversiteten, havde aftalen set helt anderledes ud.”
Status er, at Danmarks natur til lands og til vands fortsat befinder sig i dyb krise. Det er altså alt for tidligt at læne sig tilbage og tænde økocigaren. Der er taget et par første vigtige spadestik til skabelsen af et vildere naturdanmark, men ikke mere end det. Kampen for at bremse biodiversitetskrisen herhjemme skal derfor fortsætte usvækket og målrettet.
Vi er endnu meget langtfra i mål.
Læs også:
Afsæt halvdelen af Jorden til vild natur
Afskaf industriel dyreproduktion og spis langt mere plantekost