Perfid kritik


Af JENS-ANDRE P. HERBENER
medredaktør af Faklen

Debatten i medierne om tidsskriftet Faklens kritik af den nye bibeloversættelse fra 1992 (DO92) fortsætter nu på andet år i træk. I et debat-indlæg d. 28/10 anklager sognepræst Johs. H. Christensen således journalist Flemming Chr. Nielsen for at have givet udtryk for følgende i kulturkronikken den 21/10: "De ansvarlige oversættere bebrejdes at have reageret på Faklens indvendinger med tavshed," hvilket Johs.H. Christensen dernæst betegner som aldeles "ukorrekt."

Dette er imidlertid en særdeles misvisende (for nu at udtrykke det venligt) gengivelse af, hvad Fl. Chr. Nielsen rent faktisk skriver. Han ekspliciterer nemlig helt i overensstemmelse med sandheden (2. spalte nederst og 3. spalte øverst), at der så sandelig har været en debat, omend lidet frugtbar, men han efterlyser på nuværende tidspunkt svar fra kirkelig og teologisk side, eftersom Faklens kritik faktisk fortsætter nu i 5. nummer i træk og ydermere bakkes op af stadig flere højtstående fagfolk.

Som Fl. Chr. Nielsen skriver: det er "beklageligt, at den part, der kritiseres, nu holder sig til tavshedens våben." (min kursiv). Johs. H. Christensens trick er gammelkendt: man tillægger sin modstander nogle synspunkter eller udsagn, han aldrig har givet udtryk for, hvorefter man sviner ham til – en revolverjournalistisk metode, som næppe kan tjene præstestanden i Danmark til ære...

Sognepræsten fortsætter imidlertid ufortrødent med følgende påstand: "Det er uærligt at fremstille oversætterne som hildede i lumske, dulgte hensigter og kritikerne som repræsentanter for den uhildede, objektive videnskab."

Igen excellerer Johs. H. Christensen i en decideret perfid gengivelse af de foreliggende fakta. Faktisk skriver Fl. Chr. Nielsen om de "kritikere" (Faklen), der ifølge Johs. H. Christensen skulle præsenteres som "repræsentanter for den uhildede, objektive videnskab": "Man kan sagtens affærdige studenterne med, at hvad ved den slags kanaljer om sprogvidenskab og præcision. Hvad kender de til det uhyre komplicerede arbejde, der består i at afveje tekstens indre mening mod dens ydre ord?"

På den anden side må man indrømme dem, skriver han, at de har fået og stadig får støtte fra flere og flere fagfolk, hvilket uundgåeligt fører til den situation, at "Så sidder man der som sproglig ukyndig, men sprængnysgerrig iagttager og aner ikke, hvem der har ret."

I forlængelse heraf spørger han, om oversætterne, sådan som det hævdes, mon har "læst noget ind i de gamle tekster, som der ikke er belæg for etc."? Og det er på baggrund af denne fremstilling, og intet som helst andet, at Fl. Chr. Nielsen insisterer på svar fra de hovedansvarlige for DO92.

Johs. H. Christensen antyder endvidere muligheden af – formodentlig som et sidste og noget krampagtigt forsøg på at stille Fl. Chr. Nielsen og Faklens kritik i et dårligt lys – at det efterhånden betragtelige antal videnskabelige eksperter, der bakker op om Faklens kritik af DO92 og forslag om en videnskabelig oversættelses snarlige iværksættelse, skulle være grebet af en ''fiks idé" eller er at sammenligne med "videnskabelige kamikazepiloter." (?)

Hvad Johs. H. Christensen nu end har ment hermed – for øvrigt kombineret med en total mangel på dokumentation for disse insinuationer – så kan Faklen hermed fortælle, at den på papiret måske største autoritet i semitisk filologi i DK, professor igennem 35 år ved Københavns Universitet, dr.phil. Frede Løkkegaard i et interview i Faklen nu har ratificeret Faklens gennemdokumenterede bibelkritik.

Siden hen er Faklen indgået i et samarbejde med bl.a. nuværende professor i Gammel testamente ved Københavns Universitet, dr.theol. Niels Peter Lemche og med førstebibliotekar ved det Kongelige Bibliotek i Danmark, mag.art. i semitisk filologi Ulf Haxen samt adskillige andre (i al fald på papiret!) særdeles velkvalificerede folk om de første skridt i udarbejdelsen af en videnskabelig bibeloversættelse.

Og så er det måske i virkeligheden ikke så afgørende, hvad en sognepræst fra Skovshoved ud fra sin "(begrænsede) faglige indsigt" eller andre fra kirkens højrefløj for den sags skyld mener herom. For denne gang bliver det er rent videnskabeligt anliggende.