Ateistisk Selskab har opført sig som en artig søndagsskoleelev
Ateistisk Selskab har i de sidste par uger fået kirkefolk til at se rødt.
For det første har det reklameret for udmeldelse.dk, hvor alle, der ikke ønsker at være medlem af folkekirken, hurtigt kan melde sig ud. For det andet har selskabet på århusianske bybusser opfordret danskerne til at tænke kritisk over deres religion. Helt generelt.
Kampagnen, der har medført ca. 5000 udmeldelser af folkekirken, har udløst brandalarm i det kirkelige establishment. Kirkefolk skælder og smælder. For biskop Elof Westergaard er situationen nu så alvorlig, at han vil tage den op med sine bispekolleger. Domprovst Thomas Frank anklager i fuld alvor ateisterne for at ”mobbe” folkekirken.
På mange måder er det den omvendte verden. Den svarer til at beskylde en mus for at mobbe en flok elefanter. Ateistisk Selskab har 650 medlemmer. Folkekirken har knap 4.4 millioner medlemmer, ca. 2400 kirker og 2100 præster.
Oven i hatten giver den danske stat folkekirken positiv særbehandling på en lang række områder: F.eks. med Grundlovens §§ 4 og 6, et årligt finanslovstilskud på 775 millioner kr., indkrævning af medlemsbidrag via skattebilletten, eget kirkeministerium, størstedelen af præsteuddannelsen placeret på universitetet, en annullering af religionsundervisningen i 7. klasse til fordel for religiøs oplæring i et kirkeligt pubertetsritual og en konstant favorisering af folkekirken og dens forkyndelse i Danmarks Radio.
Man har tilsyneladende glemt, at magtens pris er kritik. Og jo større magt, jo større kritik.
Faktisk har Ateistisk Selskab opført sig som en artig søndagsskoleelev sammenlignet med den evangelisk-lutherske kirkes ophavsmand Martin Luther. Han foretog i bogstaveligste forstand en sønderlemmende dæmonisering af den katolske kirke, jødedommen og islam.
Men problemet i kirken stikker langt dybere end Luther. Indtil moderne tid er der ingen religion, der har marginaliseret og elimineret så mange religioner og kulturer i øvrigt som netop kristendommen. Dens verdensomspændende ekspansion har bl.a. omfattet voldsom dæmonisering, diskrimination, forbud, kolonisering, dødsstraffe, massakrer, missionskrige og folkedrab.
Dertil kommer Bibelen, der fortsat udgør folkekirkens kanoniske helligskrift til trods for de mange infernalske uhyrligheder, det også indeholder.
Vi venter spændt på, at kirkefolk én gang for alle vil tage et generalopgør med kirkens fortid og aktuelle grundtekster. At de med andre ord fjerner bjælken i eget øje, før de fjerner splinten i Ateistisk Selskabs.
Ateisternes kampagne skal ses i lyset af en forståelig frustration over ikke at blive hørt.
Den faldende andel af danskere, der er medlem af folkekirken, og det stigende antal trossamfund uden for folkekirken har ført til voksende krav om, at ægteskabet mellem staten og folkekirken bør ophøre, og at staten bør behandle religiøse og ikke-religiøse ens.
I Sverige tog man i 2000 et afgørende skridt i den retning. I Norge begyndte man i 2012 at løsne det stramme bånd mellem stat og kirke, og processen fortsætter i fuld fart.
I Danmark derimod er alt ved det gamle. Kirkeglade magthavere har arrogant affejet enhver kritik af det stadig mere utidssvarende stat-kirke-ægteskab.
Men vil man ikke forstå med det søde, må man forstå med det sure. Kirkeretligt er det sådan, at når ”folkeflertallet” ikke længere er medlem af folkekirken, falder statens forpligtelse til at understøtte den bort. Så skal Grundlovens § 4 ophæves.
Altså er der for tiden kun én vej frem, hvis man ønsker statslig ligebehandling af religiøse og sekulære: Det er at bringe folkekirkens medlemstal dramatisk ned.
Sådan behøver det imidlertid ikke at være. En adskillelse af kirke og stat behøver nemlig ikke at medføre en reduktion, endsige nedlæggelse af folkekirken. Faktisk kan den eksistere som flertallets kirke, så længe flertallet vil engagere sig i den.
Men indtil videre lukker de ansvarlige øjne og ører for enhver kritik, selv om den bliver mere og mere berettiget. Derfor skal de regne med, at opfordringerne til at melde sig ud af folkekirken vil brede sig. I så fald kan Ateistisk Selskabs spektakulære kampagne blot være begyndelsen.
Herfra skal lyde en glasklar opfordring:
Ønsker du en stat, der hverken favoriserer én religion på bekostning af andre eller forbyder folk at være religiøse, så meld dig ud af folkekirken og lad være med at døbe dine børn i den. Indtil videre er det hovedvejen til at få nedlagt vores pensionsmodne religionsmodel.
Når magtarrogante kirkefolk ikke vil lytte til argumenter, må de læse udmeldelsesstatistikker.