Ti grunde til at udvise religiøs tolerance
Vi lever i en kosmopolitisk verden, men vi har endnu ikke udviklet en kosmopolitisk bevidsthed. Dette paradoks har især de berømte sociologer Zygmunt Bauman og Ulrich Beck peget på.
At vi alle tilhører – eller bør tilhøre – et globalt fællesskab, en universel familie, er en af vores tids mest brændende udfordringer. Det er det i lyset af en fortsat skyhøj befolkningstilvækst, hvor flere og flere forskellige mennesker er pisket til at bo sammen.
Kosmopolitismens mest svorne fjender er populister og nationalister, der har stormvind i sejlene i disse år. De frygter, at udviklingen vil føre til kulturel udslettelse og borgerkrig.
Men kosmopolitisme behøver ikke stå i modsætning til en indlysende ret til at have forskellige kulturer, guder, værdier osv. Tværtimod kan den være forskellighedens garanti, når blot den insisterer på størst mulig frihed, rummelighed og tolerance.
På religionens område er fundamentalister mangfoldighedens største fjender, da de gerne har som mål at ensrette menneskeheden i tråd med deres egen eksklusive Sandhed. Derudover er der mange religiøse som ikke-religiøse, der blot i deres eget land ønsker at forbyde religiøse skikke, der afviger fra deres egne overbevisninger.
Men faktisk er der gode grunde til at udvise religiøs tolerance. Og her ved begyndelsen af det nye år vil jeg opremse 10 af dem i håb om, at vi kan blive lidt bedre til at rumme det mest udbredte fællestræk mennesker imellem: Vores indbyrdes forskellighed.
1) Ingen kender med sikkerhed Sandheden om alt. Det kan sagtens være, at de hævder det, men det passer ikke. Ofte kan de selv mærke tvivlens orm gnave dybt i deres hjerte.
Dertil kommer, at mange helligskrifter excellerer i selvmodsigelser og obskure passager. De, der tror noget andet, har ikke læst dem omhyggeligt fra ende til anden.
Men når man ikke kan slå fast med sikkerhed, hvad der er Sand religion, kan man heller ikke slå fast, hvad der er Falsk religion. Og så kan man heller ikke opdele menneskene i troende og vantro, rettroende og kættere.
Altså: En person med en anden tro end en selv, er ikke en vantro, kætter eller lignende. Det er en person med en anden tro end en selv.
2) Selv hvis nogen kendte Sandheden, så ville tvang aldrig være løsningen, for man kan ikke tvinge nogen til oprigtig tro. Tvang vil snarere anspore til det modsatte – løgn, hykleri og i sidste ende voldeligt oprør.
3) Religiøs pluralisme er ikke et problem i sig selv. Det viste bl.a. oldtidens kulturer, hvor folk oftest ikke skelnede mellem Sand og Falsk religion og problemløst dyrkede forskellige guder ved siden af hinanden.
4) Religiøs tolerance fører ikke i sig selv til ballade. Tværtimod er det ofte intolerancen, der er årsag til det. Faktisk er der større chancer for, at et land oplever fred, når det er positivt over for og ikke gør forskel på folks religioner.
5) Behandl andre, som du ønsker, at de skal behandle dig. Dette princip, der kendes fra kulturer verden over, kaldes Den Gyldne Regel. Det udelukker, at man tvinger folk, der har andre religioner, til at overtage ens egen.
6) Vi er alle en skipperlabskovs af fejl, svagheder og blinde vinkler. Lad os derfor ikke være så hurtige til at fordømme hinanden, men bære over. Igen og igen.
7) Hvis du tror, at der er en gud, der har skabt alt og alle, er han i en vis forstand alle menneskers far. Derfor bør du også behandle alle mennesker – jøder, ateister, muslimer, hedninge, kristne, scientologer osv. – som dine brødre og søstre.
8) Vær forsigtig med at sige, hvad din gud vil og ikke vil. Vil en god gud mon pine næstekærlige mennesker i Helvede, blot fordi de ikke er troende, alt imens han anbringer massemordere i Paradis, blot fordi de er troende?
9) Overlad fornærmelser af guderne til guderne selv. Er gud almægtig, sådan som mange religiøse hævder, kan han også selv tage affære. Kan han ikke, ja, så er han ikke almægtig.
10) Husk altid på forskellen mellem at tolerere noget og være tilhænger af noget.
Når nogen beder dig om at tolerere noget, er det ikke det samme som at bede dig om at være tilhænger af det. Selv finder jeg det 100 gange mere interessant at se på en grå væg end på fodbold. Men det betyder ikke, at jeg vil have fodboldkiggeri forbudt.
Alt i alt bør vi lade folk dyrke Thor, Jesus, Vishnu, Allah, L. Ron Hubbard, Fanden og 117 andre guder og guruer i fred, når blot de overholder loven.
Derudover er der kun én ting, som tolerancen ikke kan tolerere, og det er intolerancen: De, der beviseligt vil udnytte tolerancen til at afskaffe den, hvis de får magten til det, ja, de fortjener ikke selv at blive tolereret.
Skulle der blandt de dannede læsere være noget i ovenstående, som de synes at have hørt før, så har de ret.
Meget af det er nemlig hentet fra nogle af oplysningstidens fremmeste forløbere og toleranceforkæmpere, især Sebastian Castellio, Baruch Spinoza, John Locke, Pierre Bayle og Francois de Voltaire. De formulerede deres tanker i opposition til kristnes brutale undertrykkelse og henrettelser af andre kristne.
Dazumal kunne det forekomme umuligt at ændre de intolerante religioner og stater i tolerant retning. Men det lykkedes ad åre, og det kan naturligvis lykkes igen.
I en overskuelig fremtid kan gensidig tolerance blive mere nødvendigt end nogensinde før i menneskehedens historie.
Godt nytår til alle!