Afskaf konfirmationernes vanvittige gaveorgier
Både kristent og miljømæssigt betragtet er det hul i hovedet.
Danske konfirmander får gaver for gennemsnitligt 26.555 kr. Det oplyste en undersøgelse i 2016, og det er næppe blevet mindre siden.
Traditioner kommer og går, og spørgsmålet er, om det ikke er på tide, at vi foretager et generalopgør med de eksorbitante konfirmationsgaveorgier? Er det ikke – for længst – gået over gevind?
Prøv at høre her:
1) Vi befinder os i dag i en ekstremt alvorlig situation som følge af et vildtvoksende overforbrug af ressourcer, stigende overbefolkning, skyhøj udledning af drivhusgasser, alarmerende temperaturstigninger og masseødelæggelse af økosystemer.
Hvis et barn står på kanten af en afgrund, er det rigtige selvsagt at trække barnet væk, ikke at skubbe det ned i den. Ikke desto mindre er det det, vi medvirker til, når vi forkæler vores børn som små solkonger, hvilket når sin orgastiske gejserkulmination, når de konfirmeres.
Når vi giver 13-14-årige gaver for 25-30.000 kroner, lærer vi dem op i tidens hyperkonsumerisme. Så viser vi, at den har de voksnes velsignelse, selv om den faktuelt truer deres trivsel, i værste fald overlevelse. Så fortæller vi, at stort forbrug er lig med stor lykke, selv om lykkevidenskaben for længst har modbevist det.
Jamen, børnene bliver jo glade, og skal de da have mindre end andre børn?
Well, børnene ville også blive glade (tror de), hvis de kunne se Netflix og æde slik dagen lang i stedet for at gå i skole og spise grøntsager. Men det får de ikke lov til, for det ville være skidt for dem. Og hvad angår andre børn, bliver nogle forældre altså nødt til at træde i karakter. Gå forrest. Vise ansvar, omtanke og fremsyn.
2) Konfirmationsgaveorgierne er ikke blot et møgelendigt signal fra voksne til unge. De er også uforenelige med kristendommens grundlag. I Det Nye Testamente kan man læse:
”Ingen kan tjene to herrer … I kan ikke tjene både Gud og mammon” (Matthæus 6,24). ”Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige” (Markus 10,25). ”Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige” (Markus 10,21). ”Kærlighed til penge er roden til alt ondt” (1. Timotheus 6,10).
Alligevel excellerer danske konfirmationer i det modsatte: En skamløs dyrkelse af mammon. Hvis præster protesterer og bedyrer, at livet frem for alt er ’ånd’, er de svært dårlige til at gøre deres indflydelse gældende.
Sandheden er nok også snarere, at præsteskabet har indset, at løftet om gaver af galaktiske dimensioner er en væsentlig grund til, at mange bliver konfirmeret. Det er simpelthen et overlegent lokkemiddel til at få den gudløse del af ungdommen til at få en forbindelse til kirken, hvor perifer den end måtte være.
Trosmæssigt er det vanskeligt at opfatte det som andet end en falliterklæring. Men her skal præsterne ikke frygte en opsang fra folkekirkens høvdinge.
Ikke blot er det store antal unge, der hvert år bliver konfirmeret – omkring 70 procent af en årgang – en af folkekirkens tiltrængte ’succeshistorier’. Flere af folkekirkens biskopper har for nylig også søgt om lønforhøjelse til sig selv. De får ganske vist allerede en direktørhyre på knap en million kroner om året, inkl. tillæg og pension. Men da de har meget at lave, synes de, vil de gerne have mere endnu.
Nu er det lykkeligvis frivilligt, om man vil være biskop. Og hvordan man som allerede højtbetalt repræsentant for næstekærlighedens evangelium kan så meget som overveje lønforhøjelse, når andre mennesker må bo på gaden, vil nok forekomme mange en gåde.
Nuvel, danske konfirmationer er et bevis for, at man sagtens kan tjene både mammon og Gud. Mange kirkefolk gør det selv.
Religionshistorisk set er en konfirmation en art overgangsritual, mere specifikt et pubertetsritual. De har eksisteret i traditionelle samfund over hele verden.
Ofte bliver de unge i en periode udskilt fra resten af samfundet. Her indvies de i stammens lære, samtidig med at de gennemgår hårde strabadser. Processen kan af samme grund karakteriseres som en ’død’ og ’genfødsel’.
Pubertetsritualernes formål er at forvandle barnet til et voksent og ansvarligt menneske, der kender sine forpligtelser i samfundet og sin personlige opgave i livet.
Om en dansk konfirmation modner et ungt menneske, er tvivlsomt. For en markant del er tradition og tro vigtige grunde til at blive konfirmeret. Men for mange andre er den kirkelige side noget, der blot skal overstås, og den egentlige gulerod det syvstjernede gave- og festorgie, der har de voksnes kongeblå stempel.
Efter min opfattelse stiller det ikke de unge mennesker bedre, men tværtimod dårligere i en verden, hvor hyperkonsumerisme er en af hovedårsagerne til, at menneskeheden i dag har kurs mod en kilometerdyb afgrund.
Jeg vil derfor tillade mig at foreslå en anden vej:
Afskaf konfirmationernes gaveorgier. Det er både miljømæssigt og kristent set hul i hovedet. Det vil nok få en del unge til at droppe konfirmationen, men så må præsterne og biskopperne jo på efteruddannelse.
Samtidig bør danske forældre, ja, helst også staten, gøre det til fast praksis at undervise unge teenagere i det mest essentielle i dag: Klimavidenskaben og nødvendigheden af at leve nøjsomt og bæredygtigt. Gerne kombineret med skrappe ’overlevelsesture’ i naturen, hvor de unge lærer at klare sig uden moderne hjælpemidler. Denne indsigt i livets grundbetingelser vil styrke dem og bidrage til at gøre dem til ansvarlige voksne mennesker.
Med nye tider følger nye behov, og dette kunne være et bud på et moderne og meningsfuldt ’overgangsritual’ til voksenlivet.
Men skal de unge da slet ikke have noget, når de er blevet konfirmeret og udlært som naturkyndige? Jo. Giv dem gerne en fest som finale. Giv dem også gerne et medlemskab af Greenpeace og Amnesty International. Frem for alt: Jo hurtigere de lærer, at det er vigtigere at give end at få, jo hurtigere vil de blive voksne.
Men måske et generalopgør med status quo i virkeligheden er sværest for forældrene, for hvem vil ikke gerne give sine elskede børn gaver?
Her vil jeg minde om, at den bedste gave, vi kan give vores børn, er en fremtid på Jorden.