Indfør en officiel grøn helligdag i Danmark
I dag fejrer mennesker over hele verden Moder Jord. Hvad gør danskerne?
I dag den 22. april fejres Jordens Dag – på engelsk Earth Day – verden over.
Efter sigende deltager normalt over en milliard mennesker i knap 200 lande, og dermed er det den største civile fejring af noget fænomen på planeten. Formålet er at sætte spot på den globale miljøkrise, og hvad man kan gøre ved den.
Den første Jordens Dag blev fejret i USA i 1970, og den symboliserer fremkomsten af den moderne miljøbevægelse. Siden 1990 har man fejret den over hele verden.
For mange er Jordens Dag nærmest blevet en helligdag, og det er ikke tilfældigt.
Den globale miljøkrise har i de sidste 40 år udøvet markant indflydelse på en række religioner og religionslignende bevægelser og fænomener.
De kan inddeles i tre grupper:
1) For det første har tilhængere af hinduisme, buddhisme, jødedom, kristendom og islam arbejdet på at transformere deres religioner i ’grøn’ retning. Dels har de fundet steder i deres helligskrifter, som de tillægger økologisk potentiale. Dels har de iværksat en række konkrete miljøtiltag, f.eks. naturbevarelsesprojekter.
Det skal dog tilføjes, at de tilhængere, der arbejder målrettet med disse sager, fortsat udgør et mindretal.
Og ligesom f.eks. kirken har sat mennesket i centrum indtil moderne tid, således gør også de fleste kristendomsformer i dag. Ja, mange old school kristne opfatter sågar moderne miljøtiltag som ukristelige.
2) For det andet skal fremhæves en række neopagane (nyhedenske) bevægelser, der er blandt de hurtigst voksende religioner i verden i dag.
De omfatter bl.a. neoshamanisme, gudindedyrkelse, neodruidisme, Wicca og grupper, der forsøger at rekonstruere specifikke regioners og kulturers oldtidsreligioner. Fra Danmark kan nævnes Forn Sidr, der har til formål at genoplive dyrkelsen af de oldnordiske guder.
De neopagane religioner udgør ikke nogen monolit, men er fælles om at genskabe og nyskabe førkristne religioner. Desuden er langt de fleste af dem født ’grønne’.
Et centralt omdrejningspunkt er således en opfattelse af naturen som hellig. Det vil sige besjælet af guder og ånder (animisme) eller en altomfattende guddom (panteisme), som tilhængerne dyrker.
Af samme grund bliver neopagane bevægelser også kaldt for naturreligioner.
3) Endelig skal nævnes en række forskellige religionslignende bevægelser og strømninger.
Det kan være alt fra den såkaldte dybdeøkologi skabt af nordmanden Arne Næss i 1972 og radikale miljøgrupper som Earth First! til økofeminisme, gaianisme, soul surfing og fantasykultur knyttet til film som Ringenes Herre og Avatar.
Alle er de helt eller delvist enige om at opfatte naturen som hellig / magisk, om det så skal forstås i religiøs betydning eller som metafor.
Kort fortalt vender de to sidstnævnte grupper af religioner og religionslignende bevægelser – lad os kalde dem naturdyrkere – ryggen til meget af den religion og filosofi, der har præget verden i de sidste par tusinde år.
De begrunder det med bl.a. følgende:
For det første har den været kendetegnet af en klar tendens til at placere det guddommelige uden for denne verden, om det så er i skikkelse af en transcendent skabergud, efterlivet, et kommende gudsrige eller lignende.
For det andet har meget af Vestens religion og filosofi placeret mennesket i centrum på bekostning af dyrene. F.eks. ved at kun mennesket er skabt i Guds billede, og at næstekærlighedsbuddet kun omfatter menneskene. Ikke dyrene eller naturen i øvrigt.
Ifølge mange moderne naturdyrkere er mennesket imidlertid ikke kronen på værket. Det er et dyr blandt andre dyr.
I moderne tid har det sågar manifesteret sig som et veritabelt skadedyr, der i stadig større grad har underlagt sig Jorden med asfalt, beton, storbyer, industri og giftstoffer. Således betragtet står mennesket snarere under end over andre dyr.
For det tredje har monoteistiske religioner som kristendom og islam i tidens løb gjort, hvad de kunne for at erstatte polyteistiske ’naturreligioner’ (kosmoteisme). Med alt fra mission, polemik og diskrimination til forbud og vold.
Alt i alt slår moderne naturdyrkere til lyd for nye – eller ældgamle – religioner og filosofier. De, der har tegnet billedet i de sidste par tusinde år, har i bedste fald været utilstrækkelige, i værste fald spillet fallit.
Konkret indebærer det f.eks., at tænkere som Platon, Luther og Kierkegaard på væsentlige områder er fortid, ja, kontraproduktive. Det samme er flere af verdensreligionerne, medmindre de på det nærmeste reformeres til grunden.
I tusmørket af den eskalerende klimakrise har vi i vor tid brug for tænkere, der på lysende vis sætter hele Jorden og alle dens væsner i centrum.
Vi bør – populært sagt – elske egetræet, anemonen, pindsvinet, skovsøen og mosen, ligesom vi elsker menneskene. Andet kan også blive decideret suicidalt.
Den hidtidige antropocentrisme bør med andre ord afløses af en økocentrisme.
Da Sovjetunionens tidligere præsident Mikhail Gorbatjov i 1997 blev spurgt om sin spirituelle overbevisning, svarede han på en måde, som mange naturdyrkere i dag kan skrive under på:
”Jeg tror på kosmos. Vi er alle forbundet til kosmos … Så naturen er min gud. For mig er naturen hellig. Træerne er mine templer, og skovene er mine katedraler.”
Betegnende er også følgende statement om Moder Jord af Dave Foreman, der er en af stifterne af miljøgruppen Earth First!:
”Jeg prøver ikke at skaffe mig selv en plads i himlen. Jeg er der allerede.”
Uanset om man sympatiserer med moderne naturdyrkere eller ej, har vi p.t. kurs mod ekstreme fremtidsscenarier med bl.a. katastrofale havvandsstigninger, omfattende oversvømmelser og millioner af klimaflygtninge.
Og for første gang i historien er forudsigelser af denne art ikke baseret på selvbestaltede dommedagsprofeter eller tvivlsomme tydninger af oldtidsskrifter, men videnskab. Derfor er der god grund til at tage dem dødsensalvorligt.
Selv vil jeg her foreslå, at Danmark indfører en ’grøn helligdag’ viet til at skærpe opmærksomheden om den afgørende betydning af Moder Jord. Og her behøver vi ikke at lede længe:
Hvorfor ikke gøre den internationale Jordens Dag, der som sagt fejres i dag verden over, til officiel helligdag herhjemme?
I Danmark har dagen hidtil kun været genstand for fodslæbende interesse, og mange kender den ikke. Men det både bør og kan naturligvis ændres.
Nogle vil sikkert mene, at vi har de helligdage, vi skal have. Men her skal man huske på, at helligdage ikke er noget statisk fænomen.
Ikke blot er der i historiens løb kommet nye til, og gamle er forsvundet. Verden og samfundet forandrer sig også, og det samme gør behovet for helligdage.
I dag er der næppe noget vigtigere end at rette opmærksomheden mod den gren, som vi alle sidder på.
Og som vi med en livsløgners fortrængningsevne er i gang med at save over.
Læs også: