Bibeloversættelse farvet af konfessionelle hensyn

I Kristeligt Dagblad 10. september anmelder teolog Povl Götke, der er ansat på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, Christian Halvgaards bog Kilde eller kanon: Kampen om den danske Bibel. Han bemærker, at der er fortalt om emnet før, men tilføjer: »Halvgaards fortælling udmærker sig ved at være bygget op om en sammenlignende analyse af tre nyere oversættelser af det gamle testamente.«

Nej, derved udmærker den sig ikke. I 2004 udkom Jens-André P. Herbeners bog Bibeloversættelse mellem konfession og videnskab (betalt af Statens Humanistiske Forskningsråd), der analyserer det samme som Halvgaards bog, nemlig Bibelselskabets kirkeoversættelse fra 1992, Bent Melchiors jødiske oversættelse af de fem Mosebøger fra 1977-1987 og Ny bibeloversættelse – på videnskabeligt grundlag: Introduktion og Annoteret prøveoversættelse fra 2001. Det fremgår i øvrigt af første side af forordet i Halvgaards bog. Begge er reviderede guldmedaljeafhandlinger fra 2003-2004 skrevet på grundlag af samme opgavespørgsmål.

For det andet oplyser Götke ikke et ord om, at den videnskabeligt orienterede oversættelse fra 2001 blev udgivet af C.A. Reitzel og Det Kongelige Bibliotek og udarbejdet af en række fagfolk, fremfor alt semitiske sprogforskere. Det Kongelige Bibliotek har i samarbejde med Københavns Universitet tidligere søgt om penge til dette projekt hos forskningsrådet, men forgæves. Derfor står oversættelsesarbejdet på stand-by.

Med undtagelse af Herbener har udgiverne og redaktionen i øvrigt ikke noget med gruppen omkring tidsskriftet Faklen at gøre, uagtet at kritikken af 1992-oversættelsen fortjenstfuldt startede her og på forskellig vis blev videreført af højtstående fagfolk:

I 1996 udtalte tidl. professor i semitiske sprog Frede Løkkegaard om 1992-oversætterne: »mon de havde fået en autorisation, hvis de havde tilladt alle de hedenske elementer i Det Gamle Testamente?«

I 1998 udtalte førstebibliotekar, mag.art. i semitiske sprog, Ulf Haxen: »Det er rystende, at man i dag, hvor vi har været igennem en oplysningstid, 200 år efter bomber tiden tilbage til den middelalderlige tænkning, at Det Gamle Testamente – beskrevet ved den kristologiske bue – kan føre hen til det Nye Testamente.«

I 1998 skrev professor i Gammel Testamente Thomas Thompson: »Den nye danske bibeloversættelses teologiske ubrugelighed er et direkte resultat af de mange indrømmelser, som de teologiske forskere har givet til den indremissionske konfessionalisme«.

Endelig er det tankevækkende, at Götke på den ene side udviser stor forståelse for de konfessionelle hensyn i 1992-oversættelsen af Det Gamle Testamente og på den anden side er begejstret for Ellens Wulffs ikke-konfessionelle oversættelse af Koranen fra 2006.

Jens-André P. Herbener

Cand.mag., mag.art. i religionshistorie og semitisk filologi, ekstern lektor

 

Philippe Provençal

Cand.mag. i semitisk filologi, Ph.D., ekstern lektor