At forbruge er at dræbe         

At forbruge er at leve – dét synes at være et af de mest udbredte mottoer i dag. Faktum er i alt fald, at flere og flere forbruger mere og mere. Verden over.

Faktum er imidlertid også, at vores forbrug har dødsensfarlige, for ikke at sige apokalyptiske konsekvenser for livet her på Jorden. Det er der ikke mange, der har lyst til at sige højt, for det er der endnu færre, der har lyst til at høre.

Men det går ikke.

Sagen er, at vores hyperkonsumerisme er en ekstremisme, der er tusind gange farligere end terrorisme. Det bør råbes ud fra tagene med megafon, især når medier og politikere ofte giver det stik modsatte indtryk. 

Mange tror tilsyneladende, at voldsomme miljøproblemer og klimaforandringer hører til en fjern og tvivlsom fremtid. Intet kunne være mere forkert. De rammer allerede verdens natur med en cocktail af massevoldtægt, masseforgiftning og masseudryddelse. Og de rammer dine og mine børn og dig og mig.

Ifølge Verdensnaturfonden er næsten enhver organisme i havene – ”fra det allermindste plankton til hvaler og isbjørne” – forurenet af pesticider og kemikalier. Mange af disse indgår i menneskenes føde.

Ifølge miljøbiolog Henrik Pedersen og ph.d. Lone Mikkelsen fra Det Økologiske Råd spredes der – ved at gøde med spildevandsslam – potentielt mellem 25-60 milliarder plastikpartikler på danske marker. Hver dag.

Forskere fra Syddansk og Københavns Universitet har just udgivet en rapport, der viser, at hele 90 procent af en række undersøgte børn og mødre rummer rester af sprøjtegifte. Mængden er størst hos børnene.

Eller tag verdens skove. Fra f.eks. 2000 til 2012 blev der hvert minut ryddet et areal, der svarer til 48 fodboldbaner. Pr. år svarer det til et område, der er 3 gange så stort som Danmark.

Fortsætter den aktuelle destruktion af regnskovene, kan de være fuldstændigt forsvundet i løbet af dette århundrede. Det vil være intet mindre end et økologisk holocaust, da de rummer 80 procent af planetens kendte arter.

I de seneste årtier har menneskene allerede udryddet over halvdelen af de vilde dyr i verden. I Danmark er f.eks. 4 ud af 5 agerhøns og 3 ud af 4 viber forsvundet.

Eller tænk på verdens have. I dag ender 10-20 millioner tons plastik i dem hvert år. Det svarer til, at 1 til 2 skraldevogne tømmer deres last i vandet. Hvert minut.

Det har bl.a. resulteret i 5 kolossale ø-supper af plastikaffald, der tilsammen er på størrelse med Afrika. Men de udgør kun 5 procent af den samlede mængde plastik i havene. Eksperter anslår, at i 2050 vil der være mere plastik i oceanerne end fisk, og at 99 procent af alle havfuglearter vil have plastik i maven.

I de seneste årtier har menneskene allerede udryddet halvdelen af alle fisk, herunder 90 procent af de store fisk. Desuden er halvdelen af alle koralrev blevet ødelagt, og fortsætter det, vil de sidste koralrev være forsvundet i 2050.

Problemet er, at menneskeheden i dag er kommet på steroider. 

1) Vi har aldrig været så mange som i dag – og vi bliver flere og flere. Ifølge FN vil vi være 9,7 milliarder mennesker i 2050 og 11,2 milliarder i 2100. I Afrika vil det eksplodere fra 1,2 milliarder i dag til 4,4 milliarder i 2100.

2) Vi er aldrig blevet så gamle som i dag – og vi bliver ældre og ældre. I dag bliver vi gennemsnitligt 70 år gamle. Ifølge FN vil vi gennemsnitligt blive 76 år i 2050 og 82 år i 2100.

3) Vi har aldrig forbrugt så meget som i dag – og det bliver mere og mere i takt med, at flere og flere ulande vil efterligne ilandenes overforbrug.

I 1900 udvandt vi 20 millioner tons olie; i 2013 var det steget til 4,13 milliarder tons. I 1900 producerede vi 30 millioner tons metal; i 2013 var det steget til 1,7 milliarder tons. I 1900 var der omkring 25.000 biler på vejene; i 2013 var det steget til 1 milliard. Sådan kunne man blive ved.

Alt i alt følger menneskeheden – klimaaftalen i Paris til trods – en nærmest skudsikker opskrift på dens egen monumentale undergang: Vi bliver flere og flere mennesker. Vi forbruger mere og mere. Vi lever på begrænset plads med begrænsede ressourcer. Vi har ingen planet B.

Med denne kurs, der oven i købet har vist sig ekstremt vanskelig at ændre, er det kun et spørgsmål om tid, før det ender galt. Frygteligt galt.

Imens tåber forsikrer om, at de ikke gider høre på dommedagsprædikener (ligesom de heller ikke gider høre på klimaforskere), så venter vores børn på en ny generation af politikere, der tør fortælle den ilde hørte sandhed:

At forbruge, som vi gør i dag, er ikke at leve. At forbruge på den måde er at dø. Det er at dræbe. Det er at ødelægge, forgifte og terrorisere.

Faktisk er det ikke raketvidenskab at regne ud, hvad alternativet bør være. Inspireret af en rapport fra The Royal Society i England skal der peges på følgende:

Vi bør ikke leve på en måde, så det overskrider Jordens bærekapacitet. Det gør vi i høj grad i dag.

Vi bør ikke leve på en måde, så det smadrer livsgrundlaget for fremtidens mennesker. Det gør vi i høj grad i dag.

Vi bør ikke leve på en måde, så vi udrydder plante- og dyrearter. Det gør vi i høj grad i dag.

At nå disse mål bør være have indlysende topprioritet for politikere, forskere og praktikere verden over. Nu og så længe, det er nødvendigt.

Det gælder i bogstaveligste forstand vores overlevelse.