Ligestilling er den nye gud
Ifølge bibelsk mytologi skabte Gud manden og kvinden, og det er også som mand og kvinde, at de skal gifte sig.
Men det er længe siden, og i 2012 blev det muligt for homoseksuelle at blive gift i den danske folkekirke. Ifølge loven er det dog op til den enkelte præst, om vedkommende vil vie personer af samme køn. For et par uger siden stillede Brønshøj Kirke imidlertid det krav, at dens næste præst skal være villig til at gøre det.
Det udløste en bandbulle fra kirkens højrefløj. Men hvis jeg må iklæde mig profetens kappe, vil jeg spå, at vi får mange flere krav af den art i fremtiden, og at det ultimativt vil ende med en lovændring. En lovændring, ifølge hvilken præster lige så lidt må diskriminere homoseksuelle, som socialrådgivere og skolelærere må.
Der er meget, der taler for, at udviklingen vil gå i den retning.
Engang var det for de fleste kristne en selvfølge, at kvinder og mænd og sorte og hvide skulle forskelsbehandles i samfundet. I dag er det for de fleste kristne en selvfølge, at de skal behandles ens.
Engang var det for de fleste kristne også en selvfølge, at homoseksuelle skulle diskrimineres, forfølges eller sågar henrettes. Men i de seneste årtier har den erkendelse vundet momentum, at homoseksuelle har lige så meget krav på ligebehandling som kvinder og sorte. Og ifølge flere og flere inkluderer det også retten til at blive gift.
I juni 2017 blev det besluttet i Tyskland, at homoseksuelle kan gifte sig. I december 2017 blev det samme besluttet i Australien, og Østrig forventes at følge efter i 2019. I alt er der i dag 26 lande, hvor ægteskab mellem personer af samme køn er tilladt. Flertallet af dem er vesteuropæiske og amerikanske, og alle har et kristent befolkningsflertal. Danmark er et af dem, men 20 procent af folkekirkens præster nægter at stå for vielsen.
Indtil videre er der ingen lande med muslimsk befolkningsflertal, hvor ægteskab mellem homoseksuelle er tilladt. Nogle lande har sågar dødsstraf for homoseksuel adfærd, især Iran, Saudi Arabien, Yemen og Sudan. Det hænger sammen med, at islamisk lov ifølge de mest udbredte opfattelser fordømmer homoseksualitet. Og fordømmelse er da også den mest almindelige holdning til det i den islamiske verden.
Det udelukker imidlertid ikke, at homoseksuelle aktiviteter er lovlige eller tolererede i det skjulte i en række lande med muslimsk befolkningsflertal. Det udelukker heller ikke, at homosex historisk har været udbredt i mange islamiske lande, f.eks. Tyrkiet, Iran og Ægypten. Endelig findes der i dag progressive muslimske bevægelser, der kæmper for ligestilling for bøsser og lesbiske, og de første homoseksuelle imamer er allerede sprunget ud af skabet.
Hvad siger kristendommens og islams helligskrifter om homoseksualitet?
Det er yderst vanskeligt at komme uden om, at både Bibelen (f.eks. 3. Mosebog 20,13; Romerbrevet 1,26-27) og Koranen (f.eks. Sura 4,15-16) fordømmer homoseksuel adfærd. Alligevel vokser antallet af lande med kristne befolkningsflertal, der lovliggør homoægteskaber, stille og roligt. Og alligevel er der tegn på opbrud også blandt muslimer, hvilket inkluderer krav om ligestilling mellem kvinder og mænd. Her er det ofte kvinder, der går forrest.
Hvordan man får den religiøse kabale til at gå op, vil nok undre en del. Men her skal man vide, at helligskrifter altid har været genstand for kreative omfortolkninger afhængigt af folks verdensbillede og værdier. Sagt mere jordnært: Mange finder til enhver tid det i deres religion, der passer dem. Det, der på et tidspunkt forekom at være en indlysende utænkelighed, kan på et senere tidspunkt blive en indlysende uomgængelighed.
Konkret bliver kløften dybere og dybere mellem Bibelen og Koranen på den ene side og mange menneskers verdensbillede og værdier på den anden. Ligestilling er nu en af Jordens mest fremadstormende guder. Det er ganske vist en fuldstændig ikke-metafysisk gud, men den repræsenterer et samfundsmæssigt Zeitgeist, der allerede har detroniseret gamle og udbredte religionsformer.
Det er et veldokumenteret faktum, at religioner kan have stor kulturskabende kraft. I moderne tid har vi været vidner til, at sekulære værdier kan have stor religionsforvandlende kraft. I dag mest tydeligt i lande med kristne befolkningsflertal. I hvor høj grad lande med muslimsk befolkningsflertal vil følge med og lovliggøre homoægteskaber, er indtil videre et åbent spørgsmål.
Men der kommer flere og flere muslimer, der kæmper for ligestilling. Nogle ved helt at bryde med religionen, andre ved at ville reformere religionen indefra. I Vesten er der mange, der giver sidstnævnte gruppe en kummefryserkold skulder, angiveligt ud fra den opfattelse, at islam ikke kan reformeres, eller at reformatorerne ikke går langt nok.
Begge dele er stærkt problematiske.
For det første har islam i hele sin levetid været under konstant forandring og repræsenterer et gigantisk kludetæppe, der omfatter alt fra inkarnerede demokrater til militante jihadister. For det andet forandres religioner i høj grad også af religiøse selv, og derfor er der kun gode grunde til at støtte de kræfter, der trækker i den rigtige retning. Religiøse har desuden en legitimitet over for trosfæller, som religionens eksterne fjender ikke har.
Dæmoniserende propaganda, diskrimination og krav om lynforbud kan derimod let blive kontraproduktiv, og så styrker man det, man vil bekæmpe. Det er selvsagt ikke velovervejet religionskritik.
Endelig skal man være opmærksom på, at store religionstransformationer er en proces, der normalt tager årtier, hvis ikke århundreder, især hvis religionen er dybt indlejret i mentalitet, kultur og samfund. Og i særdeleshed når de elementer i religionen, der skal reformeres, tilhører dens traditionelle kerneområder. Oplysningstidens liberalisering af kristendom begyndte for århundreder siden, og i nogle lande er den langtfra afsluttet endnu; f.eks. i de østeuropæiske, hvor man fortsat afviser ægteskab mellem homoseksuelle. Og havde kirkens højrefløj og Tidehverv kunnet bestemme, havde vi såmænd heller ikke haft det i Danmark endnu.
Men hvorfor er ligestilling så afgørende vigtig? Fordi den bygger på forestillingen om alle menneskers fundamentale ligeværd. Uanset om man er kvinde eller mand. Homoseksuel eller heteroseksuel. Sort eller hvid. Ikke-troende eller troende. Polyteist eller monoteist.
Vi er alle mennesker.