Vi kan ikke acceptere en forskningsminister, der sidestiller myter med videnskab
Danmarks nye forsknings- og uddannelsesminister, Esben Lunde Larsen, er teolog og kristen. Det er trivielt at understrege, at det ikke i sig selv er et problem.
Nu er det imidlertid sådan, at han i utvetydige vendinger 3. juli giver udtryk for, at hans mytologiske fantasier fungerer udmærket i selskab med videnskab. Han siger ligefrem, at der ikke hersker noget modsætningsforhold mellem religion og videnskab.
Det er en velkendt religiøs position, som eksemplificerer teologiens ambition om at ville alt og kunne alt. Men den går ikke! Teologi er grundlæggende en religiøs disciplin, som har til hensigt at bringe orden i mytologiske forestillinger, som roder. Teologi er i den forbindelse tanker om en gud, hvis eksistens man går ud fra, mens vi som religionshistorikere må konstatere, at guden netop produceres som forestilling i og med de teologiske grublerier.
Forskningsministeren sidestiller altså fantasi med videnskab. Hvor ofte skal vi høre på den slags? Hvor længe skal vi værne os mod religiøse fantasier i akademisk sammenhæng? Ja, kristendom har spillet en rolle i vores kulturhistorie, ja, de fleste danskere er småkristne, ja, Grundloven fletter fingre med kirken, men at den minister, som har ansvar for forskning, videnskab og uddannelse, uden at blinke kiler myte, magi og mirakel ind på linie med systematisk, evidensbaseret, kontrollabel forskning – det er set gennem de videnskabelige briller en skandale.
Esben Lunde Larsen formulerer sig blødt, men som fagfolk beroliger det os ikke. Hans kreationistiske faible er tydelig nok, og når han meddeler, at han såmænd aldrig har overvejet, hvor gammel Jorden er, må man tage sig til hovedet. Hvis hans gud har skabt verden, som han mener, så kender ministeren naturligvis også alt til de kristne beregninger, som anslår jorden til at være 5-6000 år gammel.
Vi ved imidlertid, at Jorden er ca. 4,6 milliarder år gammel, og der er ikke en gnist af grund til at tage de kristne fantasier alvorligt. De fleste kristne i Danmark har da heller ingen ambition om at forsvare den absurde påstand. Men ministeren har altså aldrig overvejet det. Det lugter langt væk af et strategisk tilbagetog fra en kreationistisk grundopfattelse.
Esben Lunde Larsen må naturligvis gerne være kreationist. Hvad vi ikke kan acceptere, er en minister med ansvar for forskning, videnskab og uddannelse, som er det. Konflikten er for fundamental til at være tålelig. Han kunne være minister for alt muligt andet, og vi ville ikke beklage os, men når han udtrykker en så himmelråbende uvidenhed og en idé om verden, som på alle måder kan skydes i sænk af et elementært folkeskole- eller gymnasiepensum, må man protestere.
Kreationismen er i det hele taget på fremmarch, og udgør et af de alvorligste anslag mod viden og erkendelse. Problemet er stort og bekymrer forskere over hele verden, også i Danmark. At give efter vil være udtryk for intellektuel fallit.
Som religionshistorikere består vores videnskab bl.a. i at undersøge, hvordan religiøse forestillinger erobrer stadig mere magt i det ellers sekulære samfund. Og nu kan vi så konstatere, at en mand som bæres af mytologiske fantasier har fået en stor bid af magtens kage, således også over det fag, som ellers har til opgave at studere det, han repræsenterer. Det er helt enkelt uacceptabelt.
Det bør her tilføjes, at det var samme Esben Lunde Larsen, som i efteråret 2014 beklagede sig over et folkloristisk forskningsprojekt, som skulle kortlægge forestillinger om småguder på Bornholm. Hans forståelse af folkloristisk og religionshistorisk forskning var ikke-eksisterende, og han så aldrig selv, at han som teolog opfinder guder præcis på samme måde, som man har gjort det på Bornholm i det førindustrielle samfund.
Det første den nye minister burde gøre – hvis han vil være tro mod sine udsagn fra sidste år – er at nedlægge just præcis vores fag, som på et systematisk videnskabeligt grundlag bl.a. har til opgave at studere religionsproducenter som ham selv.